Philip Eickhoff er ny CFO, eller økonomidirektør, for Haldor Topsøe, som for nylig har offentliggjort ambitionen om senest i 2024 at blive anerkendt som den globale leder inden for teknologier til at reducere CO2-udledning.
Den ambition ser han frem til at bidrage til.
– Virksomhedens nye vision om at blive anerkendt som den globale leder i CO2-reduktions-teknologier i 2024 er både inspirerende og ambitiøs, siger Philip Eickhoff i en pressemeddelelse og tilføjer:
– Jeg ser frem til at bidrage til den transformation og til at udnytte Topsøes markedsledende position til mere bæredygtige og energieffektive løsninger.
Philip Eickhoff har tidligere været CFO hos Atos Medical. Før det var han regional CFO for Coloplast i Nordameriak. Senest har han fungeret som rådgiver for globale aktiefonde.
Haldor Topsøes topchef Roeland Baan fremhæver også, at Philip Eickhoff skal bidrage til virksomhedens nye formål.
– Philip har en kommerciel og strategisk profil, der optimalt understøtter Haldor Topsoes løbende transformation baseret på virksomhedens helt nye vision og formål. Han bringer betydelig erfaring med at drive store transformationer og vækstacceleration, og jeg er meget glad for, at Philip vil deltage i vores spændende rejse, siger Roeland Baan i meddelelsen.
Haldor Topsøes nye strategi skal ifølge Berlingske hæve omsætningen fra grønne løsninger fra fem pct. i dag til 30 pct. i 2024. Det vil dog ifølge Roeland Baan kræve af CO2-afgiften femdobles, så efterspørgslen på bl.a. grønne, og i dag meget dyrere end sorte, brændsler kan øges.
Haldor Topsøe er ledende globalt, når det gælder katalysatorer, der blandt andet kan bruges i produktionen af power-to-x. Haldor Topsøe er desuden med i erhvervskonsortiet bag en kommende grøn brintfabrik i København, der skal producere bæredygtige brændsler, som også Ørsted, Mærsk, DSV Panalpina og andre virksomheder er en del af. Virksomheden er desuden leverandør til kemikalie- og raffinaderiindustrien.
I 2019 landede omsætningen på cirka 6 mia. kr. og virksomheden har omkring 2.100 medarbejdere og gennemførte sidst i september en fyringsrunde, som ramte 200 medarbejdere.
Forsiden lige nu:
Fem store forskertalenter modtager priser for deres forskning
PRISER. Aarhus Universitets Forskningsfond uddeler fem ph.d.-priser den 27. maj til fem unge forskere fra hele landet.
Man styrker ikke forskning om forskning ved at kalde det hele metascience
DEBAT. På Center for Forskningsanalyse på AU genkender man langt fra postulatet om, at vi i Danmark langt fra står uden viden om forskningssystemet. De hilser debatten om, hvordan vi sikrer et effektivt forskningssystem, men mener vi bør tage udgangspunkt stærke miljøer og mange års erfaring med forskning om forskning.
Forskere har overladt klimafortællingen til filminstruktør: -Vi er ikke selv i stand til, at det føles nært for folk
FORMIDLING. En forskningsgruppe nåede frem til den erkendelse, at fakta og klassisk forskningsformidling ikke flytter nok. Filmen ‘Ilden, vandet, jorden, luften’ er er resultat af et samarbejde med filminstruktør Phie Ambo og et ønske om at gøre klimaforandring mere nærværende og håndgribelige.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

























