Niels Vrang er medstifter til biotekselskabet Gubra og benytter begrebet ‘bikube-organisation’ til at beskrive virksomhedens struktur.
Begrebet kommer fra virksomhedens måde at arbejde på. Virksomhedens afdelinger – der alle er selvstændige enheder – fungerer som en sammenhængende organisme der er afhængige af hinanden. Afdelingerne kan derfor, ifølge Niels Vrang, illustreres som de sekskantede celler i en bikube. Ledelsens arbejde er i denne type organisation til for at sikre, at grupperne fungerer og er fleksible så de kan afhjælpe flaskehalse hos hinanden.
For Niels Vrang drejer det sig om, at man gennem forskellige funktioner nemmere kan hjælpe hinanden i organisationen. “Det er blevet klart for mig hvor vigtigt det er med god personaleledelse og med en god forståelse på tværs af grupperne, selvom det er forskellige typer mennesker, der sidder i de forskellige grupper” forklarer Niels Vrang.
Niels Vrang beskriver sig selv som perfektionist og anerkender, at han ofte sætter flere ting i gang end han afslutter. Derfor forsøger han i højere grad, at uddelegere ansvaret til sine medarbejdere og dermed skabe et medejerskab. Han prøver altid at være en bedre udgave af sig selv og får især sin energi fra sin familie og naturen. Niels Vrang har selv bistader og kigger på fugle i sin fritid. Naturen er med til at give ham en følelse af ro og nærvær.
I Gubra er organisationsformen og trivsel heri vigtig. Det er derfor vigtigt at medarbejderne kan finde sin plads hos virksomheden og dens struktur. I Gubra bruger man personlighedsprofiler aktivt til både rekruttering og til at forstå hinanden på tværs i virksomheden.
Niels Vrang ser ikke sig selv gå tilbage til det traditionelle hierarki, og han råder ledere, store som små, til at man ikke skal lave eller implementere noget, hvis det ikke giver mening.
Find podcast med Niels Vrang her.
Forsiden lige nu:

SEGES-topchef vil levere viden om bæredygtighed med både armslængde og armkrog
Uafhængighed, et stærkt fagligt miljø, en god virksomhedskultur og muligheden for at levere viden, der kan understøtte landbrugets grønne omstilling var afgørende for, at Tom Heron takkede ja til topposten i SEGES Innovation.

Eske Willerslev: Iskerner og hundelort kickstartede verdenskendte opdagelser
DERFOR BLEV JEG FORSKER: NASA ringede og ville have fat i professor Willerslev. Titlen havde den specialestuderende ikke endnu, men et forskningsgennembrud af dimensioner banede vejen for forskerkarrieren.

Merværdien af nordiske forskningsprojekter trumfer de nationale
Nordisk forskningssamarbejde giver dobbelt op på merværdi for samfund og forskning, viser ny impactrapport. Derfor bør man satse på flere og større nordiske calls, mener direktør i NordForsk.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.