Plastix-direktør opfordrer til nyt cirkulært mindset 

Et af de emner, der fylder særligt tungt i klimadebatten, er verdens forbrug og håndtering af plastik.

Presset fra forbrugerne er stigende, og selvom de har ladet vente på sig, er de første politiske initiativer igangsat med de europæiske og nationale plaststrategier, hvilket tvinger flere virksomheder til at retænke forretningen.

En af dem, som dog har formået at skabe forretning til fordel for de globale udfordringer, er den danske virksomhed Plastix.

De omdanner maritimt affald, herunder gamle fiskenet, trawl og reb, til genanvendeligt råplast, som de kalder ‘grøn plast’. 

Èt kilo ‘grøn plast’ udleder 82 procent mindre CO2 end nyplast.

– Plast er et multifunktionelt vidundermateriale, og i sin rene form er det et cirkulært materiale. Der er dog en masse forudsætninger for, at vi kan sige det – nemlig at vi gør det rigtigt, siger direktør for Plastix, Hans Axel Kristensen, og tilføjer:

– Plast har siden 1950’erne udgjort fundamentet for, hvad vi betragter som det moderne liv. For vi bruger det jo i alt. Derfor er det et materiale, som det er meget svært at forestille sig, at vi kan undvære. 

Bivirkningerne kan blive løsningen
Det er meget CO2-intensivt at producere helt ny plast, fortæller Hans Axel Kristensen. Som tommelfingerregel skal man bruge to liter råolie og en masse vand og energi for at producere ét kilo plast.

Og det er ikke den eneste bivirkning ved materialet.

– Det tager plast mange hundrede år at blive nedbrudt. Og i den proces er der masser af eksempler på, at det bliver til mikroplast, som har en meget negativ impact på fødekæden, når det handler om havet, siger han og fortsætter:

– Men en af bivirkningerne kan også være med til at skabe løsningen. For teoretisk set kan vi genanvende alt plast, såfremt vi sorterer og homogeniserer det med sin egen plasttype. Det er et brandgodt materiale, fordi det er cirkulært. Så vi kan i langt de fleste tilfælde bringe det tilbage i loopet igen, hvis vi ellers producerede vores produkter med dét for øje.

Det er en meget omstændig proces at lave genanvendeligt grøn plast. Plastix raffinerer, sorterer, homogeniserer og rengør det maritime affald, før det kan bruges på ny. Foto: Mater Design

Det er også med til at perspektivere den debat, der særligt hersker blandt forbrugere om, at plast er et ‘møgprodukt’, mener Hans Axel Kristensen.

– Det handler i virkeligheden slet ikke om plasten. Det handler om den måde, som vi forbruger, producerer og håndterer vores plastaffald. Det er for mig at se kernen i problemstillingen, siger han.

Vi skal kigge på plastens fremtidige liv allerede i idéfasen
Plastix får leveret det maritime affald direkte fra havnen i Lemvig, hvor virksomheden også ligger. 

Men Hans Axel Kristensens arbejdsplads befinder sig i hele landet, for Plastix har også en konsulentafdeling, hvor de rådgiver om anvendelsen og udnyttelsen af det grønne plast.

For igennem rejsen fra idé til virksomhed har de ikke kunne undgå at blive eksperter på plast, og her spottede de tidligt, hvor man særligt kan sætte ind.

– Vi er nødt til at kigge på hele transitionen fra en lineær økonomi og adfærd til en cirkulær økonomi og adfærd, så vi skal forholde os til problemstillingerne med plast allerede i idé- og designfasen af produkter, siger Hans Axel Kristensen.

Det handler særligt om, at produkterne skal designes, så de kan adskilles og genanvendes, og at de produceres med så højt indhold af genanvendt plast som muligt. 

Det betyder, at vi skal til at tage stilling til, hvordan vi håndterer produktets andet, tredje eller fjerde liv tidligt i processen.

