Truer købeskam H&M? lyder spørgsmålet til modegigatens nye topchef Helena Helmersson. Ikke overraskende er det ikke noget, hun svarer, at hun frygter. Væksten skal nemlig fortsætte, men uden brug af så mange naturressourcer, siger hun til erhvervsmediet affarsvarlden.se.
Udnævnelsen af hende har skabt opmærksomhed af flere årsager. Dels er det første gang, at H&M får en kvindelig adm. direktør, dels har Helmersson en baggrund i sustainability med rollen som H&Ms bæredygtighedschef. Hun er formentlig den højst placerede tidligere sustainability ansvarlige blandt virksomheder af H&Ms størrelse.
Det kan muligvis sætte endnu mere fart i de initiativer H&M har for at bevæge sig væk fra en brug-og-smid-væk forretningsmodel, som vi alle bidrager til.
Danskernes tøjforbrug er eksempelvis 35 pct. højere end i resten af verden og når i gennemsnit op på 10,2 kilo tøj om året, ifølge Forbrugerrådet Tænk, som arbejder for en national handlingsplan, der dækker hele modebranchen fra producent til bortskaffelse.
Modeindustrien er nemlig stærkt forurenende og er samtidig berygtet for dårlige arbejdsforhold i leverandørkæden. Den tegner sig desuden for 10 procent af den globale udledning af drivhusgasser, hvilket jo er et godt stykke fra den udskælde luftfarten med mellem to og tre procent, omend den måske får endnu sværere ved at omstille sig.
Så hvordan kombinerer man den viden og de strømninger i samfundet med at stå i spidsen for modebrands, der konstant får nye produkter på butikshylderne? Noget af det H&M arbejder med er en platform for second hand-tøj samt udlejning af tøj, lyder det fra Helena Helmersson, ifølge affarsvarlden.se. Andre projekter er reparation og tilpasning af tøj. H&M Foundation investerer desuden også i projekter, der skal fremme genbrug af tøj, skriver Edie.net.
H&M har desuden i de senere år udstedt adskillige sustainability-løfter. En af de mest iøjnefaldende er løftet om at blive 100 procent cirkulær i 2030 og klimapositiv i 2040. Helmersson forventes at bruge sin erfaring med sustainability til at fremme de målsætninger, ligesom hun måske vil acellerere H&M’s arbejde med gennemsigtighed i leverandørkæden og arbejdsforhold, ifølge det britiske sustainabilitymedie Edie.net.
Men er en forretningsmodel, der baserer sig på fast fashion forenelig med de bæredygtige målsætninger?
Ifølge Helmersson er der “et stort potentiale for at ekspandere med eksisterende og nye brands med nye typer partnerskaber og at fortsætte lederskabet af udviklingen mod en bæredygtig modeindustri”.
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
