Grønne investerings-milliarder gavner danske virksomheder

Potentielt kan danskerne jonglere med 2.000 mia. kr. i private investeringer. Og i 2030 skal de være meget grønnere end i dag, lyder det fra Investering Danmark, som er medlemsorganisation for investeringsfonde og kapitalforvaltere.

I 2030 skal 75 pct. af CO2-belastningen fra danskernes private investeringer nemlig være væk, når man sammenligner med verdensindekset for børsnoterede selskaber i 2020.

Det svarer til en samlet reduktion på ca. 430.000 tons CO2 om året frem mod 2030 eller at fjerne 170.000 biler fra vejene. Sådan skriver Investering Danmark i en pressemeddelelse.

Danskerne skal dog først lige have lyst til at investere flere af deres opsparede midler. Samlet set har vi nemlig for over 1.000 mia. kr. investeret i en investeringsfond, mens yderligere 1.000 mia. kr. står på indlånskonti.

Godt nyt for danske virksomheder
Hvis alle de penge flytter fra sorte til grønne virksomheder, er det er gode nyheder for danske virksomheder, vurderer Jens Nielsen, CEO for World Climate Foundation, som er en del af Climate Investment Coalition, der tidligere på ugen stod bag konferencen ”Climate Investment Summit”, hvor målsætningen blev lanceret.

– Danske virksomheder har en lederposition, når det gælder vedvarende energi, så når Investering Danmark stiller krav om CO2-reduktion, vil det gavne virksomheder inden for eksempelvis havvind som Ørsted og Vestas, særligt hvis det er en tilgang til investeringer, som bliver trendsættende globalt, siger Jens Nielsen.

På konferencen kunne pensionsbranchen desuden fortælle, at den på et års tid har investeret 50 mia. kr. i den grønne omstilling. Dermed er den på forkant med sit løfte om at øge grønne investeringer med 350 mia. kr. frem mod 2030, som blev afgivet på FN’s klimatopmøde sidste år.

Mange af de milliarder går ligeledes til grøn energi. Jens Nielsen tror desuden på et andet område, hvor danske virksomheder også står stærkt.

– Der er potentiale, når det gælder at energieffektivisere eksisterende boliger, hvor virksomheder som Danfoss og Rockwool står stærkt. Det er en af de mest cost-effektive løsninger på den grønne omstilling, men man ser ikke tilstrækkelige investeringer i det område. Det skyldes, at der mangler gode finansielle modeller og bedre rammevilkår, siger Jens Nielsen.

I modsætning til store milliardprojekter for havvind eller energiøer, er det nemlig noget sværere at skrue en investeringsmodel sammen, som gør boliger bedre til eksempelvis at holde på varmen.

Eksperter: God udmelding men plads til skrappere krav til bæredygtighed
Meldingen om den massive satsning på mere grønne og bæredygtige investeringer fra investeringsbranchen bliver godt modtaget af to eksperter. Men branchen kunne med fordel være blevet enig om endnu skrappere krav til klima og menneskerettigheder, mener de med henvisning til Investering Danmark sæt anbefalinger for “minimumshåndtering af bæredygtighed”.

Her opfordres medlemmerne blandt andet til at rapportere på de enkelte investeringsfondes CO2-aftryk og i henhold til TCFD (værktøj som vurderer fremtidige klimarisici, red.).

– Brancheanbefalinger til bæredygtige investeringer fra den finansielle sektor må hilses velkommen. Det er afgørende for særligt klimaudfordringen at der skabes større mulighed for sammenlignelighed mellem investeringer og deres integrering af klima, siger Birgitte Mogensen, Statsautoriseret Revisor og CSR-ESG Bestyrelsesekspert, og tilføjer:

– Derfor må anbefalingerne roses for at medtage blandt andet TCFD , men samtidig kan man undre sig over at anbefalingerne ikke omfatter Science Based Targets – og derigennem en opfordring til at klimaarbejdet baseres på et videnskabeligt grundlag.

Organisationen Science Based Targets Initiative har for nylig lanceret standarder for, hvordan finansielle insitutioner kan sikre, at deres lån og investeringer er på linje med Paris-aftalen.

