Ester Baiget, CEO i Novozymes, er blevet udnævnt til ny formand for klimapartnerskabet for life science og biotek.
Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.
– Med Ester som formand for klimapartnerskabet for life science og biotek står vi nu rigtig stærkt i det videre arbejde med klimapartnerskaberne, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) i pressemeddelelsen.
Læs også: Store forskelle på medieomtalen af klimapartnerskaberne
Ester Baiget afløser Lars Fruergaard Jørgensen, administrerende direktør i Novo Nordisk, der ifølge pressemeddelelsen har valgt overdrage formandsskabet, fordi det videre arbejde i klimapartnerskabet især vil fokusere på biosolutions rolle i den grønne omstilling.
– Danmark har en unik position inden for life science og biotek, og partnerskabet vil arbejde for at styrke den konkurrencefordel. Specifikt for biotek bør Danmark være centrum for at udvikle de biosolutions, der er nødvendige for at bygge en bæredygtig fremtid, siger Ester Baiget.
Styrke erhvervs- og klimamæssigt potentiale
Klimapartnerskabet bliver en del af regeringens samarbejdsprojekt Grønt Erhvervsforum. Ministeriet oplyser, at Grønt Erhvervsforum ”skal skabe sammenhæng og styrke biotekindustriens erhvervs- og klimamæssige potentiale”.
– Det er vigtigt, at vi i fællesskab med erhvervslivet finder de bæredygtige løsninger, så vi skaber de bedste muligheder for, at danske virksomheder kan bidrage til Danmarks ambitiøse klimamålsætning og skabe et nyt grønt erhvervseventyr, siger Simon Kollerup.
Samarbejdsprojektet er en del af regeringens kommende life science strategi, der bliver lanceret fredag 16. april klokken 8.45.
Erhvervsminister @Simonkollerup inviterer sammen med @Heunicke, @JeppeKofod og @AneHalsboe til pressemøde fredag om den nye life science strategi. #dkpol #lifescience pic.twitter.com/GMUhjOatjG
— Erhvervsministeriet (@Erhvervs_min) April 14, 2021
Dansk Erhverv: Store muligheder Inden for life science og biotek
Sekretariatet for det nye klimapartnerskab ligger hos Dansk Erhverv.
– Inden for life science og biotek er der store muligheder for klimaløsninger specielt i forhold til de sektorer, som har det sværest; transport og landbrug. Derfor bruger vi meget krudt på at finde frem til, præcist hvad skal der til for at hjælpe dem til at blive mere bæredygtige, sagde klima- og energipolitisk chef Ulrich Bang fra Dansk Erhverv til Sustain Report i februar.
Han ville den gang ikke løfte sløret for, hvad klimapartnerskabet har i støbeskeen.
– Jeg kan sige så meget, at det er løsninger, der har et kæmpe scope, fordi der er globale markeder i at reducere udledningen fra fødevareproduktionen og fra transporten. Det kan det blive det nye vindmølleeventyr for Danmark, sagde Ulrich Bang.
Læs også: Klimapartnerskab på vej med biotekkens svar på vindmølleeventyret
Life science og biotek er ellers ikke den sektor, som er mest i fokus, når vi taler om hverken klimabelastning eller klimaløsninger?
– Når vi taler om meget vanskelige problemer i forhold til udledningerne fra landtransport og landbrug, repræsenterer dansk life science og biotek en stor vidensbase. Både i kraft af det unikke forsknings- og vidensmiljø vi har inden for biotek med outstanding universiteter og startup-miljøer, men også i kraft af virksomheder som Novozymes og Chr. Hansen som er globalt førende inden for bæredygtighed. Så det er et af de områder, hvor vi kan accelerere udviklingen af klimaløsninger og skalere dem til globale løsninger, sagde Ulrich Bang.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























