Standardiseret CO2-rapportering og digitale indberetninger af ESG-nøgletal er nogle af de forslag Erhvervsstyrelsen har lagt på erhvervsminster Simon Kollerups (S) bord for at forbedre virksomhedernes rapportering om samfundsansvar.
Det sker efter et års dialog med diverse interessenter fra investorer til virksomheder og civilsamfundet. Simon Kollerup har tidligere gjort det klart over for Sustain Report, at han ønsker, at virksomhedernes rapportering fremmer de danske klimamål.
– Det skal være klart for alle, hvilke virksomheder, der tager ansvar, og hvilke der ikke gør det, så man kan investere i ansvarlige virksomheder, så man kan købe ansvarlige produkter eller så man kan vælge at arbejde for ansvarlige arbejdsgivere.
Sådan tegnede Torsten Andersen, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen, linjerne op, da han i sin tale ved #CSRdag 2020 gjorde rede for, hvorfor virksomhedernes rapportering om samfundsansvar er så vigtig.
Han var vikar for erhvervsminister Simon Kollerup, som måtte melde afbud til konferencen, som Dansk Erhverv står bag i samarbejde med Erhvervsstyrelsen og FSR – danske revisorer, på grund af arbejdet med at skrue coronahjælpepakker sammen til erhvervslivet.
Torsten Andersen slog samtidig fast, at “de virksomheder der tager samfundsansvar har indtil videre klaret sig bedre gennem krisen”.
Erhvervsstyrelsen har fået til opgave af ministeren at skrue nye regler for CSR- eller sustainability-rapporteringen sammen, så den bliver mere værdiskabende ved blandt andet at være mere troværdig, sammenlignelig og brugbar for alle interessenter fra investorer til kunder og kommende medarbejdere.
Problemet i dag er nemlig, at det er svært at få overblik over, om virksomhederne gør fremskridt eller ej i forhold til bæredygtighed.
– Reducerer virksomhederne rent faktisk deres CO2-udledning? Har de styr på deres værdikæde eller undlader de at fortælle om det svære? lød det fra Torsten Andersen.
Arbejdet med at finde nye anbefalinger – og måske på sigt regler – for rapportering af samfundsansvar har stået på et års tid og er nu resulteret i adskillige forslag, som er landet på ministerens bord, kunne Torsten Andersen fortælle.
Og ønskelisten fra de mange interessenter, som har bidraget til arbejdet fra virksomheder til investorer og NGO’er er blandt andet, at CSR-rapportering skal være mere data- og faktaorienteret, så data er valideret og standardiseret, at der er bedre mulighed for at sammenligne rapportering, og at de oplysninger man skal oplyse reelt er dem, omverdenen er interesseret i.
– Der er samtidig et stort element af dobbeltrapportering, hvor de samme oplysninger i lidt forskellig form rapporteres til investorer, ratingbureauer, myndigheder og andre ESG, sagde Torsten Andersen.
Derfor mener Erhvervsstyrelsen, at der er behov for at se nærmere på, hvordan virksomheder kan og bør benytte ESG-nøgletal, der kan bruges til digital indberetning.
– I Erhvervsstyrelsen gør vi os klar til at modtage ESG-nøgletal, i første omgang på frivillig basis. Her er der fokus på mere forståelige og konkrete oplysninger for virksomhedernes politikker for samfundsansvar. Ved at fokusere på handlinger og resultater i regnskabsåret og forventninger til fremtiden, så kan oplysningerne blive mere konkrete, transparente og mere lig den finansielle del af årsrapporten.
Et nøgleforslag er, at der stilles krav til virksomhederne om standardiseret CO2-rapportering, fortalte Torsten Andersen.
– Dermed skal virksomhederne aktivt tage stilling til deres CO2-aftryk, tilføjede han.
Det skal bidrage til, at de arbejdere mere fokuseret på at nedbringe det. Og det forslag spiller sammen med et arbejde, som FinansDanmark er sat i spidsen for vedrørende en fælles måling af CO2.
Lovpligten for CSR-redegørelser gælder kun de største virksomheder, men de små- og mellemstore skal også med, understreger Torsten Andersen, som henviser til forskellige gratis værktøjer. Han gjorde det også klart, at det er afgørende, at den danske rapportering er på linje med EU-direktivet for ikke-finansiel rapportering.
– Det er afgørende, at de mange forskellige strømme af informationer mødes, så man undgår dobbeltrapportering.
Hele konferencen ‘Førerposition i en ekstraordinær tid’ kan ses her.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
