Omkring en tredjedel af alle indstillingerne til Nordisk Råds Miljøpris 2021 er danske. Det kan skyldes, at Danmark i år har formandskabet for bedømmelseskomitéen, fortæller sekretariatsleder for Nordisk Råds Miljøpris Fanney Karlsdóttir.
Godt 100 projekter, organisationer og personer er blevet indstillet fra hele Norden. 34 af disse af danske, mens de næstfleste er fra Sverige med 21 indstillinger.
– Også de andre år har danske indstillinger været pænt repræsenteret. I år har Danmark også formandskabet for prisen, hvilket kan betyde, at der er lidt større opmærksomhed på prisen blandt danskerne, siger Fanney Karlsdóttir.
Mad er noget alle forstår
Temaet i år er, at de indstillede skal gøre en særlig indsats for bæredygtige fødevaresystemer, og det kan også have været med til at få antallet af indstillinger til at stige.
– Vi har generelt oplevet en stigning i antallet af indstillinger de sidste par år, men fødevaresystemer og mad er noget vi alle forstår. Vi skal jo alle spise for at leve. Derudover har vi også øget indsatsen for at gøre opmærksom på prisen, hvilket nok også har en betydning, siger Fanney Karlsdóttir.
Læs også: Kriterierne for CSR Prisen 2021 er klar
Prisen, der første gang blev givet i 1995, har til formål at “styrke bevidstheden om miljøarbejdet i Norden,” oplyser Nordisk Råd på sin hjemmeside, hvor man også kan se den fulde liste over årets indstillinger.
Vinderen af Miljøprisen modtager 300.000 danske kroner.
Blandt de tidligere vindere finder man blandt andet den svenske miljøaktivist Greta Thunberg, 2019, og den danske app Too Good To Go, 2016, der gør det muligt at købe fødevarer, som ellers ville have været smidt ud. Greta Thunberg valgte dog at takke nej til prisen.
Generel stigende interesse for det grønne
Miljøprisen er den eneste af Nordisk Råds fem årlige priser, hvor alle og enhver kan indstille kandidater, hvilket rekordmange altså valgte at udnytte i år.
Det skyldes ikke alene emnet, men også at flere og flere kærer sig om miljøet generelt fortæller Fanney Karlsdóttir:
– Den store interesse og opbakning til dette års tema for Miljøprisen skyldes nok en kombination af emnet, bæredygtige fødevaresystemer, og en generel stigende interesse for klima og miljø.
Læs også: Hvis jeg var finansminister, ville jeg grave et kæmpe hul i kassen for at få Danmark i førertrøjen
Navnene på de endeligt nominerede offentliggøres 3. september. Foruden Miljøprisen, der uddeles i København til november, uddeler Nordisk Råd også Litteraturprisen, Filmprisen, Musikprisen, Miljøprisen samt Børne- og ungdomslitteraturprisen.
2020 – Jens Kjeld Jensen, Færøerne
2019 – Greta Thunberg, Sverige
2018 – Naturressourcerådet i Attu, Grønland
2017 – RePack, Finland
2016 – Too Good To Go, Danmark
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
