Hvis politikerne vil fremme grøn omstilling, skal de undlade at udskyde de svære beslutninger, arbejde på at minimere den politiske risiko forbundet med grønne investeringer og skabe den nødvendige klarhed omkring rammevilkår frem mod 2030.
Det mener Katrine DiBona, chef for bæredygtighed i Novo Nordisk.
– Der kan ske meget på ni år. Det har vi eksempelvis set i forhold til den teknologiske udvikling. Men 2030 er ikke så langt væk for os i erhvervslivet. Sådanne horisonter er vi vant til at planlægge og tilrettelægge vores virksomheder efter.
Sustain Report bringer i april og maj serien ‘Hvad vil C25-virksomhederne med den grønne omstilling?’. Her sætter nogle af Danmarks største virksomheder ord på, hvordan de arbejder med klimamål, bæredygtighed og grøn omstilling.
I dag handler det om Novo Nordisk.
Novo Nordisk er Danmarks største medicinalvirksomhed, og den første af sin slags, der bruger 100 procent vedvarende energi i alle virksomhedens produktionsanlæg på verdensplan.
– For os er det især vigtigt, at de gældende afgiftsstrukturer understøtter de grønne valg og tilskynder genanvendelse af ressourcer. Både på systemisk niveau og også helt konkret i forhold til for eksempel brugen af overskudsvarme i produktionen, elektrificering af bilparken eller materialegenanvendelse.
Hvilken strategier har I implementeret i jeres grønne udvikling?
– Vores miljøstrategi er en del af vores overordnede mål om at være en bæredygtig virksomhed, som skaber værdi for samfundet såvel som for vores fremtidige forretning. Det handler om altid at sikre, at vi arbejder på en økonomisk, socialt og miljømæssigt ansvarlig måde.
Læs også: En bæredygtig cementindustri kræver politiske reguleringer
– I forhold til vores miljøstrategi er vores ambition ret enkel: Vi arbejder hen imod ikke at have nogen form for påvirkning på miljøet fra vores forretninger – det var den ambition, vi lancerede i 2019 i vores nuværende miljøstrategi, ’Circular for Zero’. I 2020 tog vi et vigtigt skridt i den retning, da vi opnåede vores mål om at bruge 100 procent grøn strøm på tværs af vores globale produktion. Det var en vigtig milepæl på vejen til vores mål om at have nul CO2-emissioner fra alle operationer og transport inden 2030. Strategien inkluderer miljøpåvirkning fra hele værdikæden og er ikke begrænset til produktionen.
Nul CO2-emissioner fra operationer og transport
Nul CO2-emissioner i scope 3
Alle materialer skal indgå i et cirkulært kredsløb
– For at komme dertil benytter vi en cirkulær tankegang, som handler om, at vi tænker genbrug og genanvendelse ind i vores produkter, at vi indtænker måder at minimere forbrug og affald i alle dele af vores forretning samt, at vi arbejder med leverandører, som deler vores ambitioner. Et godt eksempel på det er, at vi i 2020 satte et mål om, at alle vores direkte leverandører skal benytte sig 100 procent af grøn strøm i 2030, og at vi går aktivt i dialog for at hjælpe dem med det skifte. Vi har 60.000 leverandører, og hvis det lykkes at få alle 60.000 til at skifte til grøn strøm, vil det resultere i en reduktion af CO2 på omkring 300.000 tons. Vi har set nogle af vores største leverandører tage udfordringen op og allerede nu leve op til det mål – det er superpositivt at se.
Hvad er den største klimasynder i produktionsdelen som det ser ud nu?
– Der, hvor vi har den største miljøpåvirkning i dag, er fra køb af råvarer. Det prøver vi derfor at adressere i vores miljøstrategi gennem vores arbejde med at transformere hele værdikæden – fra forskning og udvikling til de færdige produkter hos brugerne – til en cirkulær tilgang.
Læs også: Chr. Hansen: Grøn EU-lovgivning er ikke gearet til biotek
– Et godt eksempel er et nyligt pilotprojekt, vi har lanceret i København, Århus, og Kolding, som handler om at få viden om, hvordan vi kan genanvende plastik og glas fra injektionspennene, som i dag ofte ender som affald. Hvert år leverer vi 500 millioner injektionspenne til folk med diabetes over hele verden. Hvis vi i stedet kan lave en ordning til at få indsamlet og genbrugt eller i anden form genanvendt dem, er her en stor miljømæssig gevinst.
