Interviewene i denne artikel er lavet før statsminister Mette Frederiksen offentliggjorde de seneste skærpede tiltag i forhold til corono-virussen onsdag aften.
I 2009 var finanskrisen med til at afspore COP15 og debatten om klima- og miljøtiltag i det hele taget.
Så galt går det ikke i 2020, selvom de økonomiske konsekvenser af corona-krisen hele tiden udvikler sig og torsdag blev betegnet som “økonomisk undtagelsestilstand” af DI. Det mener en public affairs-ekspert.
Men kan politikerne med den ene hånd give erhvervslivet først en økonomisk corona-hjælpepakke, og så en til, og med den anden pålægge det afgifter og regulering i en klimahandlingsplan?
Næppe, mener politisk kommentator Henrik Qvortrup. I forvejen er klimaminister Dan Jørgensen (S) ikke fan af høje CO2-afgifter.
Det er svært at få ørenlyd for andre dagsordener (end corona) lige nu
– Generelt påvirker corona-virussen alt og dermed også klimaforhandlingerne. Den umiddelbare politiske effekt er, at regeringen får verdens bedste undskyldning for at trække klimaforhandlingerne yderligere i langdrag, nu hvor den i forvejen var tidspresset, siger han og tilføjer:
– Jeg vil gerne se den radikale politiker, som lige nu siger til erhvervslivet; hvorfor kommer I ikke bare gang med den grønne omstilling? Dagsordenen om corona-krisen fylder så meget og er så intens, både reelt og psykologisk, at det er svært at få ørenlyd for andre dagsordener lige nu.
Qvortrup: Befolkning ønsker ikke hårde klimakrav netop nu
Henrik Qvortrup mener desuden, at DI’s og Dansk Erhvervs kan bruge corona-krisen i deres lobbyindsats for at undgå en høj CO2-afgift, som anbefalet af Klimarådet.
– Ja, de kan bruge den til at sige, at det ikke er nu, at politikerne skal påføre dem flere omkostninger. Føj dertil at almindelige mennesker også vil stille spørgsmålstegn ved, om det er det rette tidspunkt at begynde at påføre dem yderligere udgifter i en tid, hvor de i forvejen kan frygte for deres job og er nervøse for den økonomiske udvikling. Det giver nogle begrænsninger for, hvad politikerne kan stille af krav.
Så det lover ikke godt, hvis man er tilhænger af en ambitiøs klimahandlingsplan, ifølge dig?
– Nej, den er skudt lidt til hjørne. Selvfølgelig kan det se anderledes ud om 14 dage, hvis corona-krisen er under kontrol, men når du spørger mig i dag, så tror jeg, at det får konsekvenser.
De mest indgribende økonomiske værktøjer bliver liggende i værktøjskassen
I Geelmuyden Kiese forventer direktør for public affairs Rasmus Winther ligeledes, at corona-krisen kommer til at hænge som en sort sky over forhandlingerne om klimahandlingsplanen og lanceringen af klimapartnerskabernes planer.
– Jeg bliver ikke overrasket, hvis man vælger at vente med nogle af de mere hårde værktøjer i klimaværktøjskassen på grund af corona-krisen. Vi gik ind i det her forår med en helt anden situation, hvor der var ikke udsigt til så drastisk en økonomisk udvikling. så alle planer er bygget på nogle andre forudsætninger, end der er til stede i dag. Det betyder ikke, at klimadagsordenen forsvinder, men de mest indgribende økonomiske værktøjer bliver liggende i værktøjskassen, siger Rasmus Winther og tilføjer:
– Vi står på kanten af en mindre eller en større global økonomisk krise. Det falder sammen med, at der er vedtaget en historisk ambitiøs klimalov, hvor man kan tage værktøjer som for eksempel CO2-afgifter i brug. De to kriser vil ramme virksomhederne som en dobbelt straf, og derfor mener vi, at det kan få konsekvenser for klimahandlingsplanen.
Radikale Venstres hårde deadline for klimaforhandlingsplaner blødes lidt op
Ikke alle virksomheder bliver dog ramt lige hårdt af den “dobbelte straf”, mener Rasmus Winther.
– De virksomheder der tidligt har forstået klimadagsordenens betydning og har integreret den som en del af forretningsstrategien er i mindre grad eksponeret for nye tiltag i klimahandlingsplanen. De sektorer og industrier som er længere bagud med deres bæredygtighedsstrategi skal både løse den økonomiske krise og omstille sig til en grøn fremtid.
I De Radikales pressetjeneste er man dog ikke på linje med Qvortrups udlægning. På spørgsmålet om, hvorvidt det er politisk gangbart at støtte erhvervslivet med den ene hånd og stille klimakrav også af økonomisk karakter med den anden lyder, svaret, at CO2-afgiften på 1500 per ton skal indfases over lang tid samt at erhvervslivet desuden skal kompenseres med et bundfradrag.
Det fremgår af Klimarådets anbefalinger, da det først er i 2030, CO2-afgiften når 1.500 kr.
Der er ingen modsætning mellem en hjælpepakke som følge af corona-krisen og så samtidig en ambitiøs klimalov, lyder ræsonnementet. Heller ikke mangel på folkelig opbakning til en skrap klimahandlingsplan, bekymrer De Radikales pressetjeneste, hvor man henviser til Morten Østergaards udtalelser i et interview om, at han er mere bange for ‘De Grønne Veste’, det vil sige protester over manglende klimahandling, end for ‘De Gule Veste’.
I det hele taget er Socialdemokraternes forestilling om, at den grønne omstilling ikke skal kunne mærkes helt misforstået, mener man. For hvis ikke tiltagene for at begrænse den globale opvarmning kan mærkes, så er de simpelthen ikke ambitiøse nok, og så når vi ikke 70 pct.-målet, lyder det fra regeringens støtteparti.
Effekterne (af corona-krisen) et fald på hele 24,7 mia. kr. i det hårde scenarie
Partiets hårde deadline for, at klimaforhandlingerne skal være afsluttet 5. juni, hvis ikke tæppet skal trækkes væk under regeringen, bliver dog nu formuleret som en deadline “inden sommerferien”.
Axcelfuture, der kalder sig erhvervslivets tænketank, har opstillet fire scenarier for omsætningsnedgang for oplevelsesindustrien på 10, 25, 50 og 75 pct. i de kommende fire måneder. Et fald i oplevelsesindustrien har i sig selv konsekvenser for mange andre brancher, såsom landbruget, der leverer mad til restauranterne, eller rengøringsfirmaer og andre servicevirksomheder, der servicerer oplevelsesøkonomien.
“Når vi regner disse effekter med, bliver chokket til dansk økonomi større. Effekterne er mellem 3,3
mia. kr. i det bløde scenarie med en omsætningsnedgang på 10 pct. og et fald på hele 24,7 mia. kr. i
det hårde scenarie,” skriver Axcelfuture og tilføjer:
“Når effekterne fra denne branche alene kan risikere at blive så høj, så illustrerer det med al tydelighed, hvor stor en effekt Coronakrise kan få for den samlede økonomi.”
