Hvad er barriererne for, at man vælger muligheden for klima-kompensation, når man køber sin flyrejse? Det er et eksempel på, hvad 5,8 mio. kr. til et nyt forskningsprojekt skal være med til at besvare.
For selvom teknologi i stigende grad bruges af for eksempel virksomheder til at anspore os til en mere klimavenlig adfærd, er det langt fra sikkert, at vi benytter os af muligheden.
I spidsen for projektet står lektor Steffen Dalsgaard fra IT-Universitetet, som har modtaget midlerne fra Det Frie Forskningsråds Sapere Aude-program.
– Enhver Politiken-læser må være blæst bagover af alle de handlingsanvisende nyheder om klima, som den avis nu vil satse på. I forvejen har der længe været masser af selvhjælpsguides til mere klimavenlig adfærd. Nu er der også flere start-ups, som sælger produkter, der skal hjælpe os til at udlede mindre CO2. Men holder de reelt, hvad de lover? Og kan vi som forbrugere overskue, hvad vi siger ja til? siger Steffen Dalsgaard om baggrunden for, at forskningsprojektet er aktuelt netop nu.
Hvordan måler man præcist, at jeg har klima-kompenseret for et ton CO2?
Eksemplet med flyrejsen kender han fra sit eget forbrug.
– Når jeg køber en flyrejse med klima-kompensation, hvad går de penge så reelt til? Hvordan måler man præcist, at jeg har klima-kompenseret for et ton CO2? Og hvad er tidshorisonten fra jeg springer på et fly til plantningen af et træ opvejer den CO2, som jeg har været med at udlede? Et ton CO2 har desuden en mere negativ effekt, når det udledes i flyhøjde end ved landjorden. Er der taget højde for det? Overvejelser som dem gav mig en idé om, hvor svære disse produkter er at gennemskue, siger Steffen Dalsgaard.
Tilliden til at vi reelt får den grønne samvittighed, vi betaler for, er nemlig afgørende for, at kunderne tager produkterne til sig. Derfor er det nødvendigt at kommunikere om CO2-udledninger på en overbevisende måde.
– Min interesse i emnet er samfundsvidenskabelig, men det er klart, at virksomheder vil kunne bruge resultaterne til at blive klogere på, hvordan de kan lave produkter, der regulerer vores klima-adfærd på en reel måde, som kunderne forstår og har tillid til.
Teknologi kan være med til at skabe en grøn identitet
Hvordan kan man bruge teknologi til at få folk til at handle mere klimavenligt?
– Det er et af de store uafklarede spørgsmål. Den seneste evidens er, at teknologien kan være med til at give os en bevidsthed om vores forbrug. Den kan også være med til at skabe en grøn identitet. Men ofte måler en app kun på helt bestemte ting, så man ikke er opmærksom på andre dele af ens adfærd, der måske er mere problematisk. Hvis en app måler, hvilken CO2-effekt ens madforbrug har, så glemmer man måske at være opmærksom på, at det er langt værre at flyve. Teknologi kan hjælpe med at gøre nogle CO2-reducerende handlinger synlige, mens andre bliver glemt. For eksempel at den sikreste klimagevinst altid vil være at skære ned på ens forbrug. Først derefter at benytte klimakompensation
Er den måde teknologi bruges på så også en del af problemet i forhold til at fremme klimavenlig adfærd?
– Ja, potentielt. Sådan tror jeg det er med alle teknologier. De får os til at handle på bestemte måder, men de viser ikke nødvendigvis, hvilke omkostninger det har. Så generelt handler vores forskningsprojekt også om den kritiske og holistiske bevidsthed om klimaomkostninger blandt borgere og virksomheder.
Følg projektet
Forskningsprojektet forventes at få sin egen blog og Twitter-konto, men kan indtil videre følges via Steffen Dalsgaards Twitter-konto @etnostd.
Forsiden lige nu:

Spionagetruslen mod dansk forskning er markant og kompleks
Danmark er verdensførende på en række områder, og det øger spionagetruslen mod dansk forskning, fortæller Anders Henriksen, chef for kontraspionage hos PET.

Forskeres muligheder for at deltage i den offentlige debat skal undersøges
Professor Jacob Dahl Rendtorff fra Roskilde Universitet har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge forskerens rolle i samfundet set i lyset af den seneste tids debat om forskningsfrihed.

KU-forsker vil bygge matematisk model der skal stoppe pandemier
Professor Samir Bhatt fra Københavns Universitet har fået The Schmidt Science Polymaths Award, så han kan forfølge sin ambition om at bygge en matematisk model der skal stoppe pandemier.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
