I et LinkedIn-opslag skriver adm. direktør for Grundfos, Mads Nipper tidligere på ugen, at:
“i dag skulle have været en helt speciel dag i klimaets tegn med aflevering af de 13 klimapartnerskabers planer til den Danske regering. Og det blev de – med tårnhøje ambitioner og substans! Prioriteterne er dog naturligt nok et helt andet sted for os alle lige nu. Men når Corona engang slipper, er vi klar. Helt klar!”
Men hvis vi går ind i en recession, som følge af corona-krisen, er det så realistisk, at virksomhederne bredt set vil prioritere klima, bæredygtighed og verdensmålene lige så højt som før?
Allerede nu halter særligt de små- og mellemstore virksomheder efter. Og fra Esben Lanthén, som rådgiver virksomheder om bæredygtighed som managing partner i Nordic Sustainability, lyder det, at “man kan godt frygte, at nogle virksomheder har fået mindre investerings-appetit over de seneste par uger”.
Der er samtidig et stort behov for at virksomheder gør en stor indsat for at strømline deres rapportering og blive enige om, hvad der rapporteres om og hvordan, så data bedre kan sammenlignes og fremgang eller tilbagegang måles. Og hvordan kommer følgerne af corona-udbruddet til at påvirke dagsordenen om verdensmålene, som mange virksomheder i forvejen kæmper med?
De spørgsmål optager blandt andre Steen Hildebrandt, professor emeritus ved Aarhus Universitet og formand for 2030-panelet, som understøtter det tværpolitiske arbejde for verdensmålene.
– Det er helt sikkert, at der er grund til bekymring for bæredygtigheds- og verdensmålsdagsordenen, skriver han i et svar.
– Vi står ved begyndelsen til en sundhedskrise, og samtidig står vi ved begyndelsen til en økonomisk krise, der måske vil være både dybere og bredere, end verden nogensinde har set, i hvert fald i, hvad vi kalder fredstid. I den situation er alt ændret.
LÆS OGSÅ: Eksperter advarer: Farligt at glemme verdensmålene
Udbydere af læringsplatforme stiller dem gratis til rådighed. Salling Group frigiver denne uge en halv milliard kroner til små og mellemstore leverandører frem for at vente med betalingen til kredittiden. Finanssektoren er også kommet på banen, ligesom Mads Nipper fra Grundfos opfordrer til, at de stærkeste virksomheder fremrykker betalingen for forretningsrejser for at støtte flybranchen og der er flere andre eksempler.
Ser du denne krise som en mulighed for, at man som virksomhed viser samfundsansvar, og hvordan kan man gøre det?
– Mads Nipper har helt klart en pointe, der går langt ud over rejsebranchen, men som det er meget svært at få til at virke. Der er jo nemlig både meget stærke og meget svage virksomheder. Og noget af det eneste sikre, man vel kan sige i øjeblikket, og det er væsentligt, er, at sundhedskrisen vil høre op. Vi hører allerede nu positive meldinger fra Kina om genoptagelse af noget, der minder om normalt dagligliv, og det skal minde os om, at der kommer en tid, hvor vi har lagt corona-krisen bag os. Det må vi tro og håbe.
– Og det betyder, at mange – langt de fleste – virksomheder må forvente at kunne overleve – nogle formentlig på et andet niveau, end tidligere, men de vil overleve og køre videre. Kunne nogle af disse virksomheder, de stærke, spille sammen og undlade panik-handlinger nu, så kan det have stærke virkninger. Men det kræver, at nogen går foran og melder klart ud.
Tror du, at corona-krisen, eventuelt i kombination med forhøjede CO2-afgifter, også kommer til at påvirke virksomheders forsyningskæder, så de for eksempel bliver mere lokale i forhold til, hvor produktionen er? Og er det positivt?
– Bæredygtighed, CO2-afgifter, transport med mere hænger sammen. Det er en uadskillelig del af hele bæredygtighedsudfordringen, at vi skal se meget nøje på, hvad og hvordan vi transporterer. Virksomhedernes forsyningskæder er i centrum her, og de vil helt sikkert blive påvirket af alt dette.
Hvad tror du bliver den bedste (positive) læring af corona-krisen i fht. bæredygtighed og verdensmålene?
– Jeg forestiller mig ikke, at vi kommer tilbage til “business as usual”. Ganske vist glemmer vi (og det skal vi vel også), men der vil være meget, vi lærer af den proces, vi er på vej ind i. Vi lærer, at alt er forbundet; vi lærer også, at hver enkelt af os har betydning for andre, for eksempel på den måde, at vi hver især kan smittes og bære smitten videre. Både konkret, når det handler om Corona, men jo også på utallige andre måder og områder.
– Hvis jeg skal være ærlig, håber og tror jeg, at der alt i alt kan komme en bedre verden ud af dette. Ikke at alt dette er ønskeligt, men det sker og det kan potentielt være med til at skabe forudsætningerne for en bedre – og mere bæredygtig – verden.
Hvad er dit bedste råd til de professionelle sustainability-ansvarlige i virksomhederne i denne tid?
– De sustainability-ansvarlige i virksomhederne skal være mere aktive end nogensinde i disse tider, for sundhedskrisen og alle de heraf afledte konsekvenser er i deres essens bæredygtighedsaspekter.
LÆS OGSÅ: 6 mål, der kendetegner virksomheders sustainability-planer lige nu
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
