Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Sustain

Hør de vigtigste highlights fra Sustain Awards

Få de vigtigste pointer fra bl.a. Lise Kingo, Lars Sandahl og Caroline Søeborg Ahlefeldt.

Hvordan investeres grønne milliarder, og hvad er den globale status for sustainability? Det var nogle af de emner, som talerne ved Sustain Awards tog fat på.

SUSTAIN AWARDS
Ved en kombineret konference og prisuddeling arrangeret af Sustain Report blev fem vindere af Sustain Awards 2020 fundet torsdag 8. oktober.

Selvom du ikke deltog i konferencen på Langelinie Pavillonen eller så med på livestream, har du mulighed for at få nogle af de vigtigste pointer fra en række indsigtsfulde talere.

Med på konferencen var nemlig også Steffen Max Høgh, CSR-direktør i Holmris B8 og vært på podcasten Bæredygtig Business, som dedikerer sit seneste afsnit til Sustain Awards.

LYT TIL PODCASTEN BÆREDYGTIG BUSINESS TIL SUSTAIN AWARDS HER

Det er en vigtig dagsorden for hele vores planet, men det er også en vækstagenda for Danmark

Iført mundbind i økologisk bomuld (naturligvis) prydet med grønne blade, talte han med konferencens oplægsholdere og en pris-vinder.

Her får du en smagsprøve på podcasten, som du kan lytte til i fuld længde her.

Vinderen af Årets Sustainability Leder 2020, Lars Sandahl Sørensen, som er adm. direktør for Dansk Industri blev spurgt, om ikke det er den omvendte verden, at en interesseorganisation for erhvervslivet lobbyer for grøn omstilling.

– Ja, det var det måske for nogle år siden, men ikke anno 2020, for det er en af de vigtigste dagsordener i vores tid. Derfor har vi også et kæmpestort ansvar for at gøre noget ved det, siger Lars Sandahl Sørensen, som understreger at det også er en vækstagenda for Danmark.

De globale udfordringer og muligheder, som den grønne og bæredygtige omstilling giver erhvervslivet, var emnet for keynote speaker Lise Kingo.

Der er for mange, som gør deres eget, i stedet for at man samarbejder

Efter fem år som CEO for UN Global Compact, FN’s globale netværk for ansvarlige virksomheder, og tidligere koncerndirektør i Novo Nordisk, har hun indledt en karriere som professionelt bestyrelsesmedlem.

– Jeg synes de største udfordringer er, at efter fem år med verdensmålene vidste vi godt, at verden var langt bagud, men et halvt år med pandemi har slået os endnu længere tilbage. Det er en kæmpe udfordring for verden på klima, fattigdom, inklusion og mange andre temaer, siger Lise Kingo til Bæredygtig Business.

Hun peger desuden på, at det er en udfordring at få både regeringer, virksomheder og civilsamfund til at arbejde bedre sammen om at opnå bæredygtige forandringer.

– Der er for meget regionalisering, for mange der gør deres eget, i stedet for at man samarbejder. Det er en så stor udfordring, at ingen kan løse den alene.

Vi skal have mere modige politikere

Vores fælles ansvar for at skabe bæredygtige forandringer var netop temaet for Caroline Søeborg Ahlefeldt, som netop har lanceret bæredygtighedsplatformen Tomorrow.

– Vi står på et fundament der hedder at ændre adfærd. Det vil sige, hvis vi vil skabe en bedre fremtid, hvordan gør vi så det? Det gør vi i hvert fald ved at ændre adfærd både som forbrugere og borgere, så der er noget, du kan gøre derhjemme. Så skal vi gøre det i erhvervslivet med nye forretningsmodeller og innovationsmuligheder, og så skal vi gøre det i det politiske liv. Vi skal have mere modige politikere, siger Caroline Søeborg Ahlefeldt til Bæredygtig Business.

En af vejene til det er at styrke samtalen om bæredygtighed med Tomorrow Talks, en serie af samtaler med danske og internationale eksperter og meningsdannere på bæredygtighedsområdet, samt handlingen i kraft af en kommende ‘handletank’.

Vi skal have løftet den risikovillige kapital endnu mere

Den økonomiske side af den grønne omstilling var omdrejningspunktet for næste taler; Rolf Kjærgaard, adm. direktør for Vækstfonden. Som led i Danmarks Grønne Fremtidsfond har Vækstfonden fået ekstra 10 mia. kr.

– Vi skal være gode til at få virksomheder til at vokse, og når de er vokset, til at blive her, så vi skal blive ved at udvikle på det finansielle økosystem, siger Rolf Kjærgaard, som understreger, at der allerede er kommet mange flere business angels, venturefonde og udenlandske investorer til end tidligere.

Arbejdet er dog ikke gjort endnu.

– Vi skal have løftet den risikovillige kapital endnu mere. De grønne løsninger er teknologitunge, langsigtede og det er fysiske produkter. Det er en anden type risiko end for digitale virksomheder, og det kalder på et andet mindset hos investorerne, siger Rolf Kjærgaard.

Også Torben Möger Pedersen har fokus på finansieringen af den grønne omstilling både som adm. direktør i PensionDanmark og som formand for klimapartnerskabet for finanssektoren.

Det at gå efter gode afkast og at have et fornuftigt klimaaftryk går hånd i hånd

Ifølge ham er investeringer i blandt andet vindenergi og bæredygtigt byggeri blevet nogle af de mest attraktive investeringer for langsigtede investorer.

– Så vi er nu i den situation, at det at gå efter gode afkast og at have et fornuftigt klimaaftryk går hånd i hånd, siger han.

Og netop byggeriet er en af de største klimasyndere, så hvad kan der gøres for at gøre det mere bæredygtigt, ville Steffen Max Høgh vide.

– Omkring 40 pct. af CO2-udledningen kan henføres til bygninger, og måden vi varmer dem op på. Der er meget at hente ved eksisterende teknologier som isolering, udskiftning af vinduer og af olie- og gasfyr med varmepumper. Så vi ved, hvordan vi skal gøre det, men der har ikke været de nødvendige finansielle incitamenter og helt banalt manglende kendskab til, hvordan man griber det an. Det bliver der gjort noget ved nu, fortalte Torben Möger Pedersen med henvisning til, at blandt andet bankerne er i gang med at uddanne deres medarbejdere til at rådgive kunderne om, at det er en god forretning at energieffektivisere, ligesom det for lejerne af PensionDanmarks bæredygtige domiciler er billigere på sigt på grund af blandt andet lavere energiudgifter.

Lyt til hele podcasten om Sustain Awards fra Bæredygtig Business  her.

Forsiden lige nu:

Dansk forskning er dybt afhængige af EU – men vi skal af med omstridt princip

REPORTAGE. På Christiansborg var dansk forskning, erhvervsliv og politikere samlet til en diskussion af, hvordan vi bidrager til stærk prioritering af forskning i EU, så unionen både kan konkurrere med Kina og USA og komme dansk forskning til gode. Når det kommer til sidstnævnte kalder tiden på et opgør med et “fornuftsstridigt” regnestykke, lød det.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading