Reager, Reparer, Genopfør: Sådan viser virksomheder samfundssind

Kamille Rannes er Head of Strategic Planning & kontaktchef og Christina Blak er Creative Director hos We Love People, som er strategiske og kreative rådgivere for virksomheder, der ønsker at skabe positiv forandring for kunderne, miljøet og verden. De vil skabe forretning på formålsdrevet forandring.

DEBAT: I samme sekund, Mette Frederiksen lukkede landet på et pressemøde i marts 2020, tog mange virksomheder og ledere stafetten. De trådte i karakter og viste samfundssind ved at handle på aktuelle udfordringer i stort og småt.

Siden har en række virksomheder i alle størrelser givet samfundsvendte bidrag. Det er godt for alle, for handling giver håb: Om bedre tider, om grønnere forbrug og om en hverdag med større robusthed for mennesker og virksomheder.

Samfundet vil forvente mere af virksomheder i fremtiden
Dette nye kuld af virksomheder kaldes servant brands. Det vil sige virksomheder, der ser sig selv som leverandører af public service i en krisetid, og hvis vigtigste rolle er at være til gavn for andre, mens de holder egne hjul i gang. Disse virksomheder udviser under coronakrisen den handlekraft, klimakrisen har brug for.

Verden er fuld af problemer og dermed muligheder for dem, der er villige til at løse dem

De forandrer for alvor måden, de kommunikerer og handler på lige nu. Der er tydelige mønstre i adfærden, når man leder efter de mest succesfulde eksempler på “tjenende virksomheder”: Deres initiativer tager afsæt i en kreativ vinkel på virksomhedens kerneforretning og er typisk på højde med dens tankesæt, styrke og størrelse.

Det interessante er, at verden er fuld af problemer og dermed muligheder for dem, der er villige til at løse dem. Også på den anden side af corona. Og hvis vi følger forventningsøkonomiens love, vil samfundet forvente andet og mere af virksomheder i fremtiden.

Servant brands udøver handlingsledelse, og deres tjenende tilgang kan inddeles i tre faser: Reager. Reparer. Genopfør. Her får du en guide til, hvad de tre faser indebærer.

Reager: Virksomheder som public service leverandør
Da landet blev lukket, og støvet fra granatchokket havde lagt sig en smule, så vi virksomheder og ledere respondere på krisen og yde public service, hvor de kunne.

Vi så bl.a. Grundfos 3D-printe værnemidler, Ikea sende senge til hospitaler og lokale spiritusproducenter omlægge produktionen til håndsprit.

I den reaktive fase handler det om at respondere på krisen ved at analysere, hvilke kompetencer og ressourcer, man har til rådighed, og udvise handlekraft, omstillingsparathed og -evne.

Reparer: Virksomheder som karantæneterapeuter
I takt med at borgerne efter bedste evne tilpasser sig en ny virkelighed, hvor social distance, isolering og samfundets nedlukning påvirker alle forskelligt afhængig af rolle og livssituation, ser vi virksomheder, der hjælper borgerne med at genfinde ro og tryghed i en ny, urolig normaltilstand – eller bare med at tilpasse sig hjemmekarantæne med mand, barn og hund.

I reparationsfasen handler det om at give pusterum, dyrke fællesskab og hjælpe med at gøre det nemmere at gå igennem krisen sammen

DR giver os morgen- og fællessang, Coop giver inspiration til en alternativ påskefrokost, den franske DJ Bob Sinclair laver live sessions hver dag, og michelinkokken Eric Ripert laver nemme retter til inspiration.

I reparationsfasen handler det om at give pusterum, dyrke fællesskab og hjælpe med at gøre det nemmere, sundere og sjovere at gå igennem krisen sammen – hver for sig. Men det er også i denne fase, at vi ser kommercielle virksomheder agere med overskud og finansiel terapi, som når bl.a. Dansk Supermarked fremrykker leverandørbetaling og PFA giver en håndsrækning med udskudt husleje til trængte erhvervslejere.

Genopfør: Virksomheder som kreative omstillere
I april 2020 er vi på vej ind i genopbygningen. I denne fase er fokus på at investere i tiltag, der kan stille virksomheden bedst muligt i de nye markedsdynamikker.

I takt med at samfundet langsomt åbnes igen, er det tiden kommet til at overveje, hvilken rolle din  virksomhed vil tage i en post-COVID-19 verden. For en ting er sikkert: Vi kommer aldrig tilbage til normalen. Tværtimod ser vi allerede nu konturerne af en next normal med nye forventninger til måden, hvorpå virksomheder producerer, handler og agerer.

