13 fuldfede rapporter fra de klimapartnerskaber, som statsminister Mette Frederiksen sidste år opfordrede erhvervslivet til at deltage i, er for længst offentliggjort. Men ikke alle af dem har formået at komme lige højt op på mediernes agenda.
Det viser en ny analyse fra Infomedia på baggrund af 13.055 omtaler fra danske, redaktionelle medier på tværs af web, print og tv i perioden 1. oktober 2019 til og med 5. juni 2020.
I top tre finder man klimapartnerskabet for:
1. Energi- og forsyningssektoren med Ørsteds adm. direktør Henrik Poulsen, som formand (542 omtaler)
2. Affald, vand og den cirkulære branche med Plus Packs adm. direktør Camilla Haustrup Hermansen som formand (425 omtaler)
3. Fødevarefremstilling og landbrug med Danish Crowns adm. direktør Jais Valeur som formand (350 omtaler)
Sidstnævnte til trods for, at landbruget ikke fandt vej til regeringens første klimaudspil. Det skyldes og især kritik fra foreningen af Danske Svineproducenter af, at Danish Crowns direktør indgår i et klimapartnerskab, oplyste senior rådgiver i Infomedia Maria Bach på et webinar om rapporten.
For Energi- og forsyningssektoren er det især debatten om elbiler og ladestandere både op til corona og efter, som har givet medieomtale, mens det for klimapartnerskabet for Affald, vand og den cirkulære branche var anbefalingerne om at genanvende 9 ud af 10 stykker affald, som har givet adgang til medierne.
Bundplaceringen får en ellers stærkt omtalt branche og formand, nemlig klimapartnerskabet for Life science og biotek med Novo Nordisks adm. direktør Lars Fruergaard Sørensen i spidsen (112 omtaler). Heller ikke Finanssektoren (119 omtaler) eller klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder (151 omtaler) fik meget opmærksomhed i medierne.
Det skyldes, at “mediernes interesse hviler på de store brede partnerskaber, og det er også her, at formændene er mest omtalt”, skriver Infomedia i sin analyse.
Det er dog formændene som alene trækker medieomtalen. De mest omtalte partnerskaber er nemlig mindre afhængige af deres formands navn og italesættes af flere forskellige interessenter i medierne, viser analysen.
Til gengæld er det i høj grad formændene, som har været årsag til den medieomtale de mindst omtalte klimapartnerskaber har fået.
Knap 60 procent af partnerskabsformændenes omtale ligger i forbindelse med lanceringen af klimapartnerskaberne i november 2019. Her er det i særlig grad formændene for Luftfart, Det Blå Danmark og Landtransport, som er i spil, skriver Infomedia i sin analyse.
Derefter ses et naturligt peak i omtalerne af partnerskaberne i marts, hvor 12 ud af de 13 partnerskaber offentliggjorde deres anbefalinger 16. marts blot fem dage efter nedlukningen af Danmark, som følge af corona, selvom deadline for offentliggørelsen var udskudt.
Og det valg fik kraftige konsekvenser for opmærksomheden om rapporterne. På fire uger op til folketingsvalget sidste år var der 40.000 omtaler af valget. På bare fire dage nåede omtalerne af corona samme niveau efter nedlukningen af Danmark, viser Infomedias tal.
Coronakrisen er derfor uden tvivl med til at svække opmærksomheden om klimapartnerskabernes rapporter og for, hvordan virkeligheden ser ud for virksomhederne.
Når klimapartnerskabernes anbefalinger giver anledning til en vis debat i medierne, er den til gengæld noget mere konstruktiv, end når politikerne melder deres forslag og holdninger ud.
Til gengæld bliver dækningen “begrænset i omfang og spredning, hvilket formentlig skyldes aktualiteten af corona”.
Det er nemlig primært nichemedier og medier med mindre rækkevidde og med fokus på brancher og erhvervslivet, som dækker rapporterne. I de bredere medier vinder coronadagsordenen stort over klima, viser analysen.
Overordnet konkluderer Infomedia, at “de 13 partnerskabsformænd fylder en fortvivlende lille del af omtalen” i klimadebatten. Tre politikere står for næsten halvdelen af den samlede omtale af klima i medierne (statsminister Mette Frederiksen, klimaminister Dan Jørgensen, finansminister Nicolai Wammen), mens de 13 formænd for klimapartnerskaberne står for mindre end en tiendedel af omtalerne.
Det skyldes formentlig, at brancheorganisationerne frem for individuelle erhvervsledere blander sig mere i de meget politisk orienterede debatter om klimalovsforhandlingerne (uge 49), kritik fra støttepartier til regeringens klimaplaner (uge 9), coronas indflydelse på klimaplaner (uge 14), kritik af tempoet for arbejdet med klimamål (uge 17) og fraværende CO2-afgifter i klimaplan (uge 21).
Om analysen
Analysen undersøger den danske klimadebat i medierne fra oktober 2019 til juni 2020. Analysen er afgrænset til at fokusere på politiske aspekter af klimadagsordenen og bygger derfor på udvalgte nøgleord, som i varierende grad er en del af debatten i danske medier. Der er analyseret 13.055 omtaler i perioden fra 1. oktober 2019 til og med 5. juni 2020.
Download hele analysen ‘Da corona ramte klimadebatten – En analyse af den danske klimadebat i medierne før og under corona’ her (mod afgivelse af email)
