Simone Sæderup Nielsen arbejder med Lean og bæredygtighed, og hun deler velvilligt ud af sin store viden på området, både i artikler og i denne podcastepisode. Hvis du ikke har hørt om Lean før eller ikke lige kan huske, hvad det står for, så er episoden rigtig god baggrundsviden. Også for at forstå, hvordan Lean og bæredygtighed hænger sammen.
Lean kommer fra Japan og bilproducenten Toyota og stammer helt tilbage fra anden verdenskrig. Det handler om flow-optimering – Toyota fik skabt et system, der gjorde, at bilerne kom hurtigt igennem samlebåndet. Principperne bag dette system er ført videre til nutidens virksomheder.
Lean kan især bruges af produktionsvirksomheder, og det handler om at finde det, der ikke fungerer – for eksempel spildtid, spildproduktion, for lang vej til leverandører og kunder – og så optimere og stræbe efter perfektion og løbende forbedre.
Når Simone Sæderup Nielsen hjælper virksomheder med Lean og bæredygtighed, er der flere ting, de kigger på:
”Vi fokuserer på blandt andet grønne spildtyper – energiforbrug, vandforbrug, materialeforbrug – men også på støj og støv, der kan påvirke medarbejderne og deres trivsel”.
Vær konkret over for medarbejderne
Når Simone og team har været i gang, kan virksomheden optimeres, så den både hjælper planeten og medarbejderne, hvilket øger deres arbejdsglæde.
Men Lean skal være konkret overfor medarbejderne. Hvis topledelsen i en virksomhed for eksempel ønsker, at medarbejderne skal arbejde med et bestemt verdensmål, så kræver det, at medarbejderne forstår, hvordan de specifikt skal arbejde med dette verdensmål.
Og her hjælper Lean med at beskrive og konkretisere arbejdet overfor medarbejderne, som efterfølgende selv synes, at de gør en forskel.
Hør mere om Lean og bæredygtighed og hvordan Lean kan komme de værste synder til livs, for eksempel overproduktion, fejl, transport, lager, unødvendig ventetid etc.
Lyt til podcasten her.
Forsiden lige nu:

Forskerne er taberne, når fuptidsskrifter går på rov
En voksende underskov af såkaldte fagfællebedømte fuptidsskrifter truer forskningskvalitet og risikerer at knuse forskeres karrierer. Men der er råd at hente for at undvige de brodne kar.

Derfor blev Niels Bohr Instituttet NATO’s nye kvantecenter
Niels Bohr Instituttet bliver NATO’s nye kvantecenter, og det skaber enorme perspektiver for udviklingen af dansk kvanteforskning og for Danmark som forskningsnation. Vi har spurgt lederen af Niels Bohr Instituttet, hvordan det lykkedes at skaffe centret til Danmark.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