Hvis du viste handlekraft under coronakrisen, kan du handle med samme styrke i forhold til klimakrisen

Et nyligt studie fra britiske Futerra viser, at over 70 pct. af befolkningen i både UK og US forventer, at virksomheder bruger krisen til at tænke mere bæredygtigt fremadrettet, og 69 pct. af briterne mener, at virksomheder bør respondere på klimakrisen med samme sense of urgency, som vi har udvist coronakrisen. Vi tror på, at billedet ser ligesådan ud, hvis vi spurgte de danske forbrugere.

Det er forventningsøkonomien, der taler. Hvis du viste handlekraft under coronakrisen, kan du handle med samme styrke i forhold til klimakrisen. Hvis du vil. Det handler om at vælge din fremtid som virksomhed.

Virksomheder skal hjælpe os med at træffe gode valg
Under coronakrisen har vi fået en påtvunget bæredygtig adfærd. Vi rejser ikke, vi forbruger ikke som før, vi er gået i haven for at dyrke grøntsager, vi interesserer os i højere grad for den danske kulturarv, og vi har set værdien af at sætte kollektivet over individet.

Det giver virksomhederne en hidtil uset mulighed for at forvandle forbrugernes nye gode vaner til ny bæredygtig adfærd.

I den næste normal bliver formålsdrevet forretning vigtigere end nogensinde. For COVID-19 har åbenbaret virksomhedernes vilje og evne til at handle på samfundets vigtige agendaer, og borgere og forbrugere vil forvente, at samfundssind er kommet for at blive.

Virksomhedernes grønne omstilling er en nødvendig forudsætning for at skabe en mere bæredygtig verden

Virksomhedernes grønne omstilling er en nødvendig forudsætning for at skabe en mere bæredygtig verden. Samtidig kan den styrke deres modstandsdygtighed og understøtte både virksomhedens langsigtede profit og samfundets velstand og fremgang.

I Kina ser vi ”Revenge Spending” som en konsekvens af pandemien og som et udtryk for behovet for følelsen af normalitet. Men hvad nu hvis virksomhederne kanaliserede denne efterspørgsel over i et mere bæredygtigt forbrug ved at udbyde bedre varer?

Hvis de trådte i karakter som choice editors og hjalp os med at træffe gode forbrugsvalg? Som for eksempel når Coop med deres kickstarterplatform hjælper små danske bæredygtige producenter frem i forbrugernes søgelys og giver dem taletid på Irmas sociale kanaler.

Krisens gaver
COVID-19 har gjort os alle bevidste om vigtigheden af at kunne handle hurtigt. På den positive side har vi set, at det er muligt. At vi kan transformere både mindset og adfærd hurtigt, når vi vil.

Krisen har også gjort det nødvendigt for virksomheder at bevise, at deres purpose og værdier er mere end et marketingstunt i opgangstider. I samme positive optik har overvældende mange virksomheder allerede vist, at deres gode vilje er forankret i forretningsstrategien, og de har handlet i tråd med det, der før corona oftere forblev ord frem for handling.

Den handle- og idékraft vi ser pible frem alle steder, skal bringes med ind i de klimabeslutninger, statsministeren har lovet inden sommerferien. For 2030 ambitionerne gælder stadig, og vi har taget hul på det vigtigste årti i menneskehedens nyere historie, The Decade to Deliver.

Ida Auken har elegant og rammende formuleret, at corona er menneskehedens mest akutte krise. Men klimaet er menneskehedens største krise. Begge kriser kræver, at vi retænker måden, vi arbejder, forbruger, rekreerer og socialiserer på. At vi skaber nye rutiner, laver nye aftaler og finder nye måder at være mennesker og medmennesker på.

Økonomiske gevinster ved grøn omstilling
Når vi igen må mødes i den fysiske verden, har vores handlinger og ikke-handlinger skabt en ny virkelighed. Det er op til os, hvad vi vil stille op med denne virkelighed. Vil vi efterlade den bag os sammen med værnemidlerne og ensretningen i parker og om søer – eller vil vi tage idékraften, samfundssindet og den nye fleksibilitet med os ind i en ny hverdag med mere modstandsdygtighed og større samfundsansvar?

World Ressource Institute anslår, at ambitiøse klimahandlingsplaner kan give økonomiske gevinster på 26 trilliarder dollars og skabe 65 millioner klimavenlige job frem mod 2030. Kodeordet er ’ambitiøse’.

Det er mere aktuelt nu end nogensinde at spørge dig selv: Hvordan kan du implementere Reager, Reparer og Genopfør-faserne og styrke din virksomheds handlekraft i bæredygtighedens tegn?

For med et citat fra Rahm Emanuel, tidligere rådgiver for præsident Barack Obama, gælder det om ikke at lade en krise gå til spilde:

”You never let a serious crisis go to waste. And what I mean by that: it’s an opportunity to do things you think you could not do before.”