Tirsdag starter årets tredje og sidste runde af Energistyrelsens støttekronepulje, hvor virksomheder kan søge om tilskud til energibesparende projekter.
Det kunne være ny varmepumpe, etablering af varmegenvinding eller optimering af procesanlæg, og der er 450 millioner kroner i puljen i denne runde.
Energistyrelsen oplyser, at det især er mange små virksomheder, der søger om penge.
Styrelsen opfordrer desuden alle interesserede til at læse vejledningsmaterialet grundigt, særligt det punkt med, at projektet først må igangsættes, når der er modtaget tilsagn om tilskud fra Energistyrelsen. Man kan altså ikke søge om tilskud til projekter, der allerede er sat i gang.
Kun få har fået udbetaling
Fra første runde i starten af året har 21 virksomheder indtil videre fået udbetalt tilskud, mens to projekter allerede har fået udbetalt tilskud fra årets anden runde, hvor knap 600 ansøgte. Ved et webinar fredag vakte dette undren hos deltagerne, men ifølge Energistyrelsen skyldes det netop, at projekterne skal være færdige, før pengene falder.
– De første tilsagn blev givet i slutningen af sidste år, hvorfor der vil være mange projekter, som har fået tilsagn, men som endnu ikke har fået udbetalt deres tilskud, idet projekterne ikke er gennemført, lyder der fra Kalle Grøntved Jeppesen, der er fuldmægtig hos Energistyrelsen, i en mail til Sustain Report.
Han tilføjer:
– Ud af de ansøgninger, som Energistyrelsen har fået, er der også være sager, som fortsat er under sagsbehandling, og derfor af gode grunde heller ikke har fået udbetalt et tilskud endnu,
Energistyrelsens bedste råd
Kalle Grøntved Jeppesen oplyser, at det desuden kan være fornuftigt at tjekke disse punkter igennem, inden man sender sin ansøgning:
- Vurder, om der er brug for rådgivningshjælp til projektet.
- Vurder, om projektet er det eneste, virksomheden ønsker at gennemføre, eller om der med fordel kan tages flere projekter med i samme ombæring
- Det er vigtigt at projektet er veldokumenteret, herunder før- og eftersituationen.
- Sørg for at sende alle oplysninger, som Energistyrelsen efterspørger, så sagsbehandlingen kan gå så effektivt som muligt.
Energistyrelsen oplyser, at en virksomhed har to år fra tilsagnet er givet, til, at energispareprojektet skal være gennemført. Efter projektet har virksomheden så tre måneder, til at anmode Energistyrelsen om at udbetale det aftalte tilskud.
Tilskuddet dækker op til 50 procent af udgifterne til projektet.
Årets tredje runde løber fra 17. august til og med 14. september klokken 12.00.
Forsiden lige nu:
Prisen for Årets Forskningsmiljø 2026 dyrker kulturen frem for stjerneforskeren
PRISER. Det Unge Akademi har kåret en ung samfundsvidenskabelig forskningsgang på DTU som vinder af Forskningsmiljøprisen 2026. Bag valget ligger et ønske om at udfordre et forskningssystem, der belønner den enkelte leder frem for det fællesskab, hvor videnskaben faktisk leves.
RUC har fundet sin nye bestyrelsesformand
NYT JOB. Efter en længere rekrutteringsproces har RUC fundet sin nye bestyrelsesformand. Valget er faldet på erhvervsprofilen Jesper Nygård, der bringer årtiers erfaring fra både ledelse og bestyrelsesarbejde med sig.
Forskere har altid haft tendens til at springe over, hvor gærdet er lavest. AI har bare sænket det
FORSKNINGSPRAKSIS. En ny undersøgelse viser en markant stigning i falske henvisninger i videnskabelige artikler. Ifølge ekspert er det tale om en gængs praksis skabt i et presset system, som forstærkes og tydeliggøres af generativ AI
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























