Revisorer efterlyser klarere retningslinjer, når de skal grøn-stemple virksomhedernes ESG-rapporter

Af Camilla Hesselby, vicedirektør i FSR – danske revisorer

Fra i år forventes store børsnoterede virksomheder at rapportere langt mere udførligt og præcist om deres aftryk på klima, miljø og mennesker med afsæt i EU-direktivet – CSRD. 

Når reglerne er fuldt implementeret, vil omkring 2.300 selskaber og deres revisorer være omfattet af de nye krav. Det giver revisorerne en hovedrolle i den grønne omstilling, når ESG-oplysningerne skal indgå i årsrapporten på lige fod med de finansielle oplysninger. For foruden beslutningen om, at oplysningerne skal standardiseres, skal de også forsynes med en revisorerklæring, der kan være med til at reducere ukorrekte ESG-data. 

Hvordan har vi grebet kravene an
I revisorbranchen er vi glade for at have fået en så stor og vigtig rolle i den bæredygtige omstilling. Vi ser det som en anerkendelse af den værdi og tillid, som revisorerne generelt skaber i erhvervslivet og i samfundet. 

Med den nye rolle som bæredygtighedsrevisor følger en række helt nye opgaver. For selv om revisorerne har over 100 års erfaring med at afgive erklæringer på de finansielle regnskaber, så er det altså noget andet at afgive erklæring på en rapportering, der indeholder data for påvirkninger på miljø og mennesker ud i hele værdikæden. Det kan eksempelvis være data for potentielle skader på miljø og overtrædelser af menneskerettigheder. Det kan også være målsætninger om de langsigtede aftryk og forventede finansielle effekter herfra, for eksempel afledt af klimarelaterede risici såsom oversvømmelser eller tørke.      

I revisorbranchen er vi derfor i fuld gang med at forberede os på den nye opgave. 

Vi har i 2023 etableret et såkaldt Bæredygtighedsakademi. Formålet med akademiet er at klæde vores medlemmer på til at kunne rådgive deres kunder om arbejdet med bæredygtighed og ikke mindst at kunne afgive erklæring på kundernes bæredygtighedsrapporter. 

Gennemførelse af akademiet er revisorernes adgangsbillet til at kunne erklære sig på de bæredygtighedsrapporter, som selskaberne udarbejder i henhold til det nye direktiv, CSRD. I første omgang er det fra politisk side bestemt, at der er tale om en revisorerklæring med begrænset sikkerhed, men det er på sigt ambitionen, at der skal kunne gives erklæringer med høj grad af sikkerhed – altså egentlig revision.

Alene i 2023 har vi uddannet knap 200 nye bæredygtighedsrevisorer på vores Bæredygtighedsakademi, og mange flere er på vej i 2024.  

Hvad virker – virker ikke
Der er ikke nogen tvivl om, at det er en meget stor opgave, der venter erhvervslivet i de kommende år. 

Virksomhederne og deres revisorer er lige nu i fuld gang med at analysere påvirkninger, risici og muligheder ved involvering af virksomhedernes interessenter som for eksempel leverandører og kunder. Og så drøfter de væsentlighedskriterier, indsamler og håndterer dokumentation, tilpasser systemer, forretningsgange og meget andet til brug for 2024-regnskabet. 

Dertil kommer, at virksomheder, der ikke tidligere har anvendt internationale standarder for deres ESG-rapportering, skal lære at håndtere nye ord og begreber, komplekse definitioner, metoder og analyser. 

Det samme gælder for de myndigheder, som fremover skal føre tilsyn og vejlede om de nye krav og regler. Også her er der tale om en opgave af meget større omfang og kompleksitet end hidtil, hvilket stiller store krav til de involverede. 

Læs også: Kære MEP’ere: Giv os et fælles europæisk klimamærke

Af samme grund er vi meget tilfredse med, at Erhvervsstyrelsen som tilsynsførende myndighed har meldt ud, at de vil fare med lempe, når de om kort tid skal føre tilsyn med de første virksomheder og revisorer, der er omfattet af de nye regler. Styrelsens udmeldinger om, at de i en overgangsfase vil have fokus på vejledning og støtte frem for tilsyn og sanktion, byder vi derfor meget velkommen. 

Vi ser også meget gerne, at myndighederne hurtigst muligt opdaterer de vejledninger og bekendtgørelser, der ændres som følge af implementeringen af de nye regler. Det haster, for som nævnt er reglerne trådt i kraft og skal være implementeret i dansk lov inden sommer 2024.

Standarder er dårligt oversat
Både i revisorbranchen og blandt erhvervslivets organisationer har der været rejst kritik af de danske oversættelser af ESRS’erne (standarder, som ligger til grund for virksomhedernes rapportering), som EU-Kommissionen har vedtaget. Oversættelserne har været af for dårlig kvalitet. Det har betydet, at de danske standarder har været sværere at læse, forstå og fortolke, end de i forvejen komplekse engelske standarder. Dette medfører risiko for forskellige fortolkninger af standarderne, som kan give udfordringer for revisorerne, når de skal afgive erklæringer. 

Det er meget problematisk for virksomhederne og deres rådgivere, hvis der er usikkerhed omkring kravene i   standarderne. Heldigvis er vi bekendte med, at der bliver arbejdet på forbedringer af oversættelserne, og vi håber på at se nogle oversættelser af en højere kvalitet senere i 2024. 

Og det er ikke det eneste, vi venter på. Desuden venter nemlig en række krav og standarder forude i horisonten, som blandt andet tæller CSDDD, SMV-standarder, sektorspecifikke standarder samt standarder for virksomheder i tredjelande med væsentlige aktiviteter i EU – læs mere om det i boksen nedenfor. 

Hvad har vi af ønsker til EU-systemet
I revisorbranchen bakker vi op om EU’s Green Deal, som er EU-landenes køreplan for den grønne omstilling i Europa. Formålet med Green Deal er at reducere udledningen af klimagasser, med mindst 50 procent i hele EU i 2030 (i forhold til 1990-niveau) og fuld klimaneutralitet i 2050. 

De ovennævnte initiativer og indsatser er alle vigtige elementer i virkeliggørelsen af EU’s Green Deal. Det er positivt, for vi ønsker alle at bidrage til en grønnere fremtid. 

Men der er også tale om meget omfattende regler og krav, der betyder store ændringer i den måde som virksomhederne, deres rådgivere og myndighederne arbejder på. Derfor skal der lyde en særlig opfordring til politikere og myndigheder i EU og i Danmark til at sikre en så smidig overgang som muligt til alle de nye regler og krav. 

Læs også: Vi skal prioritere en stærk, grøn industri i Europa

Der skal også lyde en opfordring til, at EU sikrer større klarhed omkring standarder, definitioner og terminologi i forbindelse med bæredygtighedsrapportering, herunder ikke mindst oplysninger til brug for bæredygtig finansiering efter EU’s taksonomiforordning på miljøområdet. Det vil gøre det lettere for virksomheder og revisorer at forstå og overholde de nye krav, ligesom rapportering vil blive mere ensrettet til større nytte for investorerne og andre brugere.

Med henblik på at opretholde effektiviteten og overensstemmelse med reglerne er der ønske om, at EU arbejder hurtigt med at opdatere standarder og vejledninger i takt med udviklingen inden for bæredygtighedsrapportering.

Endelig mener vi, at der er behov for et tættere samarbejde mellem EU og medlemslandene for at sikre en smidig implementering og håndhævelse af bæredygtighedsrapporteringsdirektivet. Her vil man kunne slå hul på samarbejdet med udveksling af bedste praksis og løbende dialog om implementeringsudfordringer.