I et LinkedIn-opslag skriver adm. direktør for Grundfos, Mads Nipper tidligere på ugen, at:
“i dag skulle have været en helt speciel dag i klimaets tegn med aflevering af de 13 klimapartnerskabers planer til den Danske regering. Og det blev de – med tårnhøje ambitioner og substans! Prioriteterne er dog naturligt nok et helt andet sted for os alle lige nu. Men når Corona engang slipper, er vi klar. Helt klar!”
Men hvis vi går ind i en recession, som følge af corona-krisen, er det så realistisk, at virksomhederne bredt set vil prioritere klima, bæredygtighed og verdensmålene lige så højt som før?
Allerede nu halter særligt de små- og mellemstore virksomheder efter. Og fra Esben Lanthén, som rådgiver virksomheder om bæredygtighed som managing partner i Nordic Sustainability, lyder det, at “man kan godt frygte, at nogle virksomheder har fået mindre investerings-appetit over de seneste par uger”.
Der er samtidig et stort behov for at virksomheder gør en stor indsat for at strømline deres rapportering og blive enige om, hvad der rapporteres om og hvordan, så data bedre kan sammenlignes og fremgang eller tilbagegang måles. Og hvordan kommer følgerne af corona-udbruddet til at påvirke dagsordenen om verdensmålene, som mange virksomheder i forvejen kæmper med?
De spørgsmål optager blandt andre Steen Hildebrandt, professor emeritus ved Aarhus Universitet og formand for 2030-panelet, som understøtter det tværpolitiske arbejde for verdensmålene.
– Det er helt sikkert, at der er grund til bekymring for bæredygtigheds- og verdensmålsdagsordenen, skriver han i et svar.
– Vi står ved begyndelsen til en sundhedskrise, og samtidig står vi ved begyndelsen til en økonomisk krise, der måske vil være både dybere og bredere, end verden nogensinde har set, i hvert fald i, hvad vi kalder fredstid. I den situation er alt ændret.
LÆS OGSÅ: Eksperter advarer: Farligt at glemme verdensmålene
Udbydere af læringsplatforme stiller dem gratis til rådighed. Salling Group frigiver denne uge en halv milliard kroner til små og mellemstore leverandører frem for at vente med betalingen til kredittiden. Finanssektoren er også kommet på banen, ligesom Mads Nipper fra Grundfos opfordrer til, at de stærkeste virksomheder fremrykker betalingen for forretningsrejser for at støtte flybranchen og der er flere andre eksempler.
Ser du denne krise som en mulighed for, at man som virksomhed viser samfundsansvar, og hvordan kan man gøre det?
– Mads Nipper har helt klart en pointe, der går langt ud over rejsebranchen, men som det er meget svært at få til at virke. Der er jo nemlig både meget stærke og meget svage virksomheder. Og noget af det eneste sikre, man vel kan sige i øjeblikket, og det er væsentligt, er, at sundhedskrisen vil høre op. Vi hører allerede nu positive meldinger fra Kina om genoptagelse af noget, der minder om normalt dagligliv, og det skal minde os om, at der kommer en tid, hvor vi har lagt corona-krisen bag os. Det må vi tro og håbe.
– Og det betyder, at mange – langt de fleste – virksomheder må forvente at kunne overleve – nogle formentlig på et andet niveau, end tidligere, men de vil overleve og køre videre. Kunne nogle af disse virksomheder, de stærke, spille sammen og undlade panik-handlinger nu, så kan det have stærke virkninger. Men det kræver, at nogen går foran og melder klart ud.
Tror du, at corona-krisen, eventuelt i kombination med forhøjede CO2-afgifter, også kommer til at påvirke virksomheders forsyningskæder, så de for eksempel bliver mere lokale i forhold til, hvor produktionen er? Og er det positivt?
– Bæredygtighed, CO2-afgifter, transport med mere hænger sammen. Det er en uadskillelig del af hele bæredygtighedsudfordringen, at vi skal se meget nøje på, hvad og hvordan vi transporterer. Virksomhedernes forsyningskæder er i centrum her, og de vil helt sikkert blive påvirket af alt dette.
Hvad tror du bliver den bedste (positive) læring af corona-krisen i fht. bæredygtighed og verdensmålene?
– Jeg forestiller mig ikke, at vi kommer tilbage til “business as usual”. Ganske vist glemmer vi (og det skal vi vel også), men der vil være meget, vi lærer af den proces, vi er på vej ind i. Vi lærer, at alt er forbundet; vi lærer også, at hver enkelt af os har betydning for andre, for eksempel på den måde, at vi hver især kan smittes og bære smitten videre. Både konkret, når det handler om Corona, men jo også på utallige andre måder og områder.
– Hvis jeg skal være ærlig, håber og tror jeg, at der alt i alt kan komme en bedre verden ud af dette. Ikke at alt dette er ønskeligt, men det sker og det kan potentielt være med til at skabe forudsætningerne for en bedre – og mere bæredygtig – verden.
Hvad er dit bedste råd til de professionelle sustainability-ansvarlige i virksomhederne i denne tid?
– De sustainability-ansvarlige i virksomhederne skal være mere aktive end nogensinde i disse tider, for sundhedskrisen og alle de heraf afledte konsekvenser er i deres essens bæredygtighedsaspekter.
LÆS OGSÅ: 6 mål, der kendetegner virksomheders sustainability-planer lige nu
Forsiden lige nu:
Dansk forskning er dybt afhængige af EU – men vi skal af med omstridt princip
REPORTAGE. På Christiansborg var dansk forskning, erhvervsliv og politikere samlet til en diskussion af, hvordan vi bidrager til stærk prioritering af forskning i EU, så unionen både kan konkurrere med Kina og USA og komme dansk forskning til gode. Når det kommer til sidstnævnte kalder tiden på et opgør med et “fornuftsstridigt” regnestykke, lød det.
Ditlev Tamm: – Uden den tyske professor, havde jeg nok lavet noget helt andet med mit liv
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Ditlev Tamm havde egentlig aldrig tænkt, at han skulle have anden end en beskæftigelse med jura i praksis. Men et møde med den tyske professor i romerret, Joseph Georg Wolf, var indgangen til et år på Freiburg Universitet, der gav juraprofessoren mod på at skrive og tænke videnskabeligt.
Det er forskningens nye ven – men klimahensyn og datasikkerhed kalder på et “Ansvarlig AI”-mærke
AI. Behov for ansvarlig brug af kunstig intelligens med blik for klima og datasikkerhed starter debat om mærke for “Ansvarlig AI”. Forbrugerrådet Tænk, EU og eksperter melder ind.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Veldokumenteret information om varernes klima og miljø kan blive konkurrenceparameter
Selvom inflationen har sat en bremse på salget af økologi, er den langsigtede trend at flere og flere forbrugere efterspørger grønne produkter. Men de er skeptiske over for virksomhedernes anprisninger.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.