sustain

“Det er en del af vores samfundskontrakt at investere i startups”

I Lundbeckfonden ser adm. direktør Lene Skole det som fondens opgave at være med til at skabe fremtidens Lundbeck.

Af - 2. juli 2020

Der er meget få spillere med risikovillig kapital, og det er en klar hæmsko for at skabe fremtidens erhvervssuccesser, mener Lene Skole, adm. direktør for Lundbeckfonden. Foto: Lundbeckfonden

Selvom det er risikofyldt, har man i Lundbeckfonden en pligt til at understøtte vækstlaget af iværksættere, mener Lene Skole, adm. direktør for fonden. Den er en af landets største med en værdi på over 60 mia. kr.

– Fondsmodellen kan helt sikkert være med til at løfte niveauet af startupinvesteringer, fordi fondene kan leve med en høj risiko, og derfor ser vi det i Lundbeckfonden også som en del af vores samfundskontrakt at investere i netop det område, siger hun.

Lundbeck startede som en lille iværksættervirksomhed tilbage i 1915 og i dag en global virksomhed, men den udvikling er der ikke nok eksempler på i Danmark, mener Lene Skole.

– Over halvdelen af C25 er fondsejet, og fondene er derfor med til at sikre arbejdspladser, vækst og velstand til Danmark. Men der er jo lang vej før en virksomhed, når op i C25-laget, og vi kan i Danmark helt sikkert godt blive bedre til at understøtte iværksættervirksomhederne og give dem en chance for at blive morgendagens store erhvervssucces. En opgave, som mange af de store erhvervsdrivende fonde allerede er med til at løfte, siger Lene Skole.

Hun udtaler sig i forbindelse med en serie på Sustain Report om ansvaret for at fremme fremtidens iværksættere med løsninger på blandt andet bæredygtighedsudfordringer. Se de øvrige artikler i serien nederst.

Hun har dog også en opsang til iværksætterne, som skal passe på med at sælge fra for tidligt. I 1954 var Grete Lundbeck, stifterens kone, så fremsynet, at hun stiftede Lundbeckfonden frem for at sælge virksomheden og få en hurtig gevinst.

– Når det er sagt, så synes jeg også, iværksætterne generelt selv har et ansvar – for ikke bare at have hurtigt salg for øje. Det kunne være rart, hvis der var flere, der startede en virksomhed med det formål at skabe den nye store Lundbeck eller Mærsk fremfor kun at arbejde på at blive stor nok til at blive solgt – som oftest til en virksomhed eller kapitalfond uden for landets grænser.

Fondsejerskaber giver ikke alene virksomheder, som forbliver i Danmark til gavn for det danske samfund, men også, ifølge Lene Skole, mere samfundsansvarlige investorer.

– Med fondsmodellen har vi et rigtig godt svar på en anden form for kapitalisme – en bæredygtig kapitalisme. Modellen betyder, at det, der i et almindeligt børsnoteret selskab ville ryge i aktionærernes lommer som dividender, i stedet gives tilbage til samfundet – i vores tilfælde i form af uddelinger til forskning og risikovillighed, når det gælder investeringer i startups. Dermed bidrager fondsmodellen til et bedre samfund for os alle sammen, siger hun.

Når det gælder Lundbeckfondens investeringer i iværksættere, er det ikke overraskende inden for biotek.

– Der er flere formål med vores investeringer i danske biotek-startups – men et af de væsentligste er at give tilbage til samfundet ved at holde hånden under en gren af iværksætteriet, som har enormt potentiale, men også er forbundet med meget høj risiko. Der er ingen tvivl om, at mulighederne for at finde investorer indenfor biotek er små i Danmark. Der er meget få spillere med risikovillig kapital, og det er en klar hæmsko, siger hun.

LÆS OGSÅ:

Mantoni: Erhvervs-livets fonde skal fremme bæredygtige iværksættere 

Lego Ventures, Lundbeckfonden og pensionsgiganter reagerer på Tue Mantoni-udspil

Lego Ventures investerer i iværksættere for at få impact 

Tags:

samfund

Landbrugsforsker: Øremærkede midler kan øge Danmarks globale førerposition

I den nye forskningsstrategi for 2021 sætter regeringen et trecifret millionbeløb af til klimavenligt landbrug og fødevareproduktion. Rykker Danmark på nye høstteknologier og former for dyrefoder, kan vi eksportere grønne landbrugsløsninger, siger institutleder ved AU’s Institut for Agroøkologi Jørgen Eivind Olesen.