68 pct. af de danske topledere er bekymrede for klimaændringer. Det er en stigning på hele 25 procentpoint sammenlignet med 2019, ifølge PwCs CEO Survey 2020, som blev offentliggjort torsdag aften.
Selvom klimabekymringer tynger de danske topledere, ser de også muligheder i at takle dem. 95 pct. af de danske CEOs er enige i, at de opnår en omdømmemæssig konkurrencefordel ved klimatiltag. Det er en pæn andel mere end de 75 pct. af globale topledere, som har samme holdning.
24 procent af globale CEOs er tilmed “ekstremt bekymret” for klimaforandringer og miljømæssige skader. Det er en stigning på 25 pct. i forhold til 2019.
Danske topledere er mere på linje med globale topledere, når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt klimainitiativer giver deres virksomhed en betydelig mulighed for at levere nye produkter og services. Det gælder for 66 pct. af danske CEO’s og for 63 pct. af de globale. I Kina har hele 91 pct. af toplederne dog tiltro til, at de kan levere nye produkter som følge af klimatiltag.
Trods den forholdsvis høje tiltro til de nye forretningsmuligheder, som klimakrisen giver, er danske CEOs generelle tiltro til vækst for nedadgående. Andelen af CEO’s, der i høj grad forventer vækst i egen virksomhed, er således halveret på to år (fra 40 pct. i 2018 til 20 pct. i 2020).
Cirka otte ud af ti (82 pct.) forventer dog stadig i nogen eller i høj grad vækst i 2020 (mod 93 pct. i 2018).
Sammenlignet med ti år siden, er CEOs dog langt mere tilbøjelige til at se fordelene ved at blive mere bæredygtige, når det gælder alt fra omdømme til muligheder i nye produkter og services, skriver PwC i undersøgelsen, som har er foretaget for 23. gang i 2019.
Den nye virkelighed som både ledere i Vesteuropa og Asien er ved at vågne op til, har dog ikke gjort lige så stort indtryk i Mellemøsten, skriver PwC. Selvom mange økonomier i mellemøstlige lande står til at blive hårdt ramt af en fremtid med mindre behov for olie, er de ikke lige så langt fremme.
Ikke desto mindre har bekymringen for klimaforandringer kun en 11. plads på topledernes top 15 over bekymringer.
Danske toplederes største frygt er dog cyberangreb. Næsten ni ud af ti (88 pct.) peger på cybertruslen som deres væsentligste bekymring.
Undersøgelsen blev lanceret på PwC’s årlige CEO konference torsdag, hvor temaet blandt andet var, hvordan vi skaber bæredygtige forretningsmodeller og sikrer bæredygtig vækst med talere som Henrik Poulsen, adm. direktør i Ørsted, og Cees ‘t Hart, adm. direktør for Carlsberg. Undersøgelsen er lavet i september og oktober 2019 blandt 1.581 CEOs i 83 forskellige territorier. Hele undersøgelsen kan ses her.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
