Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Sustain

DTU-studerende tester selvkørende bus

Bag projektet står blandt andet Gate 21 og IBM Danmark.

Bag projektet står blandt andet Gate 21 og IBM Danmark.

DTU-studerende og ansatte tester frem til sommerferien tre selvkørende shuttles på DTU Lyngby Campus.

– Vi har været spændte på at få lov til at teste shuttlen, så vi i fremtiden kan give borgerne en ekstra service i den kollektive trafik. Vi forestiller os, at den selvkørende shuttle er et godt supplement til eksempelvis den kommende letbane i hovedstadsområdet. Med shuttlen kan passagererne komme det sidste stykke fra stationen til arbejde, studie eller hjem, siger Kenneth Jørgensen, seniorprojektleder for Linc i Gate 21 i en pressemeddelelse.

Læs også: CSR-eksperter vil uddanne erhvervslivet til grøn omstilling

Bag Linc-projektet står Albertslund Kommune, Gladsaxe Kommune, Nobina Danmark A/S, IBM Danmark ApS, Danmarks Tekniske Universitet, Roskilde Universitet og Gate 21. Projektet har modtaget 25 millioner kroner i støtte fra EU-programmet Urban Innovative Actions.

Med til at forme den kollektive trafik

Linc tester selvkørende shuttles flere steder i Danmark med det formål at udvikle den kollektive trafik i en grønnere retning. På DTU står busoperatøren Nobina Danmark for driften af de tre shuttles:

– Inputtet fra de studerende og ansatte på DTU er med til at forme, hvordan vi i fremtiden kan tilbyde en ny kollektiv service til borgerne. Vi arbejder i Linc med tanken om, at de selvkørende shuttles kan knyttes til den kommende letbanes stationer i hovedstadsregionen – og derved styrke og øge den kollektive transports rækkevidde, siger Rasmus Noes, markeds- og forretningsudviklingschef i Nobina Danmark.

Han fortsætter:

– Selvkørende shuttles er et dynamisk supplement til de eksisterende transportformer, der kører i faste ruter og baner. Det giver passagererne en større fleksibilitet og kan bringe dem tættere på deres destination.

Tracker testpassagerers færden

På DTU kan studerende og ansatte, der er tilmeldt som testpassagerer, bruge shuttlen gratis. Mod at de deler deres oplevelser.

Bag brugerundersøgelser står blandt andre Hannah Villadsen, ph.d. og postdoc ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC. Hun kalder testen på DTU for en ”kunstig virkelighed” – blandt andet på grund af fartbegrænsninger og det faktum, at shuttlen bemandet med en steward.

Læs også: Ambu vil have udbredt CO2-reguleringer til lande uden for EU

Vi har brug for at undersøge, hvordan samspillet er mellem mennesker og den selvkørende teknologi. Hvordan tager vi imod den? Føler vi os trygge? Fungerer transportformen i vores hverdag? siger Hannah Villadsen.For at få flere informationer om passagerernes rejsemønstre har DTU Compute udviklet en app, der binder data fra spørgeskemaerne sammen med data om tekstpassagernes færden på campus.

– Vi har taget appen et skridt videre end andre. Det er ikke bare er en tracking app, hvor vi kan se, hvor mange, der har taget den selvkørende shuttle. Vi kan faktisk bruge den som et værktøj og integrere den med et spørgeskema. Ved hjælp af Bluetooth beacons kan vi analysere data mere nøjagtigt, mens passagererne bevæger sig rundt. Det kan forhåbentlig give os en endnu mere detaljeret indsigt i deres transportmønstre, siger Per Bækgaard, der er lektor på DTU Compute.

Appen er udviklet i samarbejde med IBM Danmark.

Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag

I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa

DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.