Selvom størstedelen af danskerne forholder sig positivt til bæredygtighed og synes, at det er en vigtig prioritet nationalt og internationalt, er der store forskelle, når man dykker dybere ned i tallene.
Det fremgår af rapporten Bæredygtighedsbarometer 2020 fra Advice, som identificerer fem segmenter af danskernes forhold til bæredygtighed på baggrund af en repræsentativ undersøgelsen blandt cirka 2.000 danskere.
De fleste (40 pct.) er positive over for bæredygtighed. De synes, at den bæredygtige udvikling går for langsomt, og de er overvejende enige i, at økonomiske hensyn må vige for bæredygtigheds-dagsordenen. De lokale De lokale udgør cirka en fjeredel af danskerne. De er kendetegnet ved, at de finder det vigtigst at fokusere på bæredygtighed i Danmark, fremfor internationalt. For dem handler bæredygtighed om naturressourcer, miljø og klima.
De apatiske udgør cirka 22 procent af danskerne, og de har lidt svært ved at forholde sig til bæredygtighed og er ikke sikre på, at deres handlinger har betydning for bæredygtighed. De kritiske (7 pct.) synes ikke, at den bæredygtige udvikling går for langsomt, og bæredygtighed er ikke et hensyn, de bekymrer sig om i deres forbrug.
De passionerede (6 pct.) brænder for sagen, og de er i høj grad villige til at tilsidesætte økonomiske hensyn for den bæredygtige udvikling. (se en længere beskrivelse senere i artiklen).
Corona-krisen lærer os, at vi ikke har magt over naturen
Men hvilke af de fem segmenter vil vokse mest, falde eller helt forsvinde? Det har direktør og partner i Advice, Martin Vith Ankerstjerne, et bud på.
– De to segmenter, der sandsynligvis vil vokse mest de kommende år, er ’De lokale’ og ’De fleste’. Corona-krisen lærer os, at vi ikke har magt over naturen. Og at vi bør gøre mere for at komme i balance med naturen. Det kan gå to veje. Nogle vil gå den lokale vej, hvor det handler meget om at styrke bæredygtigheden i Danmark. For denne gruppe er corona-krisen et eksempel på, at vi skal løse problemerne selv i Danmark.
– Andre vil som de fleste mene, at vi skal styrke vores internationale engagement i den bæredygtige omstilling. De ser corona-krisen som en global krise, der også skal løses globalt. Og det styrker deres tilgang til bæredygtighed. Den gruppe, der sandsynligvis skrumper er ’De apatiske’. De er til at flytte og ikke lige så låste i deres verdenssyn som ’De kritiske’.
LÆS OGSÅ: Danskernes dom: Her er de mest bæredygtige brancher
Corona-krisen er generalprøve på en verden med lavt forbrug
Hvordan tror du, at corona-krisen vil påvirke det bæredygtige forbrug – vil det for eksempel lide under den øgede økonomiske usikkerhed?
– På den korte bane kan det betyde et mindre bæredygtigt forbrug alt efter, hvor voldsomt krisen rammer vores økonomi. Men når vi også økonomisk er ude på den anden side, vil det efter min opfattelse kun styrke efterspørgslen på bæredygtige produkter, fordi corona-krisen lærer os, at vi bliver nødt til at tage et større hensyn til naturen.
I Nordeuropas største trend- og konsulentvirksomhed pej gruppen peger adm. direktør Louise Byg Kongsholm på, at forbrugertilliden naturligt nok dykker kraftigt netop nu og er på sit laveste siden 2012.
Men hvad der sker med det bæredygtige forbrug og bæredygtige tiltag på den anden side af krisen er svært at spå om, mener hun.
– Mange bæredygtighedsprojekter af den store slags er helt eller delvist offentligt finansierede, så det afhænger om pengene til offentlige projekter bliver med en grøn vinkel eller ej. I de virksomhedsdrevne projekter vil det afhænge af branchen, og af om man er dybt afhængig af omsætning og likviditet her og nu, og dermed skal sælge varer hurtigt, eller om man har lidt mere på kistebunden og kan vente på effekten af de bæredygtige initiativer, der blev sat i gang før og efter krisen.