Eksperimenterer I lige nu med mere bæredygtige materialer i jeres produktion?
– Vi arbejder for at finde nye og bedre måder at producere vores produkter på, ligesom vi også tænker miljø ind i vores produktudvikling på den lange bane. Og igen, udover at se på det aftryk, vi har fra produktionen, er vi også nødt til at se på de afledte effekter, og derfor er samarbejde med partnere og underleverandører ekstremt vigtigt.
Læs også: Ørsted: Politikerne skal skabe et marked for grønne løsninger
Hvordan inddrager I forskning i jeres grønne strategiudvikling?
– Vores miljøstrategi er integreret i alle aspekter af vores beslutningstagning i strategier og handlinger, også i vores forskning og udvikling. Blandt andet har vi retningslinjer for produkters bæredygtighed, som løbende bliver udviklet og reflekterer vores ambitionsniveau og absolutte mål om ingen miljøpåvirkning.
Hvor stort er forretningspotentialet i bæredygtighed for jer?
– Principperne om den tredobbelte bundlinje er kernen i vores forretning, og det at være en bæredygtig virksomhed præger alt, vi gør, og vejleder enhver beslutning. Og det bliver også i stadigt stigende grad forventet af virksomheder som vores. Derfor tror vi også på, at virksomheder, der har indført en bæredygtig tilgang, vil have en forretningsmæssig fordel over dem, der ikke har.
Læs også: Innovation skal løse grønne udfordringer
Hvordan påvirker EU’s nye regler for bæredygtige investeringer jer?
– Vi ser rigtig positivt på EU’s taksonomiforordning, og vi sætter pris på, at der kommer en form for standardisering inden for disse afrapporteringer. Det betyder ikke, at vi ændrer strategi, da vores bæredygtighedsprincipper bygger på forretningsmæssig virkning.
Hvad har coronapandemien lært jer om bæredygtighed, og får den varig betydning for nogle af jeres indsatser?
– Coronapandemien har i høj grad understreget vores robusthed som virksomhed, og mens vores hovedfokus har været på vores medarbejderes sikkerhed og sikre uafbrudt levering af vores livsvigtige lægemidler til patienter over hele verden, har vi samtidig kunne bidrage med vores ekspertise, ressourcer og globale rækkevidde til at yde bredere bidrag. For eksempel har vi doneret til den globale nødhjælpsindsats og aktiveret vores forsknings- og udviklingsorganisation til at udføre covid-19-test efter anmodning om support fra den danske regering.
Læs også: Ambu vil have udbredt CO2-reguleringer til lande uden for EU
– På det mere lavpraktiske niveau har coronapandemien også lært os, at vi godt kan klare os med langt mindre rejseaktivitet. Vi har haft succes med virtuelle møder i stedet for fysiske møder, og vi forventer også fremover i høj grad at mødes virtuelt. I 2020 kunne vi se, at den begrænsede rejseaktivitet betød en reduktion på 19.000 ton CO2, en reduktion på 71 procent sammenlignet med 2019, så det skal vi selvfølgelig arbejde på at holde fast i.
Hvordan sikrer I, at I opnår den udvikling, I har sat jer for?
– Vores bæredygtige tilgang er integreret i alle aspekter af vores beslutningstagning og alle dele af virksomheden arbejder med cirkulær økonomi. Vi måler og rapporterer løbende vores fremskridt indenfor brug af ressourcer, emissioner og affald.
Sustain Report bringer i april og maj 2021 en række interviews om grøn omstilling og bæredygtighed med virksomheder fra C25-indekset.
Vi offentliggør svarene fra en ny virksomhed hver tirsdag og fredag i løbet af foråret. Her kan du få overblik over, hvem der har medvirket indtil videre:
Forsiden lige nu:

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.

Nye bevillinger skal finde konkrete løsninger på aktuelle samfundsudfordringer
Fra konstruktiv klimajournalistik til indsats for hjemløse. Fem nye forskningsprojekter har modtaget bevillinger fra Velux Fondens HUMpraxis-program.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
