Selvom mange iværksættere er unge mennesker, så er det også typisk de unge, som knækker nakken med deres virksomheder. Derfor er der brug for flere iværksættere med erhvervserfaring, mener Profounders, der har startet et venture builder program, der skal tiltrække erfarne erhvervspersoner med grønne iværksætterdrømme.
– Du har dobbelt så stor chance for at lykkes med din startup, hvis du er i 40’erne end i 30’erne, lyder det fra Richard Georg Engström, der er medstifter af Profounders.
Ifølge en rapport fra Harvard University fra 2018, så er den gennemsnitlige alder på en succesfuld iværksætter 45 år, til trods for at iværksættere i film og tv ofte portrætteres som helt unge, der lige er blevet færdig med studierne.
Grundlæggere af softwareselskaber er i gennemsnit 40 år, mens den gennemsnitlige alder for iværksættere inden for biotek eller olieindustrien er 47 år, viser rapporten.
– Vi har brug for flere personer, der har erfaring ledelsesmæssigt og erfaringsmæssigt. Mange startups bliver startet af unge mennesker, og de har ikke nødvendigvis evnerne til at eksekvere, siger Richard Georg Engström.

Tanken bag Profounders er at samle modne erhvervspersoner med ambitionen om at blive iværksættere, men som endnu ikke har færdige idéer, et team eller adgang til kapital.
Deltagerne indgår i et 12-måneders program, hvor de ved siden af deres nuværende karriere, blandt andet får indsigt i globale klimaproblemer, får mulighed for at finde medstiftere, udvikle løsninger og prøve dem af på potentielle kunder og slutbrugere.
Profounders vil investere op til 200.000 euro i et dusin af de nye startups, der blive etableret i løbet af programmet.
Støtte til fødevareindustrien
Ifølge Vækstfonden har de danske startups fået en stærk start på 2021 efter et lunkent og coronaramt 2020. I første kvartal af året blev der foretaget 19 ventureinvesteringer i danske startups for i alt 2,5 milliarder kroner, hvilket er det højeste niveau målt på et kvartal nogensinde.
20 procent af investeringerne var til firmaer, der arbejder inden for fødevare- eller landbrugsteknologi. Grunden til det er, at fødevaresystemet står for næsten en tredjedel af den globale CO2-udledning.
Læs også: Her er de tre faktorer, der afholder virksomhederne fra grøn omstilling
Til at begynde med fokuserer programmet Profounders også på bæredygtige løsninger inden for fødevareindustrien.
– Udover modne iværksættere har vi behov for, at man forstår de underliggende problemer inden for eksempelvis energi-, finans- eller fødevaresektoren, siger Richard Georg Engström og tilføjer:
– Det vil generere flere startups, der arbejder med systemiske løsninger.
Mellem 70 og 150 personer ventes at deltage i programmet.
Nemmere at få investeringer
En af fordelene ved ikke at gå efter at blive det nye Zuckerberg-vidunderbarn, men i stedet at starte op som iværksætter senere i livet er ifølge Richard Georg Engström, at det bliver nemmere at hente finansiering:
– De unge har ofte nogle rigtig gode idéer, men de har ikke forstået de systemiske problemer i for eksempel fødevarekæden og kommer derfor til at kortsigtet symptombehandle problemerne i deres nærhed.
– Investorer investerer typisk i teamet, og mange fokuserer ikke så meget på idéen. Tidligere lå fokus på, om en virksomhed havde enormt unikke teknologier. Men det som er unikt i dag, er et team med tydeligt lederskab og som kan eksekvere, siger Richard Georg Engström.
Læs også: Forskning kan stå over for et gennembrud inden for genbrugsplastik
Han tilføjer, at iværksætteren i 40’erne typisk kommer med lang erhvervserfaring specifikt inden for det område deres virksomhed arbejder i, samtidig med, at de kan komme med ledelseserfaring. Og det er med til at gøre investorerne trygge.
– Vi ser mange startups, der udvikler sig alt for langsomt, fordi de ikke har den erfaring, der kræves for at få fodfæste i markedet, og som derfor ofte ikke overlever deres første et til to år i markedet. Også selvom de har en stærk teknologi eller anden veludviklet løsning. Det er jo meget ærgerligt, tilføjer han.
Forsiden lige nu:

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.

Nye bevillinger skal finde konkrete løsninger på aktuelle samfundsudfordringer
Fra konstruktiv klimajournalistik til indsats for hjemløse. Fem nye forskningsprojekter har modtaget bevillinger fra Velux Fondens HUMpraxis-program.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
