Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Sustain

“Menneskerettigheder må ikke blive en compliance-øvelse”

Ideelt set handler menneskerettigheder ikke kun om at leve op til lovgivningen.

“Sæt mennesket i centrum af sustainability”. Sådan lød et af de vigtigste pointer fra den globale nonprofit organisation BSRs årlige konference. Den fandt sted virtuelt sidste måned, men tiltrækker normalt flere tusinde deltagere fra verden over.

Den pointe er BSR ikke alene om. Men hvorfor er blandt andet menneskerettigheder kommet højere på dagsordenen hos både lovgivere og investorer? Og hvordan sikrer virksomheder, at de er på forkant med kravene?

Det har Francesca Manta nogle bud på. Hun er ansvarlig for arbejdet med menneskerettigheder i BSR’s nordiske kontor, som ligger i København.

– S’et i ESG har altid været meget vigtigt, men det har fået mere opmærksomhed i de senere år. Det skyldes især investor-aktivisme, siger Francesca Manta.

Det sker, når verdens største kapitalforvalter BlackRock melder ud, at den vil prioritere ESG, altså hensynet til miljø, sociale- og ledelsesmæssige forhold højere.

2020 var også året, hvor såvel virksomheder som WEF har talt om stakeholder-kapitalisme. Knap 200 ledere af nogle af verdens største virksomheder, som er en del af Business Roundtable, har desuden meldt ud, at de vil tage hensyn til alle interessenter, ikke kun aktionærerne.

Den linje bakker BSR op om.

– Vi har præsenteret de nyeste udviklinger som ‘the new 21st century contract’, dvs. anerkendelsen af, at vores samfundskontrakt ikke længere er fit for purpose. Forretningsformålet skal fremadrettet tilpasses væsentlige samfundsmæssige behov, såsom overgangen til en net-zero økonomi; økonomisk retfærdighed; og mangfoldighed, ligestilling og inklusion.

Særligt de førstnævnte findes der anerkendte frameworks som Science Based Targets Initiative for.

Men hvordan måler man på, hvordan virksomheder klarer sig på de mere ‘bløde’ områder? Det har investorerne også skubbet på for at få mere data om, fortæller Francesca Manta.

– At overholde FN’s retningslinjer i forhold til menneskerettighederne er ikke længere et valg, det skal virksomheder gøre og dette ansvar har været defineret siden 2011. Det der ændrer sig nu er, at der er kommet væsentligt mere fokus på det, og at flere institutioner engagerer sig i at lovgive og at vejlede om det, siger Francesca Manta og tilføjer:

– Det har altid været sværere at forstå virksomheders human rights performance. Det er svært at få overblik over, hvilke virksomheder, der har implementeret den bedste praksis og programmer for at respektere menneskerettigheder i deres drift.

Netop den pointe er baggrunden for, at World Benchmarking Organization, som tracker virksomheders rapportering, har kastet sig ud i initiativet Corporate Human Rights Benchmark (CHRB). Her bliver 200 af verdens største børsnoterede virksomheder målt på deres sociale ansvarlighed.

– CHRB bruger FN’s retningslinjer, og oversætter dem på en måde, hvorpå virksomheder kan evaluere deres tilgang, når det for eksempel gælder governance, praksis, håndtering af klager eller negative impacts, siger Francesca Manta.

Resultatet af den seneste 2019-måling er ikke opmuntrende.

“CHRB observerer konsistent lave resultater på tværs af alle målinger, hvilket bidrager til en skuffende lav overordnet score på 24 procent”, skriver organisationen.

Dog mener Francesca Manta, at den øgede opmærksomhed menneskerettigheder får i disse år, vil forbedre resultaterne.

Hun peger blandt andet på Investor Alliance for Human Rights som et initiativ, hun mener har øget reguleringen og gennemsigtigheden i forhold til rapportering om menneskerettigheder.

– Derfor mener jeg virkelig, at investorerne fortjener meget ros for deres indsats på det her område – ikke mindst mange af de danske pensionskasser.

Derudover er menneskerettigheder ved at gå fra soft law og følg eller forklar-principper til decideret lovgivning både på nationalt og EU-niveau.

– Det mest effektive eksempel på mandatory due diligence har været den franske lovgivning på området, men også i Tyskland og Schweiz, er man nået langt.

– Toppen af kransekagen er, at EU nu arbejder på lovgivning i forhold til menneskerettigheder, siger Francesca Manta.

Et af verdens mest anerkendte rapporteringsværktøjer GRI, som for nylig indgik i alliance med andre rapporteringsstandarder, ser ligeledes på, hvordan væsentligheden fremadrettet kan præciseres som ‘impacts outwards’, en metodologi i linje med FN’s retningslinjer.

Det er dog ikke i sig selv nok at redegøre for sin indsats og at måle den, understreger Francesca Manta.

– Du kan lave politikker, forpligtelser og rapporter, men det handler om at forstå, hvilken impact du som virksomhed har på mennesker, uanset om de er medarbejdere, kunder, leverandørkædens arbejdere og lokalsamfund. Nu bliver virksomheder nødt til at evaluere og offentliggøre deres impact på diss områder.

En række faktorer har bidraget til, at menneskerettigheder er rykket op på agendaen, mener Francesca Manta.

– Den globale diskussion om social retfærdighed er eskaleret i 2020. Det skyldes coronapandemien, som tydeligt viser, de systemiske uretfærdigheder, som for eksempel når tekstilarbejdere i Indien og Bangladesh mister deres job, fordi virksomheder annullerer ordrer. Derudover peaker virussen ofte i lokalsamfund eller i grupper, som i forvejen diskrimineres og er udsatte. Også Black Lives Matter-bevægelsen har været med til at sætte fokus på ulighederne, når det gælder hudfarve, siger hun.

Senest har #metoo-bevægelsen også for alvor fået medvind i Danmark.

– Det nye er ikke, at problemerne eksisterer, men at vi er begyndt at tale om dem for alvor. Måske bliver 2020 det aha-øjeblik, som viser, at virksomheder ikke får succes i et samfund, som ikke fungerer optimalt, fordi arbejdere bliver underbetalt, eller at folk bliver diskrimineret på grund af deres køn, hudfarve eller seksuelle orientering.

Francesca Manta ser dog også farer ved det øgede fokus på sociale forhold og menneskerettigheder.

– Med den øgede regulering og investorernes forventninger, er der en risiko for, at det bliver en compliance-øvelse, for virksomhederne sætter barren ved minimumskravene. Ideelt set handler menneskerettigheder ligesom klimahensyn ikke kun om at leve op til lovgivningen, men om at gøre dem til en del af virksomhedernes strategiske og langsigtede fokus med henblik på at skabe en bedre og mere bæredygtig fremtid, der gavner både interessenter og aktionærer.

Forsiden lige nu:

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC

Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.