Grønne aktier med røde tal kan ende som det nye sort

Det er store grønne ikoner blandt virksomheder, som lider i disse måneder.

Den svenske batterifabrik Northvolt har indgivet konkursbegæring. Med tab for de millioner af danskere, som har opsparing i ATP.

Brinteventyret i Skive, Green Hydrogen System, kæmper for livet, og Danmarks førende solcelleudvikler Better Energy har været igennem en  rekonstruktion.

Mens aktiemarkedet generelt er presset af truslerne om handelskrig, har en række af de grønne aktier taget markante kursdyk, og nogle selskaber balancerer på kanten af overlevelse.

Men man skal være forsigtig med at afskrive den grønne omstilling, også når det gælder investeringer.

Når man skræller lagene af, er det stigende renter, global konkurrence hvor især kinesiske produkter presser priserne og manglende politisk handlekraft, der er skyld i, at aktier i børsnoterede virksomheder med grønne produkter ikke har givet de forventede afkast.

Billedet af, hvordan de grønne aktier har klaret sig, er ikke entydigt

At det ikke står helt skidt til, giver nøgletal fra pensionsselskabet PFA et fingerpeg om. I 2024 fik en typisk kunde med 15 år til pensionen, der havde midlerne placeret med middel risiko, et afkast på 13,3 procent.

Havde samme person valgt at sætte pensionsopsparingen i den kategori, som pensionsselskabet kalder ‘PFA klima plus’, som har flere grønne investeringer, så var afkastet marginalt bedre, nemlig 14,2 procent.

Det modsatte billede giver et tjek hos Bankinvest. Selskabet fond med navnet “Bæredygtige Klimaktier A”, ligger på index 98, når man ser på udviklingen over det seneste år med 12. marts som skæringsdag. Til sammenligning er benchmark på 120.

Stigende renter giver modvind til vind

Dykker man ned i tallene bag to af de største danske virksomheder, Ørsted og Vestas, er kurven over aktiekurserne nærmest som en skibakke – der set med investorbriller vender den gale vej.

Værdien af Ørsted og Vestas er blevet decimeret voldsomt, men man skal ikke opgive grønne aktier af den grund. De kan endda vise sig at være en rigtig god investering, mener aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank.

-Nok er udsigterne i USA ikke de bedste, men EU’s målsætning om at vi skal være uafhængige af energiimport og have billigere energi kan betyde, at der er perspektiv i de grønne aktier, som er kommet helt i bund, siger han.

Ørsted-aktierne er i dag kun omkring en fjerdedel af den værdi de havde, da aktiekursen toppede i foråret 2021. I samme periode er værdien af Vestas reduceret til en tredjedel.

-De grønne aktier har fået læsterlige tæsk, siden coronaepidemien, der er en lang række forklaringer, så man skal ikke afskrive den grønne omstilling, siger Jacob Pedersen.

En afgørende forklaring er de høje rentesatser. I mange tilfælde har der været indgået aftaler om havmølleparker til en fast en pris, og med højere renter har det ramt et selskab som Ørsted hårdt.

-Samtidig har politikerne haft svært ved at forstå, at der er kommet andre vilkår og har haft en drøm om, at staten skulle tjene penge på at udbyde pladsen til havvind. Det endte så med den smertefulde proces, hvor der ingen bud kom, siger Jacob Pedersen.

Potentialer

På landvind, som er kommercielt konkurrencedygtigt, er der stadig en række forhindringer i rammebetingelserne, ligesom hele PtX-området også er afhængig af politiske beslutninger, påpeger han.

Det kan sagtens være en god investering at sætte dele af sin pensionsordning i grønne aktier, mener Jacob Pedersen. Der er potentialer, men også risici.

-Hvis jeg skal rådgive nogen, vil jeg helst have pejling på, hvordan deres mavefornemmelse er i forhold til at tage risici. De grønne aktier er langt nede i kurs, og hvis der bliver sat politisk handling bag målsætningerne om billigere grøn energi i Europa, vil der både være potentialer i vind og sol og de teknologier, som skal bruges til udbygningen af elnettet, siger han og tilføjer:

-På risikosiden tæller det, at man vil være afhængig af de politiske beslutninger. Og så er der en række selskaber, der arbejder med ret umodne teknologier, her vil risiko også være større, for nogle selskaber kan gå konkurs undervejs.

Der vil komme konkurser

Rasmus Bessing, Head of ESG-investing hos PFA, peger på at især de kapitalintensive selskaber, som blandt andet er selskaberne i energisektoren, har haft det svært.

Først var de presset af, at de globale værdikæder ikke fungerede optimalt under og efter coronaepidemien, og derefter kom der stigende renter.

Der er politisk modvind i USA, men selv med de meget bastante udmeldinger, er der også andre faktorer, som spiller ind.

-Med AI vil der blive et meget stort behov for energi til datacentre, og trods nok så meget modstand i ord fra republikanere, vil det med stor sandsynlighed være til gavn for vind- og solenergi, siger han.

Læs også: Ny rapport fastslår: Det internationale forskningssamarbejde er under pres

Det samme vil EU-Kommissionens udmeldinger om Clean Industrial Deal, hvor energiuafhængighed, grøn omstilling og konkurrenceevne kobles sammen, mener Rasmus Bessing.

Han peger på, at man i vurderingen af de grønne aktier skal være bevidste om, at der i et vist omfang er tale om umodne teknologier. Ligesom dom.com-boblen på aktiemarkedet, som bristede i 2000, ikke langsigtet betød at tech-investeringer var ulønsomme, er grønne investeringer det heller ikke. Men der vil typisk være en højere risiko, især hvis man satser på enkelte virksomheder.

-Vi er nødt til at erkende, at der vil være virksomheder, som går ned undervejs. På samfundsplan skal vi skabe rammebetingelser, så det bliver attraktivt at investere i grøn omstilling. For os der investerer er det afgørende, at vi spreder investeringerne, hvilket er en selvfølge for os, vi skal sikre pensionsmidlerne for 1,3 millioner danskere, siger han.

Det er langt fra kun energiselskaberne, som er relevante, pointerer han.

-Hele ejendomsområdet kommer også til at spille en stor rolle. Det er virksomheder som Rockwool og Velux, der sikrer bedre isolering, og en virksomhed som Danfoss som har produkter, der understøtter energistyring og energieffektivitet, siger Rasmus Bessing.