Det er gået op for mange, at vi rent faktisk lever af at klippe hinanden
Uanset hvad er den en prøveklud for, hvad der sker med samfundet, hvis vi helt holder op med at forbruge, fremhæver Lousie Byg Kongsholm.
– Dem der er meget inkarnerede omkring bæredygtighed og som prædiker at man skal holde op med at forbruge, holde op med at rejse, holde op med rigtig meget får lige nu et indblik i det, som ingen har tænkt over: At et stop for alt forbrug er lig med massearbejdsløshed, konkurser og personlige fortællinger om tab af livsværk, generationers livsværk med videre. Det er gået op for mange, at vi rent faktisk lever af at klippe hinanden, hvis vi skal bruge en god analogi.
Virksomheder der vil kommunikere om bæredygtige tiltag netop nu, skal træde varsomt, mener Martin Vith Ankerstjerne.
– Der er masser af anledninger til at kommunikere om bæredygtighed, hvis det handler om sundhed og økonomi. Men det er klart, at det er mere op ad bakke for den grønne bæredygtighed lige nu. Her skal man vente lidt. Det vil langsomt komme tilbage. Og en indikator på det er, når medierne begynder at skrive om andet end corona-krisen.
Danskernes overordnede forhold til bæredygtighed
57 procent af danskerne erklærer sig enige i, at “en bæredygtig udvikling kræver, at jeg ændrer mine forbrugsvaner”. Kun ti procent er uenige i det udsagn.
42 procent svarer desuden at de allerede har gjort deres forbrug mere bæredygtigt, mens 11 procent ligefrem har gjort det meget mere bæredygtigt. Men nemt er det ikke at træffe de bæredygtige forbrugsvalg, ifølge respondenterne.
Næsten hver anden (48 procent) er uenige eller helt uenige i, at det er let at gennemskue om en vare er bæredygtig. Lidt over en tredjedel (36 procent) er uenige eller helt uenige i, at de føler sig velinformerede.
De tal virker umiddelbart som et stærkt afsæt for både virksomheder og politikere, der arbejder med den bæredygtige agenda, vurderer Advice i undersøgelsen.
5 segmenter af danskeres holdning til bæredygtighed
Følgende beskrivelser er uddrag af rapporten Bæredygtighedsbarometer 2020.
De fleste – cirka 40 procent
De fleste er – som navnet antyder – de fleste danskere. Segmentet udgør cirka 40 procent af danskerne, og deres forståelse af bæredygtighedsbegrebet omfatter ud over naturressourcer, miljø og klima også arbejdsforhold og menneskerettigheder. De betragter bæredygtighedsspørgsmål som noget, der kræver internationalt engagement. De synes, at den bæredygtige udvikling går for langsomt, og de er overvejende enige i, at økonomiske hensyn må vige for bæredygtighedsdagsordenen.
De har generelt en opfattelse af, at deres handlinger og forbrug har en indflydelse på udviklingen, og bæredygtighed er et ret vigtigt hensyn for dem i deres forbrug. De er mere positive end gennemsnittet over for bæredygtighedsindsatsen i brancherne energi, dagligvarer, fødevarer, kultur samt bygge og anlæg, mens de er mindre positive end gennemsnittet over for især landbrugets arbejde med bæredygtighed.
Alder: Ligeligt repræsenteret i alle aldersgrupper.
Køn: Overrepræsenteret blandt kvinder.
Uddannelse: Overrepræsenteret blandt folk med en lang videregående uddannelse.
Region: Ligeligt repræsenteret i hele landet.
De lokale – cirka 25 procent
De lokale udgør cirka en fjeredel af danskerne. De er kendetegnet ved, at de finder det vigtigst at fokusere på bæredygtighed i Danmark, fremfor internationalt. For dem handler bæredygtighed om naturressourcer, miljø og klima. De mener, at den bæredygtige udvikling går for langsomt, og de er overvejende enige i, at økonomiske hensyn må vige for bæredygtighedsdagsordenen.
