753 virksomheder på verdensplan er en del af klimainitiativet Science Based Targets (SBT), heraf 15 danske såsom Novozymes, PensionDanmark, Bestseller og senest i november DSV Panalpina.
– At sætte science-based targets tilføjer reel mening til at reducere udledninger og går længere end intentioner, sagde Jesper Petersen, Senior Director for Group CSR i DSV Panalpina i den forbindelse i en pressemeddelelse og tilføjede:
– Denne forpligtelse etablerer noget videnskabeligt at måle vores fremskridt i forhold til. Når vores mål er sat og godkendt, bliver hver virksomhed og medarbejder, som er en del af koncernen, nødt til at bidrage til at nå dem. Vi bliver nødt til at arbejde på nye måder og tænke innovativt i vores samarbejde med vores forretningspartnere.
Men hvad er de konkrete fordele ved at blive en del af den offentlige liste af virksomheder, som bakker op om Paris-aftalens mål for CO2-reduktion? Og hvad indebærer det?
Svarene på det har Kjetil Selmer-Olsen. Han er vicedirektør og medstifter af norske CEMAsys, som rådgiver om klima-, GRI- og bæredygtighedsrapportering. Som det første nordiske konsulentfirma har CEMAsys modtaget akkreditering som officiel SBT-partner.
Om Science Based Target Initiative
SBT-initiativet er et samarbejde mellem CDP (det tidligere Carbon Disclosure Protocol, red.), FN’s Global Compact (UNGC), World Resources Institute (WRI) og World Widelife Fund for Nature (WWF). Formålet er at give virksomheder et videnskabsbaseret værktøj til at opstille klimamål og budgetter for at nå dem. Det kan ud over at modvirke klimaforandringer give virksomhederne en konkurrencefordel ved overgangen til lavemissionsøkonomi.
Hvad er Science Based Targets-tilgangen kort fortalt?
– Kort fortalt er det, at en virksomhed beregner sit CO2-fodaftryk og derefter laver en plan for, hvordan udslippene skal reduceres. Når reduktionsplanen er lige så ambitiøs som videnskaben omkring Paris-aftalens 2 graders mål, eller 1,5 graders mål, så kan det kaldes et videnskabsbaseret mål, eller et Science Based Target.
– Det er virksomheden selv, som afgør, hvorvidt man ønsker at bruge det begreb. Men for at undgå kritik, kan det være klogt at samarbejde med en organisation, som har erfaring med denne type beregninger og målsætninger.
– Ud over at selv beregne det og gøre krav på et videnskabsbaseret mål, kan du få en ekstern gennemgang af Science Based Targets-initiativet. For at blive godkendt skal virksomheden lave en plan for, hvordan den vil reducere sine udslip af klimagasser i den takt som videnskaben kræver. Paris-aftalens 2 graders mål er nu opjusteret til, at selskaberne som godkendes skal have reduktionsplaner i tråd med 1,5 graders målet. Det betyder, at virksomhederne skal reducere mere i et hurtigere tempo.
Hvordan er Science Based Targets med til eventuelt at gøre virksomheder mere konkurrencedygtige i en fremtid, hvor alle virksomheder ultimativt skal være CO2-neutrale?
– I fremtiden vil der komme strengere reguleringer i forhold til CO2, og prisen for udslip vil stige, så det må virksomhederne begynde at planlægge efter allerede nu. Som Nordens eneste akkrediterede partner af CDP med erfaring fra mere end 50 nordiske børsnoterede selskaber, ser vi, at investorer konstant vurderer tilpasningsevnen og klimamålene for de virksomheder, de investerer i, for at vælge vindere og tabere i den grønne omstilling.
Hvordan skal man gribe tilgangen an som virksomhed?
– Først og fremmest kræver det, at selskabet beregner sine udslip i Scope 1 (fossile brændsler) og Scope 2 (elektricitet og fjernvarme), og at man har ambitiøse planer for reduktion af de udslip. Det næste skridt er at beregne og sætte mål for sin virksomheds værdikæde og at sætte målsætninger for den. Det kaldes Scope 3. Det dækker typisk over aktiviteter, som virksomheden ikke selv direkte kontrollerer, såsom underleverandørers udslip, eller slutkundernes brug af virksomhedens varer eller services.
