Hvordan kan Verdensmålene understøtte en b2b virksomhed, der skal til at lancere bæredygtige løsninger til en branche, der ikke hidtil har haft et bæredygtigt fokus?
Det er en af de konkrete problemstillinger, som et nyt pilotprojekt skal hjælpe små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) med at løse med udgangspunkt i Verdensmålene.
Målene kan nemlig være en kommerciel løftestang for virksomhedernes bæredygtige produkter. Det gælder både i forhold til branding og identifikationen af nye eksportmarkeder.
Sådan lyder tanken bag det nye vækstprogram, SDG Business Booster.
– Det henvender sig til virksomheder, som allerede har bæredygtige produkter eller løsninger, men som indtil videre ikke har kunnet se en værdi i at bruge Verdensmålene, som løftestang for salget af dem. Vi håber også at få fat i virksomheder, som faktisk er bæredygtige uden at være klar over det, siger Toke H. Madsen, projektleder i Copenhagen Business Hub, som tilbyder gratis og uvildig sparring til SMV’er og er tovholder på projektet.
De øvrige partnere i SDG Business Booster tæller Deloitte, Advice A/S, CONNECT Denmark og Roskilde Universitetscenter, hvor to forskere følger projektet. Projektet er støttet med 6,6 mio. kroner fra Industriens Fond, og udbydes også af Erhvervshus Fyn og Erhvervshus Syd i 2020.
– Vi hører på vandrørene fra de små- og mellemstore virksomheder, at Verdensmålene ikke er for dem. De er jo typisk meget driftsorienterede, fordi de ikke har de samme ressourcer, som de større virksomheder har. Derfor sætter vi fokus på case-virksomheder, som via vækstprogrammet formår at kommercialisere Verdensmålene, siger Toke H. Madsen.
Der er nemlig et stort uudnyttet eksport- og vækstpotentiale, hvis man skal tro en rapport fra udenrigsministeriet, som hævder, at Verdensmålene rummer forretningsmuligheder for 400 mia. kr. for danske virksomheder frem mod 2030. Og det gælder ikke kun de store virksomheder, selvom det ofte er dem, der løber med opmærksomheden.
SDG Business Booster er netop sat i gang og er opdelt i et kortere idégenereringsforløb samt et mere omfattende udviklingsprogram for ni udvalgte virksomheder.
Målet er at hver af virksomhederne der deltager i udviklingsprogrammet opnår en mervækst på fem mio. kr. og mereksport på to mio. kr indenfor en treårig periode efter deres deltagelse.
Projektet skal desuden munde ud i nogle konkrete anbefalinger, som andre SMV’er kan få gavn af samt rulles ud til Erhvervshuse i hele landet, hvis det bliver en succes.
I Industriens Fond forventer adm. direktør Thomas Hofman-Bang, at projektet kan blive en “relativt omkostningsneutral” vej til at styrke væksten og eksportmulighederne for virksomhederne.
Hans forventning er, at projektet ret hurtigt skal have positiv indvirkning på virksomhedernes forretningsmodel og afsætning, fremgår det af en pressemeddelelse:
– Det kan skabe ringe i vandet, så virksomhederne vil forfølge flere gode resultater på længere sigt og arbejde endnu mere målrettet med verdensmålene som pejlemærke for konkurrenceforbedrende tiltag. Og med udrulningsmulighederne i de nye Erhvervshuse, kan projektet forhåbentlig skabe gode resultater mange steder i erhvervslivet.
Ud over at hjælpe konkrete virksomheder i gang med at bruge Verdensmålene, har projektet også til formål at styrke Copenhagen Business Hub – og på sigt de andre Erhvervshuse i landet – med at få viden om Verdensmålene, så den kan blive en integreret del af deres tilbud.
Forsiden lige nu:
Thomas Bjørnholm: Vi bør tage ved lære ved et forskningsland som Holland, som optimerer systematisk og i samlet flok
FORSKNINGSPOLITIK. Forskningsdirektør i Villum Fonden er enig i behovet for mere viden om forskningssystemet, men afviser, at Danmark står uden metascience-initiativer. Han peger på mere systematisk tværgående samarbejde, bedre balance i finansieringen og flere spirende idéer som vejen til et løft af dansk forskning.
GTS-foreningen har ét budskab til den kommende regering: ”Don’t stop thinking about tomorrow”
DEBAT. Mens regeringen forhandler om Danmarks fremtid, halter vi efter i det globale teknologikapløb, hvor især Kina og USA sætter tempoet. Skal vækst og velfærd sikres, kræver det markant højere investeringer i forskning, innovation og virksomhedernes konkurrencekraft, lyder det direktør Mette Fjord Sørensen.
Industriens Fond vil med nyt ambitiøst program booste dansk forsvarsinnovation i en usikker verden
BEVILLING. Danmark trues på mange fronter i en verden i vild forandring, der gør fremtiden uforudsigelig. Med en ny storstilet satsning vil Industriens Fond mobilisere en bredere palet af aktører og sætte fart på innovationen inden for forsvar og sikkerhed.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

























