Erhvervsministeren: Virksomheders rapportering skal fremme klimamål

På selveste dagen hvor de største danske virksomheders sustainability-rapporter blev hyldet, gjorde erhvervsminister Simon Kollerup (S) det klart, at den nuværende rapporteringsform er fortid.

Frem til 1. december har han igangsat en offentlig høring, som skal forbedre rapporteringen ved at gøre den mere sammenlignelig og gennemsigtig, så den skaber mere værdi for dem, der bruger den.

Og ifølge ministerens svar til Sustain Report er alt oppe at vende. Det kan betyde, at princippet om valgfrihed i forhold til virksomhedernes rapportering om arbejdet med samfundsansvar skal “justeres”. Det kan også betyde, at rapportering om FN’s verdensmål bliver en del af kravene.

Men hvorfor er det netop nu, at en ny og travl erhvervsminister tager sig tid til at se nærmere på virksomhedernes rapportering om samfundsansvar? Kan det have noget at gøre med regeringens tårnhøje klimaambitioner? Her svarer erhvervsministeren i skriftlige kommentarer på det og flere spørgsmål.

En række sustainability-eksperter giver også deres bud på, hvad ministeren skal ændre ved rapporteringen.

Hvad er baggrunden for at lancere en høring om virksomhedernes rapportering om samfundsansvar netop nu?

– Bæredygtighed og samfundsansvar er jo et område, som vægter tungt for regeringen. Samtidigt er det nu omkring 10 år siden, at vi indførte CSR-rapporteringen i årsregnskabsloven, og jeg mener derfor tiden er inde til at foretage en større evaluering af, hvordan vi kan gøre rapporteringen bedre og måske også mere tidssvarende, så vi alle sammen kan få mere værdi ud af virksomhedernes rapporteringsarbejde.

Om vi skal justere på valgfriheden i forhold til rapporteringen, kan jeg endnu ikke sige noget om

I dag er det frivilligt for virksomhederne, om de vil arbejde med samfundsansvar, så længe de benytter følg- eller forklar-princippet. Med regeringens ambitiøse klimamål og de udfordringer vi står overfor, er tiden så løbet fra den valgfrihed?

– Der er ingen tvivl om, at dansk erhvervsliv kommer til at spille en afgørende rolle for, at vi når vores klimamål. Det er derfor oplagt, at vi ser nærmere på CSR-rapporteringen, for at se om vi kan dreje på nogle håndtag her, som kan sætte yderligere skub i udviklingen med flere bæredygtige aktiviteter og investeringer.

– Hvordan vi præcis gør det, og om vi skal justere på valgfriheden i forhold til rapporteringen, kan jeg endnu ikke sige noget om. Her vil jeg afvente resultatet af Erhvervsstyrelsens høring. Men jeg er også opmærksom på, at vi med arbejdet skal finde den rette balance, hvor der også tages hensyn til de administrative byrder for virksomhederne og den fleksibilitet følg- eller forklar princippet giver.

Det vil være mere værdifuldt med en mere ensartet og sammenlignelig rapporteringsform

Hvad er det ideelle udkomme af en bedre rapportering set med dine øjne?

– Danske virksomheder er jo generelt rigtigt gode til at arbejde med samfundsansvar og sådan set også til at redegøre for det. Men det er min opfattelse, at CSR-rapporteringen kan gøres mere brugbar, og dermed også mere værdifuld, for virksomhederne selv og i høj grad også for omverdenen.

– For eksempel tror jeg, at det vil være mere værdifuldt med en mere ensartet og sammenlignelig rapporteringsform. Det vil både gøre det nemmere at følge udviklingen på området og at sammenligne virksomheder på deres samfundsansvar, for eksempel deres CO2-udledning. Og det vil gøre det lettere for investorer og forbrugere at finde frem til de virksomheder, der går forrest inden for samfundsansvar, så vi på den måde forhåbentlig også kan være med til at sætte gang i flere bæredygtige aktiviteter og investeringer.

– Jeg har ikke en færdig løsning klar på forhånd, men jeg håber, at vi med den offentlige høring og vores inddragelse af interessenter vil modtage en masse erfaringer og input til, hvordan vi skaber en mere værdifuld rapporteringsform.

En af indvendingerne mod en mere standardiseret rapportering er, at den ikke tager højde for alle de branchespecifikke og individuelle faktorer, der gør sig gældende for virksomhederne. Risikerer man ikke at miste nogle nuancer ved at gøre rapporteringen mere strømlinet?

– Det er klart, at der er fordele og ulemper ved en mere standardiseret rapportering. Men jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke drager nogen forhastede konklusioner baseret på antagelser. Jeg har ikke den gyldne løsning, og jeg tror heller ikke, at det bliver et let arbejde det her, men det er jo netop derfor, at vi har igangsat en offentlig høring, så alle argumenter og idéer fra både brugerne af redegørelserne og virksomhederne selv bliver hørt.

Vi vil gerne se nærmere på, er de såkaldte ESG-nøgletal

Kan der komme helt nyt elementer i spil i rapporteringen, såsom at virksomhederne skal rapportere på, hvordan de bidrager til at opnå regeringens mål om 70 pct CO2-reduktion i 2030?

– Jeg mener, at det vil være interessent, hvis vi kommer til et sted, hvor vi for eksempel kan sammenligne virksomheder på deres samfundsansvar på samme måde, som vi kan sammenligne virksomheder på deres økonomiske nøgletal.

– Noget af det, vi for eksempel gerne vil se nærmere på, er de såkaldte ESG-nøgletal (Environmental, Social and Governance), som er nogle nøgletal, virksomheder kan beregne sig frem til og som kan sammenlignes på samme måde som finansielle data. Det kan for eksempel være virksomhedens CO2-udledning, medarbejderomsætning med videre.

– Men på nuværende tidspunkt er det alt for tidligt at sige noget om, hvilke elementer som ender med at indgå i rapporteringen. Det afhænger jo af, hvad der kommer ind af forslag og kommentarer under høringen.

Er det en mulighed, at der stilles krav om, at virksomhederne skal forholde sig FN’s verdensmål samt deres positive og negative indflydelse på dem?

– I princippet er alt jo en mulighed. Det afgørende for mig er, at virksomhedernes redegørelser for samfundsansvar skaber værdi. Og både virksomhedernes negative og positive indvirkning på fx miljø og samfund er naturligvis relevant at fortælle om. Men vi er som sagt lige gået i gang med høring, og derfor kan jeg på nuværende tidspunkt ikke sige, om en del af løsningen er, at virksomhederne skal forholde sig til FN’s verdensmål.