sustain

Dan Jørgensen skeptisk over for CO2-afgift

Frygten for udflytning af danske arbejdspladser gør klimaministeren skeptisk over for Klimarådets anbefaling om høj CO2-afgift.

Af - 9. marts 2020

Klimaminister Dan Jørgensen, Socialdemokratiet. Foto: Ulrik Jantzen.

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Kritikken hagler ned over et af Klimarådets centrale værktøjer til at nå Danmarks klimamål i 2030 fra nogle af de centrale erhvervsorganisationer. Og den kritik er klimaminister Dan Jørgensen (S) lydhør overfor.

Ifølge erhvervsorganisationener DI, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer samt Dansk Metal vil forslaget om en CO2-afgift, der skal lande på 1.500 kr. per ton CO2 i 2030, resultere i udflytning af virksomheder, og dermed arbejdspladser, til andre lande. Den er nemlig udtryk for en kraftig stigning fra det nuværende niveau på omkring 170 kr. per ton.

Samtidig eksporterer forslaget blot CO2-udledningerne til andre lande, hvor produktionen måske endda er endnu mere CO2-intensiv, frem for at gøre en reel forskel for den globale udledning, lyder kritikken.

– Man skal lige huske på, at grunden til, at vi gør det her og har sat en målsætning på 70 procent, er, fordi vi gerne vil være et foregangsland, siger Dan Jørgensen i et interview med B.dk og tilføjer:

Vi vil gerne have, at andre lande ser på os som et eksempel, de gerne vil efterfølge. Tænk sig, hvor forfærdeligt det vil være, hvis det modsatte skete, og der forlod arbejdspladser fra Danmark i stor stil. Så ville vi stå i en situation, hvor folk ville pege på os og sige: »Se, det er, hvad der sker, hvis man sætter sig selv for høje miljømål,

Forbrugere skal være med til at betale CO2-afgift 
Selvom afgifter og skatter vil være nogle af regeringens virkemidler, kommer de med andre ord næppe til at spille så stor en rolle, som Klimarådet lægger op til. Rådet har nemlig ikke regnet på, hvad en forhøjet CO2-afgift i det niveau vil betyde for uligheden i samfundet, tilføjer Dan Jørgensen.

Benzinpriserne vil eksempelvis stige med omkring 4 kr. per liter. Netop forhøjede benzinpriser var, hvad der udløste den sociale protestbevægelse ‘De Gule Veste’ i Frankrig.

‘Virksomheder’ optræder 99 gange i Klimarådets rapport, og der er mange andre forslag end CO2-afgiften, men det var den, som løb med opmærksomheden ved pressemødet mandag om rapporten “Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion – Retning og tiltag for de næste ti års klimaindsats i Danmark“.

Klimarådets modsvar på bekymringen for virksomhedernes konkurrenceevne er blandt andet at bløde afgiften op med bundfradrag, som skal gælde per enhed virksomheden producerer. Det skal gælde virksomheder, som konkurrerer i brancher, hvor det er svært at sænke CO2-udledningen.

En del af afgiften skal desuden flyttes over på forbruget af den konkrete branches produkter, så der betales afgift uanset om varen kommer fra Danmark eller udlandet. Det kan for eksempel gælde for cement og oksekød, skriver Klimarådet i sin rapport.

DI og Dansk Erhverv tror ikke på, at EU godkender fradrag for CO2-afgift
Men en høj CO2-afgift er en tvivlsom løsning, mener Dansk Industri, som hurtigt rettede skytset mod netop den del af rapporten.

– Det er særdeles usikkert, om Danmark vil kunne få godkendt så omfattende danske særhensyn i form af kompensationstiltag, som Klimarådets hovedanbefalinger kræver. Den usikkerhed vil sætte sig i danske virksomheder og kan blive en hæmsko for investeringer i den grønne omstilling, siger DI-direktør Lars Sandahl Sørensen i en pressemeddelelse og tilføjer:

– Derfor er det svært at forstå Klimarådets ensidige tilgang, og det understreger, hvorfor der er behov for at tage andre instrumenter i brug for at realisere målet. Vi kan ikke bero os på forslag, hvor der er ekstrem usikkerhed, om det overhovedet kan blive EU-godkendt.

Også i Dansk Erhverv er man kritisk.

– Klimapolitikken skal føre til reelle fald i de nationale og globale emissioner, ikke til fald i antallet af virksomheder og arbejdspladser. En ensidig national politik, der skubber dansk produktion til udlandet, er den gale vej, siger Ulrich Bang, klima- og energichef i Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.

Også han mener, at en markant hævelse af  CO2-afgiften vil føre til stop for investeringer og udflytning af arbejdspladser til andre lande, hvor der ikke er de samme omkostninger. Samtidig vil “det arbejdende folk i landdistrikterne få en stor ekstraregning,” siger Ulrich Bang.

I fagforeningen Dansk Metal bakker man arbejdsgiverne op. “Forslaget om at skrue markant op for CO2-afgifterne for industrivirksomhederne i Danmark er vi dog lodret imod,” siger formand for Dansk Metal Claus Jensen, som advarer om at “spille hasard med danske produktionsarbejdspladser”.

Klimarådet: CO2-afgift er realistisk og nødvendig
På pressemødet blev der stillet spørgsmålstegn ved CO2-afgifterne, som Klimarådet selv kalder “arbejdshesten”, i forhold til at nå 70 pct.-målet. For hvor realistisk er det at gennemføre det, når store industrivirksomheder siger, at de risikerer at flytte til udlandet, hvis de bliver pålagt CO2-kvoter?