– Brancheanbefalingen skal ses i sammenhæng med vores model for måling af CO2 og reduktionsmålet for CO2-aftrykket af danskernes investeringsfonde, lyder forklaringen fra Birgitte Søgaard Holm, adm. direktør i Investering Danmark i et skriftligt svar.

De tager alle afsæt i internationalt anerkendte standarder og metoder, tilføjer hun og siger:

– F.eks. tager vores CO2 model udgangspunkt i den såkaldte PCAF-framework – som i øvrigt også anbefaler SBT – ligesom vores reduktionsmål for branchen er fastsat med udgangspunkt i forskningsbaserede scenarier.

Initiativerne fra Investering Danmark stopper da heller ikke med ugens udmelding, fortæller Birgitte Søgaard Holm.

– Vi vil fortsætte med at forfine metoder og rammer for ikke kun vores egen branche, men også for Danmarks erhvervsliv. Det gør vi i regi af Grønt Erhvervsforum, som har sat Finans Danmark i spidsen for et arbejde med at finde en fælles metode til at opgøre CO2.

Mere præcision om menneskerettigheder
Sune Skadegaard Thorsen efterlyser, at der stilles mere håndfaste krav til, hvad “bæredygtige investeringer” er, når det gælder menneskerettigheder.  Han er stifter og direktør i rådgivningsvirksomheden GLOBAL CSR.

I Investering Danmarks vejledning til sine medlemmer står der, at “det anbefales, at FN’s Global Compact principper og/eller OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber som minimum ligger til grund for den normbaserede screening”. Men det burde have været et krav, branchen var gået sammen om, mener Sune Skadegaard Thorsen.

– En del af at være en bæredygtig virksomheder eller en bæredygtig investor er, at man efterlever OECD’s og FN’s principper for ansvarlig virksomhedsadfærd, siger han.

– Det er ærgerligt, at de principper ikke klart er med i Investering Danmarks anbefalinger om bæredygtige investeringer allerede nu. Som stat har vi allerede forpligtet os til at implementere dem, og nu ser det ud til, at det bliver lovgivning i form af et direktiv næste år fra EU og dermed bliver til dansk lov senest et par år efter. Så hvorfor ikke være mere præcis frem for at komme med løse beskrivelser, som giver virksomheder og investorer en falsk tryghed om, at de er bæredygtige?

Han henviser til de i alt 48 menneskerettigheder og 20 miljøområder, som nødvendig omhu, ifølge ham, skal hele vejen rundt om for at gøre den luftige størrelse bæredygtighed helt konkret.

Den kritik mener Investering Danmark dog ikke er berettiget.

– Det er netop en del af Investering Danmarks anbefalinger også at tage hensyn til bl.a. menneskerettigheder. Bl.a. anbefales medlemmerne minimum én gang årligt at screene virksomhederne for overtrædelse af menneskerettigheder i henhold til OECD’s og FN’s principper. Og vi anbefaler dem at udarbejde en politik for investering i statsobligationer fra lande, som kan være udfordret indenfor menneskerettigheder, siger Birgitte Søgaard Holm, adm. direktør i Investering Danmark i et skriftligt svar og tilføjer:

– Vi kan og må som interesseorganisation ikke bestemme eller kræve hvordan de enkelte virksomheder indretter deres forretning. Men vi kan anbefale, at de følger nogle retningslinjer. Og det er det, vi gør her.

Internationalt perspektiv 
På baggrund af de danske udmeldinger har koalitionen Climate Investment Coalition startet en dialog med pensionskasserne i de øvrige nordiske lande og i Holland om muligheden for at bygge videre på koalitionens arbejde og bidrage med flere tilsagn til grønne investeringer frem mod COP26 i Glasgow.

– Vi oplever stor interesse fra udlandet for koalitionens arbejde. Mange har fået øjnene op for, at de grønne investeringer har klaret sig fornuftigt under krisen, og at det er en god og langsigtet forretning at investere grønt. Med koalitionen har vi gennem erfaringsudveksling og konkrete projekter vist, at det sagtens kan lade sig gøre at tjene penge og bidrage til et bæredygtigt samfund, siger Peter Damgaard Jensen, medformand for Climate Investment Coalition og bestyrelsesformand for Institutional Investors Group on Climate Change (IIGCC) i en pressemeddelelse.