– Jeg plejer at sige til producenterne, at de skal forestille sig, at når et produkt har udtjent sit liv, ender det tilbage på deres egen dørmåtte igen. Så er det i stedet producentens ansvar og omkostning at få produktet adskilt, sendt til genanvendelse og få brugt maksimale komponenter i det. Og hvad vil man så gøre? spørger Hans Axel Kristensen og fortsætter: 

– Så vil man tage fat i sin designingeniør og sørge for, at alt kunne blive brugt igen. Og det er den opgave – at designe vores produkter til den cirkulære økonomi, som vi har foran os. Og Danmark har en unik mulighed for at blive verdensførende indenfor Danish Green Design med højest mulige indhold af grøn plast, så vi kan skabe et nyt eksport eventyr, som vi har gjort med vindkraft. 

Prisen på den grønne plast er omkring 25 procent højere end nyplasten, oplyser Plastix. Foto: Mater Design

Vi mangler stadig at mærke det helt store markedstræk
Men selvom forbrugerne råber på mere handling fra virksomhederne, og der ses flere og større initiativer nu, end for blot få år siden, kan Plastix ikke for alvor mærke markedstrækket endnu. 

Derfor har de endnu ikke skabt en fuldstændig rentabel forretning, men det forventer de at gøre meget snart.

– Vi forventer, at det kommer til at gå rigtig hurtigt nu. Men det er ingen hemmelighed, at vi havde en klar forventning om, at EU’s plaststrategi ville blive lanceret i slutningen af 2013 eller starten af 2014, da vi startede virksomheden tilbage i 2012. Men det skulle jo vise sig, at det først skete 13. januar 2018, siger Hans Axel Kristensen.

Forsinkelsen af plaststrategien forsinkede den efterspørgsel, som Plastix forventede, at der ville komme. Og den er stadig ikke helt på det niveau, de ønsker. Så kigger man igennem Plastixs nuværende årsregnskab, vil man også se, at der står “usikkerhed om fortsat drift”.

Men det er ikke helt så usædvanligt for genanvendelsesbranchen. For selvom der er stor opmærksomhed og mange penge i genbrugsindustrien, kan Cleantechwatch fortælle, at hos hver tiende virksomhed inden for genbrug er der note om såkaldt “usikkerhed om fortsat drift”.

Hans Axel Kristensen ser det også mere som en formalitet i regnskabet, når man er en vækstvirksomhed.

– Det er mere en formalitet end noget andet, og det er sådan, at det fungerer, når man er en vækstvirksomhed, der stadig ikke har nået break even. De regnskabsmæssige principper påkræver sådan en bemærkning, siger han og uddyber:

– Men virkeligheden er, at som vækstvirksomhed kan der ske et turnaround i løbet af få uger, måneder eller kvartal. Det er det, som, vi kan se, er lige om hjørnet. 

Hos Plastix vil de derfor gerne have fuld kapacitet på den eksisterende lokation i Lemvig så hurtigt som muligt. Det vil også betyde, at de kan begynde at tænke løsninger endnu bredere end den maritime industri. 

Plastix har en kapacitet på 12.000 tons output, men de har mulighed for hurtigt at skalere op på 30-35.000 tons. Foto: Mater Design

– Vi har muligvis også en rolle at tilbyde i Danmark med håndteringen af det kommunale plastaffald fra genbrugspladser, siger han. 

Vi skal væk fra den lineære tankegang, og så skal lovgivningen på banen
Plastix er en af de virksomheder, der havde ventet længe på EU’s plaststrategi, og som også blev skuffet over, at der gik så lang tid, før det enkelte land fik udarbejdet deres nationale plasthandlingsplan. 

Men det betyder ikke, at Hans Axel Kristensen ikke godt forstår, hvorfor det er kompliceret og tidskrævende.

