Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Sustain

Ung forsker publiceret i anerkendt tidsskrift: “Artiklen blev mit springbræt til en forskerkarriere”

Søren Damsbo-Svendsen udgav sin første forskningsartikel, før han blev ph.d.-studerende.

Foto: nicolas_/iStock.

“Temperaturen i Danmark i november er på den kolde side med temperaturer på 6°C grader og 8°C grader. Sørg for at medbringe en varm jakke i november måned.” Sådan lyder anbefalingen fra en vejrtjeneste til turister. 

Men det gælder ikke i år. 2. november viste temperaturen over 17 grader flere steder i landet. Det er den højeste temperatur der er målt i november i 52 år.

Havde man taget temperaturen på danskernes klimabekymring i den periode, ville den formentlig have været højere end normalt. 

Det tyder ny forskning fra Søren Damsbo-Svendsen på. Han er ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Sammenhængen mellem politologi og klimaforskning er nemlig tættere end som så, når man som ham studerer holdningsdannelse. 

– Mange mennesker er tilbøjelig til at lade deres holdninger til, hvordan det går med samfundsøkonomien påvirke af, hvordan deres egen økonomi ser ud. Er man lige blevet fyret, er der derfor høj sandsynlighed for, at man mener, det går dårligt med samfundsøkonomien, siger Søren Damsbo-Svendsen. 

Samme logik gør sig gældende, når det gælder klimaet, har han påvist i et nyt studie, som er udgivet i det anerkendte tidsskrift West European Politics.

– Personligt blev jeg interesseret i det her område efter den varme sommer i 2018, hvor snakken for alvor begyndte at gå på, at det måtte hænge sammen med klimaforandringer. Det er der begreb for som kaldes “local warming effect”. Altså effekten af lokal- frem for global opvarmning. I det ligger, at når det er varmere hvor vi færdes til daglig end normalt, så påvirker det vores tro på, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og det påvirker hvor bekymrede vi er for dem, siger Søren Damsbo-Svendsen, som skynder sig at tilføje, at den effekt er undersøgt- og bevist før, men primært i USA. 

Springbræt til forskerkarriere
Artiklen, som er den første, Søren Damsbo-Svendsen har udgivet, blev publiceret på et meget tidligt tidspunkt i karrieren. 

– Jeg udgav artiklen, før jeg begyndte på min ph.d, men det bygger på nogle af de samme studier, jeg har arbejdet på i min kandidatuddannelse, så der er en sammenhæng. Det er første forskningsartikel, jeg udgiver, så jeg har ikke noget at sammenligne med, men det var svært. 

– Jeg tror det lykkedes fordi, jeg skrev om noget, der har stor bevågenhed. Den logik gælder også til en vis grad i forskningsverdenen, fortæller han og uddyber;

– Derudover lavede jeg omkring 50 gennemskrivninger og forkortelser over flere år, så artiklen til sidste havde et meget konkret, kort og ikke mindst nyt budskab. Derefter sendte jeg artiklen ind til tidsskriftet, så er det jo op til dem, om de vil afvise den eller ej. De valgte at gå videre med at lave peer review på artiklen og havde så en masse kommentarer og kritikpunkter, for sådan fungerer processen jo. Så jeg lavede igen flere gennemskrivninger og flere analyser, og til sidst havde de ikke mere at sætte fingeren på, og så blev den udgivet.  

Har det været al arbejdet værd?

– Ja, artiklen blev mit springbræt til en forskerkarriere, så det har helt klart været det værd. Når man er halvvejs med et godt stykke arbejde, er det også mere tilfredsstillende at levere det frem for at opgive. Det har også betydning, at jeg ved, at jeg kan levere, når det gælder forskningsresultater. En del af forskningslivet er jo også at overbevise sig selv om, at man har noget at bidrage med. 

Du har blandt andet skrevet en kronik og medvirket i en podcast – hvad har du gjort for at komme igennem med det?

