Det er nu cirka fem uger siden, at statsminister Mette Frederiksen lukkede landet som følge af corona-krisen. Det har været – og er – en surrealistisk periode.
Vi har forsøgt at dække forskellige perspektiver på, hvordan corona-krisen påvirker sustainability-arbejdet, som uden tvivl har fået fornyet relevans i denne periode. Se en oversigt over, hvilke artikler vi har publiceret nederst i artiklen.
Sjældent har debatten om virksomhederes samfundsansvar eller samfundssind trukket så mange overskrifter, som holdningerne for og imod, dog mest imod, tiltag som Bestseller-koncernens suspension af huslejebetalinger (som blev trukket tilbage).
Adfærd som den kan blive dyrt for virksomheder i det lange løb, vurderer flere eksperter på baggrund af tal, der taler deres tydelige sprog i forhold til forbrugernes hårde dom over virksomhedernes kriseadfærd.
Netop samfundsansvaret er, hvad der skal bringe ikke alene den enkelte virksomhed, men også dens økosystem af leverandører og de mange medarbejdere det inkluderer, igennem krisen. Det skriver Lise Kingo i lanceringen af FN’s virksomhedsnetværk Global Compact guide til virksomheder om hvilke handlinger de kan foretage under krisen med udgangspunkt i principperne for blandt andet menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder.
Ansvarlig og sympatisk adfærd under corona-krisen kan potentielt være med til at løfte den skamskudte tillid, som virksomhederne ifølge flere undersøgelser har været ramt af. Men det er en balance mellen den goodwill og badwill som erhvervslivets forskellige handlinger genererer, vurderer professor Majken Schultz.
Sikkert er det, at corona-krisen har brændemærket sig ind i hukommelsen på os alle sammen og pt ses som en af de største trusler i vores levetid. Den giver dog også anledning til refleksion over, hvilken verden vi gerne vil leve i, fremhæver Vækstforndens direktør.
Og den verden kan se meget anderledes ud, vurderer professor Steen Hildebrandt, som siger:
– Jeg forestiller mig ikke, at vi kommer tilbage til “business as usual”. Ganske vist glemmer vi (og det skal vi vel også), men der vil være meget, vi lærer af den proces, vi er på vej ind i. Vi lærer, at alt er forbundet; vi lærer også, at hver enkelt af os har betydning for andre, for eksempel på den måde, at vi hver især kan smittes og bære smitten videre. Både konkret, når det handler om Corona, men jo også på utallige andre måder og områder.
Om corona-krisen fremrykker samfundets og virksomhedernes grønne investeringer eller tværtimod lægger en dæmper på investeringslysten, har vi endnu til gode at se. Men krisen lover ikke godt for en ambitiøs klimahandlingsplan, som blandt andet pålægger erhvervslivet en CO2-afgift, mener politisk kommentator.
Oversigt: Det har vi skrevet om corona-krisen og sustainability i den seneste måned:
Nye tal: Forbrugerne dømmer virksomheder benhårdt på corona-adfærd
Lise Kingo: Glem ikke FN’s 10 principper i kampen mod corona
Kan virksomhedernes samfundsansvar i corona-krisen løfte tilliden?
4 ud af 10 danskere: Corona-virus er den største trussel i vores levetid
“Corona-krisen får os til at fokusere på, hvilken verden vi gerne vil leve i”
Lone Simonsen: “Jeg føler et stort ansvar for at stille op og bruge min viden”
“De sustainability-ansvarlige skal være mere aktive end nogensinde”
Eksperter: Sådan påvirker corona-krisen klimaforhandlingerne
“Corona-krisen er en syretest på, om virksomhederne virkelig vil den grønne omstilling”
Global Compact Denmark dropper fysiske arrangementer i op til 8 uger
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed i akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