– Det er et komplekst infrastrukturelt problem, for man kan ikke bare se isoleret på en plastproduktion og en genanvendelsesmulighed. Man er nødt til at se på hele værdikæden, siger han og fortsætter:

– Og der er ikke specielt mange genanvendelsesvirksomheder i Danmark. I Plastindustriens genanvendelsessektion sidder vi kun syv virksomheder. Men der er plads til mange flere, siger han. 

Det handler også om, at hele samfundet skal flytte sig fra en lineær tankegang til en cirkulær. Og det er svært, når det generelle system er bygget op om den gamle model. 

– Vi er ikke kommet så langt i transitionen fra lineær til cirkulær tænkning endnu. Vores uddannelsesinstitutioner underviser stadig i lineære forretningsmodeller, ligesom vores investeringsmiljø er præget af lineære investeringsmodeller, og vores produktion er præget af lineære produktionsmetoder, siger han.

Det betyder, at der skal lovgivning til – og det efterspørger virksomhederne også selv, fortæller Hans Axel Kristensen.

– Lovgivningen er nødt til at accelerere transitionen. Jeg har hørt fra en række administrerende direktører, at de ønsker, at vi får skabt ens regelsæt og rammevilkår, som sikrer, at vi alle sammen kan operere inden for platformen og træffe de rigtig beslutninger, siger han og fortsætter:

– Vi ser jo også tendenser til, at investorer begynder at kigge efter grønne investeringer, og der skal vi gå på kompromis med det fænomen om, at der skal være return on investment indenfor tre til fem år. I stedet skal vi måske arbejde med otte til ti-årige investeringshorisonter. For pengene skal nok komme igen, siger han. 

– Men det er jo ikke, fordi vi ikke ved, hvad der skal til. Det skal bare gøres, der skal handling til, og det skal ske relativt hurtigt, for 2030 er jo i morgen, siger Hans Axel Kristensen.

Vi kan blive frontløbere i Danmark
Der kommer konstant mere plast til i vores verden, og det ser ikke ud til, at den proces stopper. Faktisk forventer industrien selv, at der i 2050 bliver produceret 1,2 mia. tons plast – mod de 348 mio. tons i 2017.

Derfor er budskabet også i EU’s plaststrategi, at der skal sættes krav til både industri og forbrugere, og så skal fremtidens produkter til at indeholde mindst 50 procent genanvendt plast.

Men det er mindst lige så vigtigt, at plasten også bliver anvendt, mener Hans Axel Kristensen.

– Vi taler rigtig meget om, at vi skal genanvende vores plast. Men der er en mindst lige så vigtig besked: Vi skal også bruge det. For der skal skabes et marked for det her. Derfor bliver vi også nødt til at se hinanden i øjnene og spørge, om det nødvendigvis behøver at være perfekt fra start?

Hans Axel Kristensen er en hyppig oplægsholder både i og udenfor plastindustrien til at kaste et blik på de udfordringer, verden står overfor i forhold til plast – og han har også flere bud på, hvordan vi kan starte med at løse problematikken.

– Vi skal have et ensartet indsamlings- og håndteringssystem på tværs af de 98 kommuner i Danmark. Og det vil give rigtig god mening, hvis Danmark flytter sig fra den beslutning, som vi historisk set har truffet, om, at vi brænder eller eksporterer vores plastaffald, siger han og fortsætter:

– Danmark har nu valgt verdens grønneste regering – i hvert fald på papiret, og jeg er stor tilhænger af den CO2-besparelsesmålsætning, som man har sat op. Jeg mener også, at det er modent at gå ud at sige, at vi ikke har svaret på alle 70 procent. For vi er nødt til at gå ind i et rum, hvor vi accepterer ubekendte faktorer. Det kan nemlig godt være, at vi ikke har svaret lige nu, men hvis vi arbejder med ambitiøse målsætninger om at nå nogle resultater og investere i dem, så har Danmark alle mulighederne for at blive en influencer i verden, siger han.