Klimaet kan ende med at blive vinderen, når bagatelgrænsen på varer købt på nettet uden for EU forsvinder fra 1. juli.
Flere vil nemlig fravælge de taktiske sjatkøb, som folk nu foretager for at spare momsen på pakker fra USA, Kina eller Storbritannien, viser en undersøgelse fra DI. Her svarede 70 procent af de adspurgte, at de efter afskaffelsen af bagatelgrænsen, vil købe mindre fra lande uden for EU.
– Det, der sker nu, er, at en del forbrugere køber op til den grænse, og at man derfor hellere laver en ny bestilling for at udnytte bagatelgrænsen. Men med den nye lovgivning bliver der ikke længere noget incitament til at splitte sine ordrer ud på flere pakker, fortæller branchedirektør hos DI Handel, Sidsel Dyrholm Holst, til Sustain Report.
Den nuværende lovgivning betyder, at frem til månedsskiftet er der ikke moms på pakker under 80 danske kroner. Fra juli pålægges de nationale momssatser i EU-landene.
Konkurrenceforvridende
Det er især køb hos kinesiske Wish og AliExpress samt amerikanske eBay, hvor store dele af købene har ligget på under 80 kronersgrænsen.
– Det har været en kæmpe udfordring, at der er rigtig mange, der har købt de her billige produkter. Samtidig lever mange produkterne heller ikke op til de miljø- og sikkerhedskrav, vi har i Danmark, så det har simpelthen været konkurrenceforvridende for de danske virksomheder, siger Sidsel Dyrholm Holst.
Hun tilføjer, at de hos DI regner med, at lovændringen kan betyde, at en del af handlen hentes hjem til danske og europæiske butikker.
– Det har været attraktivt for forbrugerne at købe de her produkter, men nu, hvor man skal betale moms, begynder der måske også at være nogle andre produkter fra danske eller bare europæiske butikker, som er stort set på niveau rent prismæssigt, siger Sidsel Dyrholm Holst.
Læs også: Connie Hedegaard: Alle tigger om reguleringer
De nye EU-momsregler har været undervejs i flere år og har været forhandlet længe i EU, og skulle oprindeligt have været trådt i kraft ved årsskiftet. Det blev dog udskudt et halvt år, fordi landene ikke var klar med de systemer, der skulle implementere dem.
Som en del af de nye momsregler behøver virksomhederne kun at registrere sig i deres eget hjemland, og også dét ser man som en fordel hos DI:
– På den måde kan reglerne også medvirke til at øge incitamentet til, at der er flere danske virksomheder, der får øget deres eksport via digitale kanaler til udlandet. På den måde kan vi få rettet op på den negative e-handelsbalance, så der også er flere udenlandske forbrugere, der vil handle i de danske webshops, Sidsel Dyrholm Holst.
Ifølge seneste tal fra Nationalbanken lå e-handelsbalancen i første kvartal på det laveste niveau siden 2017. Det betyder, at balancen mellem, hvor mange danskere, der shopper på udenlandske webshops kontra udlændinge, der shopper på danske webshops, lå på -13,1 milliarder kroner i kvartalet.
Færre pakker, giver mindre emballage
– Hvis antallet af de her mange små pakker bliver mindre, og danske forbrugere måske i højere grad placerer deres køb hos danske eller europæiske virksomheder, hvor der selvfølgelig vil være mindre transport, kan det betyde et lavere klimaaftryk, siger branchedirektør Sidsel Dyrholm Holst.
Hun tilføjer, at mange af de billige produkter, der er købt til under 80 kroner, typisk ikke har en særlig god kvalitet, og derfor ikke holder så længe:
– Hvis forbruget i stedet rykker over mod varer af en bedre kvalitet, vil det også være bedre ud fra et bæredygtighedsperspektiv.
Læs også: Skal du med til Sustain Awards 2021?
Sidsel Dyrholm Holst tilføjer, at det er vanskeligt at sige noget endegyldigt om udviklingen, fordi tendensen generelt er, at folk handler mere og mere på nettet herunder fra udenlandske webshops og platforme.
– Men vi får i hvert fald lukket det der hul for de mange småpakker, og den her lidt skøre ting med, at folk bevidst har købt af flere omgange, hvilket er en fordel. Samtidig bruger man dermed også mindre emballage, når man kan sende flere ting på én gang, siger Sidsel Dyrholm Holst.
Elekronikgigant jubler
Undersøgelsen fra DI viser, at en af de store varegrupper, som småindkøbene sker indenfor, er elektronik. Så hos elektronikkæden Elgiganten hilser man de nye regler velkommen.
– Det klart, at for os er det jo positivt, at de nye regler kommer, så det bliver mere fair konkurrencemæssigt, siger Elgigantens administrerende direktør Peder Stedal.
Han tilføjer dog, at det afgørende især er det miljømæssige spørgsmål:
– Der har jo været en del analyser, der peger på, at mange af de varer, der bliver sendt fra Fjernøsten ikke lever op til de standarder og regler, der er i Europa, og som i uheldigste fald udsætter kunder og andre mennesker for farlige kemikalier. Det synes jeg, er det vigtigste aspekt i det her, tilføjer Peter Stedal.
Elgiganten får leveret varer fra leverandører over hele verden, og varerne bliver distribueret ud til butikker og kunder enten fra centrallageret i Sverige eller lokalt i landene. Elektronikkæden er en del af Elkjøb-koncernen, der ejer 425 butikker fordelt i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Grønland, Island samt på Færøerne.
Hos DI, hvor de har været med til at skubbe på for, at lovgivningen skulle blive til noget i EU-regi, ser de frem til de nye regler træder i kraft om en uges tid:
– Det har været et stort ønske. Så som erhvervsliv er vi glade for, at den her bagatelgrænse nu bliver fjernet, siger Sidsel Dyrholm Holst.
Forsiden lige nu:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Poker og kapløb: Nobelvinder afslører enkel hemmelighed til succes
Nobelpristager og kræftforsker William G. Kaelin Jr. deler ud af erfaringer fra det internationale forskningsmiljø og giver råd til, hvordan forskere kan brænde igennem kapløb og konflikter for at opnå en plads i verdenseliten og på nobelprispodiet.

Fond hædrer fire for banebrydende forskning og behandling
Bagger-Sørensen Fondens fire priser gik i år til en professor, en klinisk forsker, en læge og en fodterapeut.
Seneste artikler:

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.

Serge Belongie: Leder et af de førende centre for kunstig intelligens og blev tiltrukket af den danske work-life balance
DERFOR VALGTE JEG DANMARK: Serge Belongie har været med til at udvikle et værktøj, som lærer en computer at identificere fuglearter. Nu er han bosat i Danmark, hvor han leder et pionercenter for forskning i kunstig intelligens.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
