Omkring en tredjedel af alle indstillingerne til Nordisk Råds Miljøpris 2021 er danske. Det kan skyldes, at Danmark i år har formandskabet for bedømmelseskomitéen, fortæller sekretariatsleder for Nordisk Råds Miljøpris Fanney Karlsdóttir.
Godt 100 projekter, organisationer og personer er blevet indstillet fra hele Norden. 34 af disse af danske, mens de næstfleste er fra Sverige med 21 indstillinger.
– Også de andre år har danske indstillinger været pænt repræsenteret. I år har Danmark også formandskabet for prisen, hvilket kan betyde, at der er lidt større opmærksomhed på prisen blandt danskerne, siger Fanney Karlsdóttir.
Mad er noget alle forstår
Temaet i år er, at de indstillede skal gøre en særlig indsats for bæredygtige fødevaresystemer, og det kan også have været med til at få antallet af indstillinger til at stige.
– Vi har generelt oplevet en stigning i antallet af indstillinger de sidste par år, men fødevaresystemer og mad er noget vi alle forstår. Vi skal jo alle spise for at leve. Derudover har vi også øget indsatsen for at gøre opmærksom på prisen, hvilket nok også har en betydning, siger Fanney Karlsdóttir.
Læs også: Kriterierne for CSR Prisen 2021 er klar
Prisen, der første gang blev givet i 1995, har til formål at “styrke bevidstheden om miljøarbejdet i Norden,” oplyser Nordisk Råd på sin hjemmeside, hvor man også kan se den fulde liste over årets indstillinger.
Vinderen af Miljøprisen modtager 300.000 danske kroner.
Blandt de tidligere vindere finder man blandt andet den svenske miljøaktivist Greta Thunberg, 2019, og den danske app Too Good To Go, 2016, der gør det muligt at købe fødevarer, som ellers ville have været smidt ud. Greta Thunberg valgte dog at takke nej til prisen.
Generel stigende interesse for det grønne
Miljøprisen er den eneste af Nordisk Råds fem årlige priser, hvor alle og enhver kan indstille kandidater, hvilket rekordmange altså valgte at udnytte i år.
Det skyldes ikke alene emnet, men også at flere og flere kærer sig om miljøet generelt fortæller Fanney Karlsdóttir:
– Den store interesse og opbakning til dette års tema for Miljøprisen skyldes nok en kombination af emnet, bæredygtige fødevaresystemer, og en generel stigende interesse for klima og miljø.
Læs også: Hvis jeg var finansminister, ville jeg grave et kæmpe hul i kassen for at få Danmark i førertrøjen
Navnene på de endeligt nominerede offentliggøres 3. september. Foruden Miljøprisen, der uddeles i København til november, uddeler Nordisk Råd også Litteraturprisen, Filmprisen, Musikprisen, Miljøprisen samt Børne- og ungdomslitteraturprisen.
2020 – Jens Kjeld Jensen, Færøerne
2019 – Greta Thunberg, Sverige
2018 – Naturressourcerådet i Attu, Grønland
2017 – RePack, Finland
2016 – Too Good To Go, Danmark
Forsiden lige nu:
Forskere flyver verden rundt til meget lidt nytte: Tiden er løbet fra konferencerne, mener forsker
FORMIDLING. De videnskabelig konferencer giver meget lidt værdier til forskningen, mens den massive rejseaktivitet belaster klimaet og forskerne, mener Daniel Russo. Sammen med en canadisk kollega har han udviklet et nyt konference-format, som skal gøre op med passiv videndeling og skabe ægte samarbejde.
Hun forsker i sundhedsvæsenets stille revolution: – Om 25 år vil vi nok smile lidt af den måde, vi forventede personlig kontakt i 2026
FREMTIDENS FORSKERE. Digital sundhed er langt fra et nyt fænomen, men anno 2026 buldrer udviklingen afsted i krydsfeltet mellem kunstig intelligens, demografi og ulighed. SDU-lektor Anette Grønning fortæller om sit forskningsfelts muligheder og dilemmaer i Science Reports serie om de forskere, der former fremtidens samfund.
Forsvarsforskningen slår rekord på dansk grund
BEVILLING. Danske virksomheder, universiteter og vidensinstitutioner har aldrig før siddet til bords ved så mange forsvarsteknologiske udviklingsprojekter i EU. Der er det stadig “et stort uforløst potentiale”, hvor Danmark stadig hænger langt efter vores nordiske naboer.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