– I min forskning arbejder jeg med viden, der kan anvendes politisk og praktisk af politikere, virksomheder og klima kommunikatører, så den del har ikke været svært. Og så synes jeg jo, at det er vigtigt at bidrage med viden og at lancere mit forskningsprojekt, så derfor vil jeg gerne fortælle om det.

Er yngre forskere som dig nogle gange bedre til at formidle deres arbejde end ældre forskere, tror du? 

– Vi har som forskere en pligt til at formidle vores forskning. Man kan lægge forskellige ting i, hvad det indbefatter, men jeg aner ikke om det er en tendens, at yngre forskere formidler mere end ældre. Det jeg forsker i er relativt let tilgængeligt og der er høj interesse for det lige nu, men det vil jo variere fra forskningsprojekt til forskningsprojekt. Jeg siger ikke, at mit projekt er vigtigere end andres, der er bare en naturlig plads til at tale om det lige nu. 

Forskning i klimabekymring
I sin forskning undersøger Søren Damsbo-Svendsen, hvordan holdningerne til klimaforandringerne er i 12 europæiske lande via survey data.

– Jeg finder en klar sammenhæng mellem, hvordan temperatur de seneste syv dage har været i forhold til normalen, og så det folk rapporterer, at de mener og tror på i forhold til klimaet. 

Men det betyder ikke, at alle danskere efter den glohede sommer 2018 nu erklærer sig klimabekymrede. 

– Vejrets indflydelse på vores klimabekymring er formentlig ikke så blivende. Men i modsætning til andre usædvanlige hændelser, der måske kun indtræffer en gang eller meget sjældent, som for eksempel en finanskrise, er vejret noget vi påvirkes af igen og igen. Så i takt med at det underlige og ekstreme vejr sker oftere og oftere, vil det måske have en stærkere indflydelse på os, siger Søren Damsbo-Svendsen, som understreger, at det er spekulation, der endnu ikke er evidens for. 

– Men min undersøgelse, som jeg nu arbejder videre på som ph.d.-afhandling, er helt klart endnu en brik i det puslespil, driver vores opmærksomhed på klimaforandringer.  

Hvad tror du, din forskning kan få af perspektiver i forhold til at forstå, hvordan man øger vores allesammens bevidsthed om klimaforandringer?

– Det er for tidligt at svare på, men på et hypoteseplan kan man godt have en idé om, at når vejret er særligt underligt på tidspunkter, hvor der sker politisk vigtige begivenheder som et folketingsvalg, så kan det måske få betydninger, siger Søren Damsbo-Svendsen og henviser til, at man i hvert fald kan konstatere, at valget i 2019 blev det første “klimavalg” i Danmark.  

Hvordan vil du evt. arbejde videre med dine findings? Hvad er perspektiverne i dem?

– Indtil videre har jeg har set på effekten af små nuancer i temperaturen, men jeg vil også gerne undersøge, hvordan konkrete enkeltstående vejrbegivenheder som stormen Bodil, skybruddet i 2011 og hedebølgen i 2018 påvirker os. Umiddelbart gør sådanne begivenheder jo mere indtryk og kan vække følelserne i maven samt ramme os økonomisk, for eksempel hvis vi får vand i kælderen.

– Jeg vil også gerne se på, hvordan vores holdninger til klimaforandringerne i den forbindelse spiller sammen med mediernes dækning.  Er det en smule varmere end normalt, er det min tanke, at det kan være svært at få øje på, men så fortæller medierne, at vejret har været meget specielt. De taler det op og fortæller at for eksempel en storm er gjort mere sandsynlig på grund af klimaforandringerne.

Skal vi mærke klimaforandringerne på egen krop, før vi tager dem alvorligt?

– Det er ikke den eneste måde, vores holdninger påvirkes på, men der er forskning, som argumenterer for, at når klimaforandringerne vækker en fysisk respons hos os, rammer os i maven, så er det en forstærkende faktor.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.