De har generelt en opfattelse af, at deres handlinger og forbrug har en indflydelse på udviklingen, men bæredygtighed er blot ét hensyn blandt andre, når de selv forbruger. De er generelt mere i tvivl end gennemsnittet om, hvorvidt de forskellige brancher gør meget for bæredygtighed.
Alder: Ligeligt repræsenteret i alle aldersgrupper.
Køn En jævn kønsfordeling
Uddannelse: Overrepræsenteret blandt folk med praksisorienterede uddannelser.
Region: Ligeligt repræsenteret i hele landet.
De apatiske – cirka 22 procent
De apatiske udgør cirka 22 procent af danskerne, og de har lidt svært ved at forholde sig til bæredygtighed. For dem handler bæredygtighed om naturressourcer, miljø og klima, og de synes, at bæredygtighed både er et lokalt og et globalt issue.
De ved ikke rigtig, om deres handlinger har en betydning. Og de er uafklarede om, hvorvidt den bæredygtige udvikling går for langsomt, eller om økonomiske hensyn må vige for bæredygtigheds-dagsordenen. Bæredygtighed er ikke et ret vigtigt hensyn for dem i deres forbrug, og de er generelt mere i tvivl end gennemsnittet om, hvorvidt de forskellige brancher gør meget for bæredygtighed.
Alder: Overrepræsenteret blandt danskere over 60.
Køn: Overrepræsenteret blandt mænd.
Uddannelse: Ligeligt repræsenteret i uddannelsestyper.
Region: Ligeligt repræsenteret i hele landet.
De kritiske – cirka 7 procent
De kritiske udgør cirka syv procent af den danske befolkning. De har en meget smal forståelse af bæredygtighedsbegrebet, som primært handler om naturressourcer og miljø. Kun 49 procent af dette segment forbinder klima med bæredygtighedsdagsordenen, og de forbinder ingen af de øvrige aspekter med bæredygtighed. De synes, det er vigtigst at fokusere på bæredygtighed i Danmark fremfor internationalt.
De mener ikke, at den bæredygtige udvikling går for langsomt, og de mener heller ikke, at økonomiske hensyn må vige for bæredygtighedsdagsordenen. De er overvejende uenige i, at deres handlinger og forbrug har en indflydelse på udviklingen, og bæredygtighed er ikke hensyn, de bekymrer sig om i deres forbrug. De er generelt uenige i, at der er nogle af brancherne, der gør meget for en bæredygtig udvikling.
Alder: Overrepræsenteret blandt 40-49 årige.
Køn: Klart overrepræsenteret blandt mænd.
Uddannelse: Ligeligt repræsenteret i uddannelsestyper.
Region: Overrepræsenteret i Region Nord og Region Syddanmark.
De passionerede – cirka 6 procent
De passionerede brænder virkelig for sagen. De udgør cirka seks procent af befolkningen, og de har en meget bred forståelse af, hvad bæredygtighed er. For dem omfatter bæredygtighed foruden klima, naturressourcer og miljø også arbejdsforhold, ligestilling, økonomisk ulighed og menneskerettigheder.
De betragter i høj grad bæredygtighedsspørgsmål som noget, der bedst adresseres internationalt. De synes i høj grad, at den bæredygtige udvikling går for langsomt, og de er i høj grad villige til at tilsidesætte økonomiske hensyn for den bæredygtige udvikling.
De er fuldstændigt overbeviste om, at deres handlinger har en betydning for den bæredygtige udvikling, og bæredygtighed er også et vigtigt hensyn for dem i deres eget forbrug. De er mere positive end gennemsnittet over for branchernes arbejde med bæredygtighed inden for kultur, dagligvarer, mode og finans, mens de er mindre positive end gennemsnittet over for især landbruget og til dels transportsektoren.
Alder: Kraftigt overrepræsenteret blandt 18-29 årige.
Køn: Overrepræsenteret blandt kvinder.
Uddannelse: Overrepræsenteret blandt folk med akademiske uddannelser.
Region: Overrepræsenteret i Region Hovedstaden.
LÆS OGSÅ: 6 bæredygtighedstendenser i 2020 og et nye årti
