Data står centralt på i ESG-arbejdet det kommende år

Det er en af de sure rugbrødsopgaver, men lad os nu få det gjort i stedet for at trække det i langdrag.

Sådan beskriver Tania Ellis stemningen i det netværk af bæredygtighedschefer og ESG-specialister, som hun i sin konsulentvirksomhed faciliterer.

Kommentaren refererer til rumlerierne omkring en tilpasning af CSRD. Nok er armene ikke hævet i jubel hos de fagprofessionelle, som i det daglige bakser med de mange udfordringer i de nye rapporteringskrav. Men udvanding af kravene og længere tidsfrister vækker absolut ikke begejstring.

-Et af de emner, som fylder meget i maskinrummet for de ESG-professionelle er hele organiseringen af området. Her har CSRD bidraget til at rykke ESG langt tættere på topledelsen. Der er nok mange, som frygter, at de vil miste ledelsens fokus, hvis man på den ene eller anden måde udvander CSRD og en række af de øvrige EU-krav, siger Tania Ellis.

På tværs af virksomhederne er det en fællesnævner, at det er blevet alvor med CSRD

På tværs af virksomhederne er det en fællesnævner, at det er blevet alvor med CSRD

Tania Ellis

På basis af hendes erfaringsopsamling, har vi bedt Tania Ellis om at give et bud på, hvilke arbejdsopgaver der kommer til at sætte sit præg på ESG-specialisternes arbejdsdage det kommende års tid.

-Stort set alle peger på data som en af de helt store arbejdsområder. Du skal have systematiseret dataindsamlingen, mange steder ser man på nye digitale værktøjer, ligesom arbejdet med validering og kvalitetssikring af data fylder, siger hun.

ESG rykker tættere på toppen

For et par år siden afdækkede Tania Ellis markedet for ESG-software. Dengang var der omkring 30 udbydere. En ny afdækning viser, at der er omkring det dobbelte i dag.

-Tilgangen hos virksomhederne er vidt forskellig. Nogle har konkluderet, at de ikke længere kan klare sig med almindelige regneark, og i andre virksomheder vil man have et bedre overblik over selve ESG-indsatsen, før man finder en digital platform, der kan håndtere området. På tværs af virksomhederne er det en fællesnævner, at det er blevet alvor med CSRD, og data kommer til at fylde i langt de fleste ESG-afdelinger, siger hun.

Læs også: Teknologisk oprustning er vejen til et bedre og mere sikkert Europa

I mange virksomheder kommer organiseringen af ESG også til at fylde. I takt med at bæredygtighed er blevet centralt for forretningsstrategien, er bæredygtighedsafdelingerne rykket tættere på topledelserne.

-Her kan vi se en forskel. I nogle virksomheder er ESG en disciplin under CFO’ens overordnede ledelse, her er der typisk vægt på compliance. I de virksomheder, hvor der er fokus på integration i forretningsstrategien, er det i højere grad CEO’en, som har ansvaret, siger Tania Ellis.

Natur rykker op på agendaen

Fælles for alle virksomheder er dog, at der skal opbygges governance og skabes netværk på tværs af organisationen. Også her spiller rapporteringskravene en rolle, for det er et bredt udsnit af funktioner, som skal levere data.

Menneskerettigheder er blevet aktualiseret. Det gælder eksempelvis investeringer i israelske banker, der finansierer ulovlige bosættelser på Vestbredden

Tania Ellis

I langt de fleste virksomheder er der fortsat fokus på CO2-reduktioner. Samtidig er natur og biodiversitet rykket op på agendaen. Hos mange virksomheder er det dog fortsat med en undersøgende tilgang.

-Det er de færreste virksomheder, som arbejder med Science Based Targets for Nature eller retningslinjerne i Task Force for Naturer Related Disclosures (TFND). Men der er i stigende grad opmærksomhed på hele naturområdet, selv om mange virksomheder endnu ikke for alvor er kommet i gang, fortæller Tania Ellis.

Et andet emne, som de bæredygtighedsansvarlige fortæller, får stigende opmærksomhed, er de globale værdikæder.

Her er der især fokus på menneskerettigheder, fortæller Tania Ellis. I en tid, hvor konflikter ude i verden er langt mere synlige, smitter det også af på virksomhederne. Her står EU’s Due Diligence direktiv ikke alene. For der er allerede krav i Global Compacts ti principper og i FN’s og OECD’s principper.

Sæt en stopper for hyggeracismen

-Menneskerettigheder er blevet aktualiseret. Det gælder eksempelvis investeringer i israelske banker, der finansierer ulovlige bosættelser på Vestbredden. Det er en krænkelse af internationale konventioner, og det stiller nye krav til det, man kalder enhanced due diligence hos danske virksomheder, og hvor vi allerede har set flere pensionsselskaber reagere, siger hun.

Hendes temperaturmåling på ESG-emner indeholder også et paradoks. For mens amerikanske virksomheder i skyggen af Trump og republikanernes magtovertagelse reviderer og pensionerer deres politik for DEI, diversitet, ligestilling og inklusion. Ja så er DEI med Tania Ellis’ ord en ‘new-comer’ blandt de hotte ESG-emner.

-Også her har S’ et i ESG-rapporteringskravet skubbet på, for virksomhederne skal fortælle om deres politikker på området. Også her handler det om at gøre det forretningsrelevant. Nogle virksomheder vil have fokus på køn, andre på etnicitet eller noget helt tredje, siger hun.

Selv hilser Tania Ellis udviklingen velkommen.

-Den sociale bæredygtighed har traditionelt set handlet om inklusion af socialt udsatte. Men der er mange steder også en kultur, som man skal gøre op med. For eksempel af få sat en stopper for den hyggeracisme, du finder mange steder, lyder hendes personlige suk til emnet, inden hun går videre i opremsningen af de mest brændende ESG-emner i 2025.

Stigende fokus på interessenter

Også cirkularitet vil være et ord, som man kommer til at høre i flere og flere virksomheder i løbet af det kommende år. Hjulpet på vej af EU’s emballageforordning og reglerne om produktansvar, som dækker et stigende antal brancher, vil der være fokus på materialestrømme, genbrug og genanvendelse.

Samtidig retter flere og flere virksomheder blikket udad. Man har for længst forladt religionen om, at “the business of business is business”. I dag ved erhvervslederne godt, at de ikke driver virksomhed i et vakuum, og derfor bliver interessentinddragelse vigtig. Ikke mindst fordi virksomhederne ikke kan klare den grønne omstilling alene. Derfor rækker de ud til bl.a. lokalsamfund, eksperter og mere eller mindre kritiske NGO’er. Og det handler ikke kun om at afværge kritik. Det handler også om at finde partnere, som kan bibringe ny inspiration til udviklingen af forretningen.

Læs også: DTU får ny dekan for bæredygtighed

Som det sidste store område nævner Tania Ellis kommunikation, marketing, herunder også virksomhedernes arbejde med at undgå greenwashing.

-De virksomheder, jeg arbejder med, har forstået, at de ikke kan komme med alle mulige grønne påstande uden dokumentation. Men kommunikation handler om mere end greenwashing. Det handler også om at dele viden og ændre til bæredygtig adfærd hos borgere, forbrugere og medarbejdere. Virksomhederne skal finde en ny måde, hvor de både kan tale til hjernen og til hjertet, og den udfordring er det de færreste, som har løst. Derfor kommer det også til at fylde i 2025, siger hun.