Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Sustain

Industriens Fond skyder millioner i grøn AI-omstilling i danske SMV’er

Industriens Fond har netop postet sin anden bevilling på 40 millioner kroner i projektet AI Denmark, som denne gang har bæredygtighed med i ligningen. Det skal sikre konkurrencekraften.

En af Industriens Fonds hidtil største bevillinger er blevet skudt i AI-Denmark, der skal optimere smv'ernes grønne omstilling. Foto: iStock/AndreyPopov

Den grønne omstilling skal lade sig ride med på bølgen af kunstig intelligens, der kun venter på at blive brugt. Det er missionen for AI Denmark, som nu får en to-cifret millionindsprøjtning fra Industriens Fond. 

Når vi bruger bæredygtighed og kunstig intelligens i samme sætning, er det fordi, der ligger forskellige grønne gevinster, når virksomheder bruger AI. 

Charlotte Kjeldsen Krarup, udviklingsdirektør, Industriens Fond

Projektet AI Denmark, der hjælper danske SMV’er med at implementere kunstig intelligens, har modtaget sin anden bevilling fra Industriens Fond på 40 millioner kroner. 

Tidligere har fonden bevilget godt 35 millioner kroner til at styrke de danske virksomheders konkurrenceevne på markedet, hvor kunstig intelligens udgør et enormt udviklingspotentiale. 

Men teknologiens enorme potentiale er ifølge AI Denmark langt fra indfriet. Mulighederne er mange og den potentielle høst stor. Ifølge en analyse fra Innovationsfonden kan kunstig intelligens ligefrem gøre Danmark 35 milliarder kroner rigere hvert år, hvis både samfund og erhvervsliv formår at høste det kolossale potentiale.

AI Denmarks topprioriteter 
  1. At fremme udviklingen og udnyttelsen af AI i danske virksomheder.
  2. At gøre Danmark til frontløber inden for kommerciel udnyttelse af AI.
  3. At understrege vigtigheden af etik og ansvarlighed inden for AI.

Den nye bevilling kommer efter, at AI Denmark indtil videre har skabt rigtig gode resultater, fortæller udviklingsdirektør i Industriens Fond, Charlotte Kjeldsen Krarup: 

– Den nye bevilling muliggør, at AI-rådgivningen når ud til endnu flere virksomheder, og kunstig intelligens og de muligheder, der ligger her, nagler sig fast på den strategiske dagsorden for produktionsvirksomheder i Danmark. 

De første 35 millioner kroner har sat AI-hjulene i gang hos over 100 danske virksomheder. Med den nye omgang forventes det at sikre, at yderligere 250 danske smv’er kan se frem til skræddersyet hjælp til implementeringen af ansvarlige og værdiskabende AI-løsninger. 

Den grønne omstilling er kunstig

AI Denmark forudser AI som en udslagsgivende drivkraft for den grønne omstilling. I projektets første runde fra 2020-2023 var der meget fokus på de etiske aspekter af ansvarlig brug af den kunstige intelligens. 

Læs også: EU-lovgivning om cirkulær økonomi kalder på omstillingsmæglere

Nu udvider pakken sig med bæredygtighedsagendaen. Særligt i produktionen ligger der nemlig stort potentiale for at udnytte de kunstige intelligenser med grønt fortegn. 

– Når vi bruger bæredygtighed og kunstig intelligens i samme sætning, er det fordi, der ligger forskellige grønne gevinster, når virksomheder bruger AI til at øge effektiviteten, forbedre kvalitetskontrol og optimere produktionsapparatet, forklarer udviklingsdirektøren. 

Charlotte Kjeldsen Krarup understreger, at AI Denmark med sine indsatser allerede har en masse gode eksempler, hvor AI teknologier understøtter den grønne omstilling i danske virksomheder.

Projektets partnere

AI Denmark er ejet af Teknologisk Institut og er støttet med henholdsvis 34,5 millioner kroner og 40 millioner kroner i perioderne 2020-2023 og 2024-2027. 

Projektet udføres af aktører med høj faglighed inden for kunstig intelligens og med stort kendskab til dansk erhvervslivs konkurrenceevne og udviklingspotentiale. 

Partnere: 

Kilde 

Kunstig intelligens kan eksempelvis analysere de miljø- og klimamæssige konsekvenser af produktionen og efterfølgende bruge den indsamlede data til at optimere den. 

Læs også: Verdensmål 0: Verdensmålene risikerer at blive sytten symptombehandlinger

AI Denmark skal desuden hjælpe virksomhederne med at tage højde for de mange etiske dilemmaer, der knytter sig til de nye teknologier. Ambitionen er at skabe positiv værdi for kunder såvel som samfundet generelt, og her skal AI Denmark hjælpe dansk erhvervsliv godt på vej. 

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading