Ørsted: Politikerne skal skabe et marked for grønne løsninger

‘- Den grønne omstilling har brug for, at man fra politisk side sætter nogle rammer, der skaber et marked for grønne løsninger.

Det siger Filip Engel, ansvarlig for sustainability, public affairs, branding & marketing i Ørsted.

– Vi skal ikke opfinde de teknologiske løsninger, der skal levere den grønne omstilling. Dem kender vi allerede. Vi har for eksempel løsninger inden for fornybar brint. Men i dag er det dyrere at producere fornybar brint end det er at producere fossilbaseret hydrogen. Derfor skal vi have priserne ned på flere grønne løsninger og få skabt et marked for dem.

Sustain Report bringer over de kommende uger serien ‘Hvad vil C25-virksomhederne med den grønne omstilling?’. Her sætter nogle af Danmarks største virksomheder ord på, hvordan de arbejder med klimamål, bæredygtighed og grøn omstilling.

I dag handler det om Ørsted.

Filip Engel er ansvarlig for sustainability, public affairs, branding & marketing i Ørsted. Foto: Ørsted.

Ørsted er Danmarks største energiselskab. Specielt inden for havvind, men også landvind, sol, energilagring og fornybar brint arbejder virksomheden med teknologiske løsninger, der skal levere en CO2-neutral energidrift.

Læs også: En bæredygtig cementindustri kræver politiske reguleringer

Ifølge Filip Engel er der behov for handling fra nationalregeringer og EU for at skabe de nødvendige rammer til at skalere og udvikle grønne løsninger, så de teknologier, der ikke allerede er konkurrencedygtige, kan blive det.

– Når vi får skabt et marked, får vi skala, og når vi får skala, kommer teknologierne ned i pris. Det er derfor handling og skalering, som vi i høj grad har brug for. Selv om regeringer rundt omkring i verden gerne vil den grønne omstilling, bør vi gå skridtet længere og vedtage de politikker, der får tingene til at ske.

Hvilke strategier har I implementeret i jeres grønne udvikling?

– For lidt over et årti siden satte vi en målsætning om at gå fra fossil energi til grøn energi. Hvis man vil det, skal man have et langsigtet perspektiv, men også viljen til at handle på den korte bane. Konkret har vi satset stort på havvind, og så har vi opbygget en ret stor forretning på landvind og på sol i USA specielt.

– Vores vigtigste mål er, at vi i 2025 skal være CO2-neutrale i vores produktion og i vores forretning.

– Allerede nu reducerer vi CO2 hurtigere end det, videnskaben siger, er nødvendigt for at blive inden for de 1,5 graders temperaturstigning. Som en del af Science Based Targets Initiative reducerer vi derfor ikke bare vores udledning hurtigt, men væsentligt hurtigere end det, videnskaben siger er nødvendigt. Derudover har vi et mål om, at vores samlede værdikæde – inklusive vores supply chain – skal være CO2-neutral i 2040.

Hvad er den største klimasynder i produktionsdelen som det ser ud nu?

– Ser vi på tværs af koncernen har vi stort set sagt fuldstændigt farvel til kul, hvilket har reduceret vores CO2-udledning med 90 procent over det seneste årti. Når vi kigger på de resterende ti procent og ser på, hvad der er den største klimasynder pt., så er det kullet, som vi lidt endnu er nødt til at bruge på Esbjergværket, der er vores sidste kulfyrede kraftvarmeværk.

– Vi kan sige farvel til kullet i Esbjerg i 2023 i overensstemmelse med vores mål om at være CO2-neutrale i 2025.

Hvilke konkrete tiltag i vindmølleproduktionen arbejder I med for at mindske jeres klimaaftryk?

– I vindmølleproduktionen er det klart den væsentligste målsætning, at vores leverandørkæde skal være CO2-neutral i 2040. Størstedelen af CO2-udledningen i leverandørkæden kommer fra det stål, som indgår i produktionen af havvindmølleparkerne. Derfor har vi mange forskellige tiltag, hvor vi samarbejder med vores leverandører om at finde måder at reducere den CO2-udledning på. En af de teknologier, som vi også selv forsøger at fremme, er brint baseret på vedvarende energi.

– Brint er en form for gas, som man bruger i sværindustrien til at opvarme forskellige materialer, så de bliver mulige at arbejde med. Det gælder også jern og stål, som man bruger i stålindustrien. I stedet for at lave brint på naturgas, er planen, at vi laver fornybar brint ved hjælp af el fra for eksempel havvindmøller. Derfor kan fornybar brint blive en væsentlig medhjælper til at reducere CO2-udledningen i processer, hvor stål indgår.

Hvordan inddrager I forskning i jeres grønne strategiudvikling?

– Vi arbejder med forskning og udvikling i hele værdikæden. Vi har for eksempel arbejdet meget på at ændre designet for havvindmøllernes stålfundamenter. Ude på havet kan møllerne have brug for at stå på et fundament, der er mere end 30 meter dybt. Når stål indgår i produktionen, vil mindre af det materiale medføre mindre CO2 i produktionen. Derfor har vi arbejdet meget på at designe og udvikle fundamenttyper, som er lettere og bruger mindre stål.

– I forhold til vindmøller generelt har vi samarbejdspartnere alle steder. Vi er jo brugerne af vindmøllerne, og vi har utroligt meget data og viden om, hvordan de fungerer ude i virkeligheden. Der er vi i tæt dialog og samarbejde med producenter som Siemens og Vestas.

Læs også: Chr. Hansen: Grøn EU-lovgivning er ikke gearet til biotek

–  Vi er også med i et samarbejde med blandt andet DTU, SDU og andre virksomheder fra vindindustrien om genbrug af vindmøllevingerne. I vindmølleparker bliver langt størstedelen genbrugt, men det er ikke altid tilfældet for vingerne specifikt. Det skyldes, at vingerne er lavet af noget komplekst materiale, som er sværere at genbruge. Det er en udfordring i vores branche, og vi ser nu på, hvordan vi kan gøre det bedre.

Hvor stort er forretningspotentialet i bæredygtighed for jer?

– Det er kæmpestort. Det er vores forretning. Omstillingen af fossil energi til grøn energi er et meget stort marked, hvor vi i dag kan se, at selv de store olie- og gasselskaber begynder at gå mere og mere aggressivt ind i grøn energi. Den overgang siger alt om, hvor man ser det fremtidige marked lige nu.

– Samtidig forventer kunderne i stigende grad, at vi kan levere et grønt produkt. Vores primære kunder er store virksomheder, der gerne vil købe grøn el. Og så er det regeringer, som har brug for at reducere CO2-udledningen i deres energisystem. Blandt andet ved, at der bliver opført store havvindmølleparker. Det er derfor afgjort en konkurrencefordel for os, at vi er gået i den grønne retning.

Hvordan påvirker EU’s nye regler for bæredygtige investeringer jer?

– Det betyder, at vi begynder at rapportere på indikatorer som grøn investering og grøn omsætning. Derfor er vi netop nu i gang med at lave en systematisk gennemgang af, om vi rapporterer fyldestgørende op imod de her fremtidige regler. Vi forventer, at der vil stilles større krav til måden, man rapporterer om ESG i EU’s nye regler.

– Vi er en virksomhed, som mange investorer med stærk industriprofil interesserer sig meget for. Det betyder, at vi også forventer en øget efterspørgsel fra investorer. Med de nye regler, forventer vi, at de vil drive den efterspørgsel endnu mere. Vi er i hvert fald klar til at gøre det, der kræves for at skrue op for rapporteringen, hvis nødvendigt.

Hvad har coronapandemien lært jer om bæredygtighed, og får den varig betydning for nogle af jeres indsatser?

– Der er ingen tvivl om, at coronaen har understreget, hvor vigtige de psykologiske vilkår er for god medarbejdertrivsel. Vi har oplevet, at vores medarbejdere har gjort det fremragende i forhold til fortsat at drive Ørsted. Men der er ingen tvivl om, at for nogen er det mere udfordrende end for andre at arbejde over skærmen, hvor interaktionen med kollegaer er meget mere begrænset. Det understreger, hvor vigtigt det er, at man som virksomhed tager initiativer til at styrke det mentale velbefindende.

– Pandemien har også betydet meget for vores rejseaktivitet. Den er faldet meget, og vi har en forventning om, at vi efter coronaen kan tage den viden til os, som vi har fået om at holde møder og aktiviteter virtuelt. Som virksomhed kan vi ikke lade være med at rejse, men jeg tror, at vi har fået en skarpere forståelse for, hvilke rejser, der er vigtige, og hvor vi i højere grad kan tage snakken og møderne virtuelt. Den forståelse er både godt for CO2-regnskabet og for forretningen.

Hvordan ser jeres bæredygtige produktion ud i 2030?

– I 2030 har vi en CO2-neutral og grøn energiproduktion – det opnår vi allerede i 2025, og så er vi nået rigtig langt med at nedsætte CO2-udledningen i vores supply chain.

Hvordan sikrer I, at I opnår den udvikling, I har sat jer for?

– I forhold til vores egen CO2-neutralitet og vores mål om at have grøn energi, har vi allerede truffet de beslutninger, der skal til for at få os derhen. Vi følger op på det hele gennem rapporteringer. Det handler både om at sætte mål, rapportere og drive performance. Vi er derfor meget komfortable omkring, at vi når vores mål 2025. Vi arbejder også med leverandørerne på at finde de løsninger, der skal reducere CO2-udledningen i leverandørkæden, sådan at vi også kan få gjort den del meget mere bæredygtig.