Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Sustain

Nyt site vejleder virksomheder om elbiler

Virksomheder får overblik over hvilke tilskud og krav, der gælder for at vælg elbiler.

Når sitet Elbilviden.dk går i luften i dag tirsdag, kan virksomheder få et overblik over muligheder for tilskud, og hvilke krav der gælder for at have elbiler som firmabil.

Kommende elbilejere kan desuden få fakta om forskellige typer af elbiler, deres rækkevidde, registrerings- og ejerafgifter samt få overblik over, hvor man finder er ladestander på sin rute.

En af udfordringerne ved elbiler er som bekendt manglen på ladestandere, hvilket det nye ladekort skal råde bod på med et kort over lademuligheder, der hele tiden opdateres med nye og/eller fjernede ladestationer i Danmark.

Det er ifølge pressemeddelelsen første gang, alle ladestationer i Danmark vises i et og samme kort med
mulighed for at søge på konkrete adresselokationer og benytte GPS navigation.

Det kan vise sig at være en fordel for de danske virksomheder, der, som led i målet om at sænke deres egen CO2-udledning, omlægger bilflåden til elbiler.

Bag sitet står Copenhagen Electric, det regionale elbilsekretariat i Region Hovedstaden, og en kreds af offentlige og private partnere, som henvender sig til private, virksomheder og offentlige kunder.

Elbilviden.dk lanceres desuden samme dag, som Copenhagen Electric samler elbilbranchen til netværksmøde om ladestrategier, smarte ladeløsninger og elektrificering af erhvervstransporten.

Lanceringen sker kort efter, at regeringen fremlagde et udkast til en politisk aftale om at øge målet for antallet af elbiler i 2030 til 700.000 grønne person- og varebiler.

– Fremtiden er elektrisk, og elbilismen kommer til at eksplodere. Mange danskere skal i de kommende år udskifte fossildrevne biler med elbil. Jeg er naturligvis stolt over, at Region Hovedstaden står samlet med alle regioner, relevante statslige myndigheder og elbil- og ladebranchen omkring denne satsning, siger Jens Mandrup, formand for Trafikudvalget i Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Transportsektoren står for en tredjedel af Danmarks klimabelastning, og derfor skal elbiler være med til at sætte turbo på den grønne omstilling, tilføjer han.

Også privatpersoner og kommuner er målgruppen for sitet. Her kan man se priser og tekniske informationer for alle elbiler i Danmark og blive klogere på afgifter, priser og rækkevidde.

Kommuner kan få idéer til en såkaldt ladestrategi, viden om lovrammer, operatører på markedet samt køb og udbud af ladeinfrastruktur, som skal rulles ud i en hel kommune, lyder det i meddelelsen.

En ladestrategi for kommuner vil f.eks. indeholde overvejelser om

Partnerne bag elbilviden.dk er ud over de fem regioner også Clever, DTU, Spirii, E.On, FDM – Forenede Danske Motorejere, Vejdirektoratet, Færdselsstyrelsen, Renault Danmark, Honda Motor Europe- Denmark, Maxus Danmark, Mazda Motor Danmark, Nissan Europe.

Rådgivende støttemedlemmer er DEA – Dansk Elbilalliance, FDEL – Forenede Danske Elbilister, GATE21, Rådet for Grøn Omstilling, Sperto, Tesla Danmark.

Forsiden lige nu:

Danmark investerer milliarder i life science – men overser kompetenceflaskehalsen

DEBAT. Når kravene ændrer sig i life science, skal medarbejdere kunne handle hurtigt, men efteruddannelsessystemet er indrettet til lange forløb frem for den opkvalificering, virksomhederne har brug for. Det er en flaskehals, som risikerer at spilde de store investeringer i forskning og innovation, lyder det.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading