Klimakrise, social ulighed og sult. Store og gennemgribende verdensproblematikker, som ikke længere kan overses af hverken iværksættere eller etablerede virksomheder. Det skaber et markedsbehov for bæredygtige løsninger og produkter, som giver plads til nye spillere – de såkaldte sociale entreprenører.
Men selvom markedet og forbrugerne i større grad efterspørger mere ansvar fra virksomhederne, når det gælder bæredygtighed, og selvom der bliver efterspurgt langt flere klimavenlige produkter, er der stadig lang vej igen, før impact startups får rigtig vind under sejlene.
Sådan lyder det fra både impact startupsene selv, virksomhedsejere og andre aktører, der i onsdags deltog til Days of Impact. Et arrangement, der er en hybrid mellem en workshop, en case konkurrence og en konference.
Det er blandt andet derfor, at Days of Impact afholdes igen i år. Både for at belønne og udpege den bedste impact startup, men også for at sætte bæredygtige iværksættere og deres økosystem på agendaen.
Arrangementet er arrangeret af DISIE (Danish Institute for Sustainable Innovation and Entreprenurship) og deres partnere, der tæller Deloitte, Den Sociale Kapitalfond og Carlsberg.
DISIE understøtter bæredygtige iværksættere ved at tilbyde viden, værktøjer og netværk på tværs af Danmark. Og med Days of Impact vil de udbygge ovenstående ved at ”promovere kreativitet og innovation for at udvikle løsninger, der støtter impact startups og det økosystem, der omgiver dem”.
Vinder-virksomhed udvikler løsning på spild i byggebranchen
Case-konkurrencen var forbeholdt bæredygtige startups, og igennem workshops skulle de deltagende identificere de udfordringer og løsninger, der er i forbindelse med enten deres produkt eller strategi.
Vinderen blev BeResourceful, der udvikler sensorer, der skal minimere spild af byggemateriale i byggeindustrien. Som grund beskrev dommerpanelet blandt andet, at ideen var en stærk løsning på et hul i et marked, der ofte overses i bæredygtighedsregi.
BeResourceful modtager 35.000 kr., og ifølge Jeppe Rasmussen, studerende på SDU og en af grundlæggerne og iværksætterne bag BeResourceful, skal pengene bruges til produktion af sensorer.
– Jeg har brugt hele min opsparing på det (BeResourceful. red), så det bliver fedt at få penge til at skubbe processen mere i gang.
Udover udfordringen med økonomien, har Jeppe Rasmussen også mærket, hvordan manglen på rammer og rådgivning for impact startups har gjort hans iværksætterdrømme mere besværlige.
– Vi har især oplevet, at det var svært for os at komme med i et acceleratorprogram i starten, fordi ingen af gode grunde kendte til os, og derfor heller ikke ville investere i ideen. Der ville netværk og rådgivning have hjulpet en del. Det er learning by doing, siger han.
Der mangler viden og investeringsvilje
Jeppe Rasmussen rammer tilsyneladende hovedet på sømmet, når det kommer til de udfordringer, impact startups møder i dag.
Der er nemlig brug for bedre rammer og vilkår for nye iværksættere, hvis virksomhedsgrundlag er funderet i at gøre en bæredygtig forskel, ifølge grundlægger og direktør for DISIE Anne Katrine Heje Larsen.
– Der foregår rigtig meget snak om fordelen ved bæredygtige iværksættere og impact startups fra både politikere og virksomheder, men det bliver desværre ofte også ved snakken. Handlingen udebliver, og vi er derfor også rigtig langt fra mål, når det kommer til at bringe den nye generation af bæredygtige iværksættere mere i spil, siger hun og tilføjer:
– Og det er jo ærgerligt, for vi snakker om iværksættere, hvor verdensmålene er selve fundamentet i deres eksistensgrundlag, hvilket både samfund og virksomheder kan få stor gavn af. Der mangler en bedre samling på deres økosystem i forhold til bedre rådgivning, synlighed og vilje. Vi skal altså få øjnene op for den her type iværksættere, og det kræver, at virksomheder, kommuner, fonde og kapitalfonde også tør investere mere både i de bæredygtige iværksættere og det økosystem der er nødvendigt for dem.
Anne Katrine Heje Larsen er ikke alene om at have den holdning. Til arrangementets paneldebat; Det optimale impact økosystem, gik holdningen igen blandt deltagere af panelet, som bestod af Morten Halborg, tidligere CEO Skandia Asset Managment, Human Shojaee, grundlægger og præsident for Sustainary, Brian Jensen , CFO hos Stern & Strøm og Lili Dreyer, grundlægge og CEO, Sustainable Wair.
– Der er ikke andet end huller i det framework, der pt eksisterer for at hjælpe impact startups på vej. Der mangler konkrete værktøjer og best practice metoder, og det mest centrale, vi mangler er, hvordan iværksætterne kan få adgang til forbrugerne. Især når virksomheder ikke er så tilbøjelige til at investere i impact startups, sagde Human Shojae, der blev efterfulgt af en kommentar fra Brian Jensen.
– For os, virksomhederne, er udfordringen at gøre impact initiativer til konkrete kommercielle mål. Vi er meget bevidste os vores ansvar, men det er klart et problem, at vi ikke er bedre til at støtte den her type startups. Vi mangler simpelthen viden.
Morten Halborg, der efter 15 år i investeringsbranchen har valgt at bruge karrieren på at bygge bro mellem pensionssektoren og projekter, der er funderet i gør en social og samfundsmæssig impact, har nu en fod i begge verdener. Han genkender billedet, og fra et investeringsmæssigt perspektiv handler den manglende vilje til at investere om størrelse.
– Mellem 90 – 95 procent af de penge, der går til investeringer til iværksættere, går til de projekter, der allerede har en vis størrelse og et kendt brand. Et bedre og udvidet framework og impact startup økosystem handler derfor også om at klynge iværksætterne sammen for at skalere op i forhold til størrelse, så de fremgår mere attraktive for især de større virksomheder.
Selvom panelet i debatten kan se huller og mangler i det framework og økosystem, der i dag er til impact startups, så ser de samtidig også løsninger.
Alle parter blev enige om, at advisory boards, samarbejde på tværs af hele økosystemet, data og viden og bedre kommunikation kan hjælpe processen med at få impact startups mere ud af starthullerne på vej.
Løsninger, som startsups som BeResourceful, forhåbentligt kan få glæde af på sigt.
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
