Det skal gøres langt mere attraktivt at samarbejde mellem universiteter og det private erhvervsliv. Det mener organisationen Dansk Erhverv, som nu kommer med deres bud på en ny retning for de offentlige forskningsinvesteringer.
Udspillet har særligt fokus på at få gang i de små- og mellemstore virksomheders (SMV’ernes) forskningsaktivitet for at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark, og her spiller de offentlige investering i forskning en afgørende rolle.
Derfor foreslår Dansk Erhverv, at der bliver oprettet en statslig pulje, som giver universiteterne en præmie på 50 øre for hver ny krone universitetet får fra EU eller private virksomheder og fonde ud over niveauet for 2019.
– Det problem, vi har med dansk forskning, er, at hvis vi måler på traditionel vis, altså på citationer, er dansk forskning i absolut verdensklasse. Men måler man på evnen til at få omsat viden til vækst og innovation, er vi ikke vanvittigt gode, fortæller Mads Eriksen, forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.
Med udsigten til en ekstra pose penge fra staten, får universiteterne et økonomisk incitament for at trække nye samarbejder i retning af, hvad erhvervslivet efterspørger, lyder forklaringen. De ekstra penge, skal dog ikke gå til det konkrete projekt eller samarbejde;
– Det er penge, som universitetet må fordele til de områder, der er væsentlige at satse på, som frie basismidler. Det giver også universiteterne mulighed for at støtte nogle spirende forskningsmiljøer, som markedet måske ikke er opmærksom på, siger Mads Eriksen
Når man ser på, hvordan de offentlige forskningsmidler bliver uddelt i dag, er der en tendens til, at det er nogle politiske “luner”, som det ene år trækker de offentlige forskningsinvesteringer i én retning og det næste år i en anden, mener Mads Eriksen og siger i den sammenhæng;
– Vores tankegang er, vi i stedet skal lade dem, der rent faktisk skal bruge forskningen, være med til at trække den i en bestemt retning. Og ved at lade en virksomhed, EU eller en privat fond investere i et område, giver det samlet set universiteterne flere penge.
1 krone for én krone
Tanken bag en investeringspulje er i høj grad, at den skal bruges som et værktøj til at rette op på det fald, der har været i antallet af forskningsaktive virksomheder i Danmark. Det betyder, at forskningen er blevet koncentreret på færre og større virksomheder som blandt andet ses ved, at det er de 50 største forskningsvirksomheder, der står for 70 procent af alle private forskningsinvesteringer.
Der er med andre ord behov for at få gjort en underskov af mindre virksomheder forskningsaktive, mener Dansk Erhverv, som foreslår, at præmieordningen derfor skal være dobbelt så stor for virksomheder med færre end 250 medarbejder.
For hver krone, de investerer i et konkret forskningsprojekt- eller samarbejde, skal staten også gå ind med en krone i præmie til universitetet.
– På den måde giver vi universiteterne et incitament til at være langt mere opsøgende over for små virksomheder, siger Mads Eriksen.
Det bliver desuden mere attraktivt for internationale virksomheder at investere i forskning på danske universiteter, da de vil være sikre på, at der er offentlig opbakning til at sikre yderligere investeringer i forskningsmiljøerne, lyder vurderingen fra Dansk Erhverv.
Der mangler nok fokus på at få forskning ud og leve i samfundet. Det er the missing link, vi forsøger at imødekomme med vores oplæg
Investeringspuljen skal også afhjælpe de barriere, der er på universiteterne i forhold til at modtage eksterne bevillinger, sådan som systemet er skruet sammen i dag.
– Vi kan se, at universiteterne er lidt tilbageholdende i forhold til at lave eksternt samarbejde, fordi projekterne ikke bliver fuldt finansieret, forklarer Mads Eriksen.
Eksterne bevillinger dækker sjældent de fulde omkostninger, der er forbundet med et forskningsprojekt, som blandt andet er udgifter til laboratorier, sekretærbistand og husleje. Men med en investeringspulje får universiteterne mulighed for at dække, for eksempel, disse omkostninger.
– Grundlæggende bliver der ikke lavet nok samarbejde mellem universiteter og erhvervslivet i dag, fordi der er nogle barriere. Det handler blandt andet om, hvad man bliver belønnet for som forsker. Der er meget stort fokus på at publicere, men der mangler nok fokus på at få forskning ud og leve i samfundet. Det er the missing link, vi forsøger at imødekomme med vores oplæg, siger Mads Eriksen.
4 pct. af BNP
Før sommer blev Folketingets partier enige om at hæve virksomhedernes F&U(forsknings- og udviklings)-fradrag midlertidigt til 130 procent. Det foreslår Dansk Erhverv at gøre permanent.
Fradraget skal imidlertid kun gælde for virksomhedernes egen forskning, og altså ikke omfatte investeringer på universiteterne.
Det samlede mål med planen er, at de offentlige og private investeringer i forskning skal udgøre 4 pct. af BNP. Gør man det samlede regnestykke op i dag, svarer det i dag til 3 pct. af BNP, hvoraf penge fra privat side udgør to tredjedele.
Målsætningen ses allerede i flere af vores nabolande. Tyskland har en målsætning om samlet at bruge 3,5 pct. af BNP på forskning i 2025, imens Sverige og Finland har opstillet mål om 4 pct. af BNP.
Der bliver ikke lagt op til at ændre vægten mellem de offentlige og private penge, men at øge begge dele, i udspillet fra Dansk Erhverv;
– Vi vil ikke øge de offentlige udgifter bare for at øge dem, men for at skabe vækst og arbejdspladser. Det burde være nu, vi begyndte at lave nye målsætninger. Der har ikke været nogle store forskningsambitioner fra politisk side siden Globaliseringsstrategien i 2006. Nu er det på tide at sige; hvordan får vi et rigere, grønnere og mere udviklet samfund, afslutter Mads Eriksen.