– Derefter skal man lave reduktionsplaner for alle tre scopes. De kan ekskludere op til fem procent af udslippene i Scope 1 og 2. Men reduktionsplanerne for Scope 3 skal gælde for 2/3 af udslippene, hvis Scope 3 udgør mere end 40 procent af det totale udslip, hvilket det gør for de fleste virksomheder. Målet skal desuden mindst dække en “medium” tidshorisont (5-15 år ud i fremtiden), men SBT anbefaler, at man laver en langsigtet strategi, som strækker sig ud over 15 år og helst mod 2050.
Man vinder omdømme ved at være tydelig om, at man er en positiv bidragsyder til den grønne omstilling
Hvad vinder virksomhederne på at få deres reduktionsmål godkendt af Science Based Targets initiativet, som de ikke ville vinde ved bare selv at lave reduktionsmål?
– Det første man vinder er et budget for sine udslipsreduktioner, så man tydeligt kan se dem og kommunikere om, hvor meget man skal reducere de næste år. Det gør det enklere at afsætte ressourcer i form af indsats og penge til CO2-reducerende tiltag.
– Man vinder også omdømme ved at være tydelig om, at man er en positiv bidragsyder til den grønne omstilling. Hvis man derudover får sit Science Based Target godkendt af Science Based Target initiativet, er det et ekstra kvalitetsstempel. Det betyder, at en ekstern tredjepart med ekspertise inden for videnskabsbaserede mål, har gennemgået og godkendt reduktionsplanerne.
– Når man har det kvalitetsstempel, vil det være noget man kan være stolt af at annoncere til sine investorer, sine kunder og sine samarbejdspartnere. Det vil vise omverdenen, at man tager klimaudfordringen meget alvorligt, og at man er forberedt på at gøre sin del i forhold til omstillingen for at sikre verden en grønnere fremtid. Desuden ruster det ens virksomhed til en fremtid med stigende fokus på at udlede mindre CO2, så den vil være mere konkurrencedygtig, hvis der kommer regulering eller lignende.
Hvad er den største udfordring for virksomheder, der vil arbejde med SBT, og hvordan takler de den?
– De største udfordringer for mange ligger først og fremmest i to ting. Den ene er beregningen af hele ens værdikæde; altså et komplet klimaregnskab, som inkluderer alle relevante dele af Scope 3. Her vil en del virksomheder møde deres forretningsmodeller på en helt ny måde. Hvordan beregner man CO2-udslippene fra ens leverandører eller kunder? Og hvordan sørger man for reduktioner i et så bredt perspektiv?
– Den andre udfordring ligger i, at det for mange vil kræve store omvæltninger i deres industri og i måden de driver deres forretning på. Tag et enkelt eksempel som godstransport på vejene, altså lastbiler. Her er det lange traditioner for at de kører på fossile brændsler. For et stort transportfirma vil det tage mange år, og kræve store investeringer, at gøre transportflåden grønnere.
– Her, som i mange andre brancher, vil det være nogle som går først, nogle som tager investeringerne, og nogle som vil vinde opgaver, mens andre vil tabe. Så selv om det en stor udfordring, og det ser ud som en umulig opgave, så vil det i mange tilfælde være helt nødvendigt at lave en plan for.
Læs mere på Sciencebasedtargets.org, som blandt andet opstiller fire konkrete skridt til at blive en del af initiativet og har en samling af cases fra blandt andre Ørsted.
Det er gratis at skrive et “commitment letter”, som siger, at man vil sætte et Science Based Target. Valideringen som gør, at man får målene godkendt af organisationen, SBTi, koster 4.950 dollar første gang og 2.400 dollar for en re-certificering, oplyser Kjetil Selmer-Olsen.
Serie: Hvordan måler man bæredygtighed?
Det vrimler med forskellige måder at måle, hvor bæredygtig en virksomhed er. Men hvad er fordelene og ulemperne ved nogle af de forskellige metoder? Er det realistisk med en universel bæredygtighedsstandard? Og er det overhovedet ønskeligt?
