Langt de fleste forbinder stadig den blonde skuespiller og model med den ikonisk røde badedragt eller på forsiden af Playboy.
Men dyrevelfærdskæmper, miljøaktivist og debattør har sideløbende med det glamourøse erhverv altid stået på Pamela Andersons CV.
Det var derfor, at programmet til CPH:DOX i år indeholdt et oplæg med Pamela Anderson og filosof Srecko Horvat. Her talte de om den europæiske krise, kærlighed, klimaforandringer og kunstig intelligens. Budskabet var tydeligt: Vi skal gøre noget mere.
En hurtig google-søgning vil bekræfte en i, at Pamela Andersen faktisk indeholder mange politiske holdninger, men der er måske stadig nogle, der synes, at der er langt fra covermodel til kritisk debattør.
– Den første reaktion fra mange, vi talte med, var: ”Er det dén Pamela Anderson?” Og det var sikkert også nogle, der ikke kender til hendes aktivisme, og derfor primært kom for at se hende eller få modbevist deres fordomme om hende. Og dem er jeg sikker på, at hun har overvundet. Hun ved, hvad hun taler om,” siger programlægger samt ansvarlig for debatter og events på CPH:DOX, Marie Ørbæk Christensen.
Hun er et godt trækplaster
Dokumentarfilmfestivalen tænkte ikke, at det ville fremstå useriøst, at det var Pamela Anderson, der stod i spidsen for klimadebatten. Hun er et godt trækplaster med noget på hjertet.
– Vi ville aldrig invitere hende, hvis hun ikke havde noget at sige. Pamela Anderson er heller ikke i gang med at genopfinde sig selv som aktivist. Hun har været feminist, dyreaktivist og klimaaktivist i mange år. Hun bor nu i Marseille i Frankrig, og er også fortaler for den franske oprørsbevægelse De Gule Veste, siger Marie Ørbæk Christensen.
Men det er ikke alle, som ved det. For mange er det stadig fortiden som model og en del af Baywatch-holdet, der stadig definerer den amerikanske skuespiller. Og det ved hun godt selv.
– Pamela Anderson har stor selvironi. Hun siger selv, at hun ikke har noget imod, at folk tror, at hun er en dum blondine. For så er barren i virkeligheden sat så lavt, at folk bliver imponerede, når bare hun taler i fuldstændige sætninger. Og generelt virkede folk positive over, hvor begejstret og engageret hun havde været. Men hun gør det jo, fordi hun har lyst til det og brænder for sin sag, siger Marie Ørbæk Christensen.

Fotograf: Keshav Mysore Nagaraj/CPH:DOX. Den kroatiske filosof Screcko Horvat har tidligere udtalt, at han er en stor beundrer af Pamela Andersons person og holdninger. Derfor var et samarbejde mellem de to naturligt, og deres forskellighed kom dem til gode.
Forskellighed gjorde det interessant
Både Srecko Horvat og Pamela Anderson deltog nonprofit på CPH:DOX. Sammen havde de lavet oplægget, der indeholdt små filmklip, som bar samtalen. Der skabte et godt flow, mente Marie Ørbæk Christensen.
– Mit indtryk var, at oplægget fungerede godt, fordi når Srecko Horvat blev for flyvsk, valgte Pamela Anderson at trække samtalen ned på jorden igen og pointere, at vi ikke må akademisere klimakampen unødvendigt. De er så forskellige, men de klædte hinanden. Man kan selvfølgelig være enig eller uenig i hendes budskab, men det er ingen tvivl om, at hun har fortjent den rolle, hun har indtaget. Det var næppe en samtale, der har besvaret mange spørgsmål, men de har stillet nye og interessante, siger Marie Ørbæk Christensen.
Pamela Andersons miljø- og klimaaktivisme har også ledt til, at hun i dag er fortaler for Europæisk Forår, som er en transnational liste som europæerne for første gang kan stemme på til Europa Parlamentsvalget i maj 2019.
Hun er desuden meget aktiv med sine politiske budskaber på sin Twitter, som du kan finde her.
Everything is connected.
Sex Positivity, Love,
The Green New Deal., Climate Change,
The European Spring, Protest,
War, Refugees— Pamela Anderson (@pamfoundation) 3. april 2019
Forsiden lige nu:

Disse 7 forskningsarrangementer skal du opleve på Folkemødet
Folkemødet på Bornholm byder igen i år på over 100 videnskabelige og forskningsrelaterede arrangementer – se de 7 mest interessante her.

Forskningsgruppen Social Complexity Lab vinder Årets Forskningsmiljøpris 2023
Social Complexity Lab ved DTU Compute vinder Det Unge Akademis pris for Årets Forskningsmiljø 2023.

Ny kildeportal skal være Momondo for kvindelige eksperter, talenter og ledere
Kildedatabasen Diverse Eksperter vil give ligestilling et tiltrængt skub i spalterne og i virksomheder. Undervejs knuser initiativet myter.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
