Hvad er det, der gør, at vi forbrugere har lyst til at beholde de ting vi køber, i stedet for at skille os af med dem og købe nyt?
Der er især fem parametre, der forlænger den såkaldte ”emotionelle levetid”, og det har Peter Byrial Jensen skrevet en PhD om.
Han har en baggrund som industriel designer og ingeniør. Hans PhD med titlen ”Designed to Last” handler om bæredygtige forretningsmodeller og om produktlevetider. Og ikke blot har han fundet ud af hvilke parametre, der forlænger den emotionelle levetid – han giver også gode råd til virksomheder om, hvordan de designer fremtidens produkter, så vi forbrugere beholder dem.
I podcasten dykker Steffen Max Høgh sammen med Peter Byrial Jensen ned i de parametre, der kan gøre, at en virksomheds produkter kan blive elsket i hele levetiden, og ikke kun i købssituationen.
De afgørende parametre er:
- Prisen. Jo dyrere tingene er, jo bedre passer vi også på dem, statistisk
set - Minderne spiller også ind. Hvis vi har nogle gode minder knyttet til et
produkt og hvad vi har brugt det til, er der større chance for, at vi
beholder det - Nostalgi – noget der minder om en person, vi holder af, for eksempel
farfars gamle ur - Komfort – hvis noget bliver ved med at være behageligt at bruge
- Personlighed – hvis vi kan spejle vores personlighed i et produkt
Lyt med og hør alle de gode eksempler på ting der er ”Designed to Last”, fra Legos klodser og Porsches biler. Og få et kig ind i fremtiden, hvor en virksomhed måske har tre faste produkter, der på ydersiden ser ud som de altid har gjort, men hvor indmaden er opdateret.
Lyt med her.
Forsiden lige nu:

SEGES-topchef vil levere viden om bæredygtighed med både armslængde og armkrog
Uafhængighed, et stærkt fagligt miljø, en god virksomhedskultur og muligheden for at levere viden, der kan understøtte landbrugets grønne omstilling var afgørende for, at Tom Heron takkede ja til topposten i SEGES Innovation.

Eske Willerslev: Iskerner og hundelort kickstartede verdenskendte opdagelser
DERFOR BLEV JEG FORSKER: NASA ringede og ville have fat i professor Willerslev. Titlen havde den specialestuderende ikke endnu, men et forskningsgennembrud af dimensioner banede vejen for forskerkarrieren.

Merværdien af nordiske forskningsprojekter trumfer de nationale
Nordisk forskningssamarbejde giver dobbelt op på merværdi for samfund og forskning, viser ny impactrapport. Derfor bør man satse på flere og større nordiske calls, mener direktør i NordForsk.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.