– Vi ville ikke have foreslået det, hvis vi ikke mente, at det var realistisk, sagde Klimarådets formand Peter Møllgaard og tilføjede:

– Men det er en større omlægning, så vi skal have tid til at vænne os til tanken, og derfor skal der være en gradvis indfasning. Det er bare vigtigt at sende signalet i dag, at det kan blive så relativt dyrt om ti år at udlede drivhusgasser.

Og den ekstraregning er nødvendig for at nå klimamålet i 2030.

– Hvis man fra politisk side ønsker, at vi skal nå de 70 pct., er det ikke realistisk med en lav CO2-afgift, så skal den stige over tid, lød det fra Peter Møllgaard.

Ifølge Klimarådet kan det afhjælpe presset på danske virksomheder, at flere andre lande er på vej med lignende CO2-afgifter, omend ikke lige så høje.

Den hollandske regering har fremlagt planer om drivhusgasafgifter på op mod 150 euro. Norge og Sverige har allerede i dag CO2-afgifter på henholdsvis godt 400 og 850 kr. pr. ton CO2, mens Tyskland har besluttet at indføre en CO2-afgift på udledningerne fra ikke-kvotesektoren, som stiger til godt 400 kr. pr. ton CO2 i 2025, fremgår det af Klimarådets rapport.

Også EU’s nye klimalov forventes at gøre det dyrere for medlemslandenes virksomheder at udlede CO2, hvilket ifølge Klimarådet også vil bidrage til at reducere “lækage-problemet”, det vil sige CO2-eksporten til andre lande, når virksomheder eller industrier flytter produktionen.

Teknologi skal understøttes af afgift
Med hensyn til om forslaget får politisk gang på jord, sagde Peter Møllgaard:

– Hvorvidt det er realistisk er jo et politisk spørgsmål, nu må vi se, hvordan de politiske forhandlinger kører om en ny klimaplan, men for Klimarådet er det et essentielt element en samlet pakke, at vi har denne her CO2-afgift, som erhvervslivet kan lade være med at betale, hvis man indfører teknologi, der ikke udleder drivhusgasser, så det er på den måde et valg.

Cementvirksomheden Aalborg Portland gjorde dog for nyligt klart, at den ikke kommer til at nå 70 pct. reduktion af CO2-udledning, da der ikke findes kendte måder at gøre det på. Et reelt valg mener man derfor ikke at have i Aalborg-virksomheden.

– Man har ikke råd til at lade være, man bliver nødt til at gøre det, fortsatte Peter Møllgaard.

Hvad gør I, hvis man politisk ikke vil gå afgiftsvejen, er det så overhovedet teknologisk muligt at nå målet om 70 pct. reduktion, lød et spørgsmål fra Børsen.

– De to ting hænger meget tæt sammen, så teknologien skal understøttes af en afgift, lød svaret fra Peter Møllgaard.

Grøn omstilling vil koste 15-20 mia. kr. årligt
I det såkaldte implementeringsspor har Klimarådet nemlig fundet veje til at nå en CO2-reduktion på 60 pct., men de sidste ti procentpoint skal findes i udviklingssporet, som kræver ny teknologi, og det er altså den, virksomhederne skal anspores til at hjælpe med at frembringe via investeringer og udviklinger, fordi de bliver ramt af CO2-afgiftshammeren.

Og CO2-afgifterne bliver svære at komme udenom, for Klimarådet forudser, at den grønne omstilling vil stige op gennem 2020’erne og i 2030 nå en årlig udgift på mellem 15-20 mia. kr. om året.

Selvom den omkostning svarer til under én pct. af BNP og derfor ikke er et beløb, der truer dansk velstand, ifølge Klimarådets konklusion i rapporten, mister staten samtidig indtægter. Klimarådet anslår nemlig, at det er nødvendigt at få 1 ½ million elbiler på vejene. Hvordan det hul skal dækkes, går Klimarådet først i gang med at beregne, hvis det er et tiltag, politikerne vil satse på, lød det på pressemødet.

Peter Mølgaard understreger, at selvom CO2-afgifter er et afgørende instrument for Klimarådet, er der også andre vigtige forslag såsom en straks-pakke af tiltag, der kan sættes i gang med det samme.

Selvom både statsminister Mette Frederiksen og hendes politiske modstandere har meldt ud, at den grønne omstilling ikke må koste på konkurrencekraften eller på arbejdspladserne, er man også i Venstre åben over for, at afgifter skal tages i brug.

V: Høj pris Klimarådet kommer med
Dem kommer man ikke udenom, mener Venstres klimaordfører Tommy Ahlers.

– Jeg forstår godt erhvervslivets nervøsitet, det lyder umiddelbart som en høj pris Klimarådet kommer med. Så jeg ved ikke, om vi helt er der med det, de foreslår, men vi kommer til at se på det her. Det er så vigtigt for os, at indtægterne på afgifterne skal gå tilbage til borgere og virksomheder til grøn omstilling. Så det ikke bare bliver en ny mulighed for at kræve penge ind, siger han til Altinget.dk.

Tidligere på året kunne Dr.dk fortælle, at en lang række store danske CO2-udledere blandt virksomhederne er på en såkaldt undtagelsesliste i EU, som betyder, at de slipper for at betale CO2-afgiften, fordi de frem til 2030 får tildelt gratis CO2-kvoter fra EU til at dække deres udslip af drivhusgasser fra kul, gas og olie. Det fremgår af en opgørelse fra Energistyrelsen, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

16. marts er regeringens 13 klimapartnerskaber klar med erhvervslivets egne bud på, hvordan man når klimamålet i 2030.

Tags:

Science Report