Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Sustain

Siemens-direktør: “Vi har fået massivt folketingsflertal for den grønne omstilling, nu kommer prisen”

Klimadebatten lider under manglende viden og vage mål, mener adm. direktør for Siemens.

Hvis nogle politikere har sved på panden trods en kølig sensommer, er det ikke underligt. De har nemlig haft travlt med at vinde valget på en række klima-løfter, som de ikke ved, hvordan de kommer i mål med.

Og skal det lykkes at nå en af regeringens store målsætninger om en reduktion af drivhusgasserne på 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990, haster det med at komme i gang. Og at gøre sig klart, hvad de forskellige alternativer kræver og koster. Det mener Claus Møller, adm. direktør for Siemens A/S i Danmark.

– Vi har fået massivt folketingsflertal for den grønne omstilling, men nu kommer prisen, siger han og tilføjer:

– De løsninger vi i erhvervslivet er kommet med i Danmark er politisk givet på grund af den grønne omstilling, hvor vi er langt foran. Men vi ikke er så langt med omstillingen, som nogle politikere tror og håber. De første skridt er de nemmeste, og dem har vi taget.

Vi er her for at redde verden, men vi har også aktionærer, vi skal tilfredsstille

Hvis erhvervslivet skal træde til med nye og flere løsninger, kræver det de rette lovgivningsmæssige incitamenter, lyder opfordringen fra Claus Møller.

– Vi er her for at redde verden, men vi har også aktionærer, vi skal tilfredsstille. Så vi er selvfølgelig nødt til at se på, hvad politikerne vil, så vi kan tilbyde det, de efterspørger på nogle ordentlige vilkår. Det er vores rolle som industri.

El-nettet som ingen politikere taler om 
I dag er Siemens AG og dets datterselskaber blandt andet kendt for at producere og udvikle vindmøller (i Siemens Gamesa, red.), store varmepumper, energioptimering til bygninger og batteriteknologier til eksempelvis elbiler og el-drevne færger.

Mange af de teknologier er afhængige af el-nettet. Og derfor sidder et af den grønne omstillings helt store prisskilte på udbygningen af el-nettet, når man er Siemens-direktør.

El-nettet skal forstærkes og udbygges, så kapaciteten bliver cirka fem gange større

Den holdning er han dog ikke alene om at have, da der er bred enighed om, at elektrificering sammen med energieffektivisering og vedvarende energi er de tre ben, CO2-neutraliteten skal stå på. Brancheforeningen Dansk Energi peger i en ny analyse på, at der skal investeres mellem 32-48 mia. kr. i at udbygge el-nettet frem til 2030.

– El-nettet skal forstærkes og udbygges, så kapaciteten bliver cirka fem gange større end i dag. Det er en kæmpe investering, og det er der ingen der taler om. Og det er mærkeligt, for det skal spille i 2030, hvis vi bare skal i nærheden af at nå en CO2-reduktion på 70 procent, siger Claus Møller.

Ud over at ingen taler om investeringen, er der heller ingen der taler om, hvad et mere potent el-net vil betyde for det danske landskab.

– Vi skal vænne os til, at store elmaster er renewable. Det bliver en udfordring, for vi kan se, hvilke problemer vi møder bare der kommer en kystnær vindmølle, selvom den kun skal stå der i 20 år, hvorefter vi sikkert har nogle bedre løsninger. Come on. Jeg gruer for, hvad der sker, når der kommer tre rækker af enorme el-master, siger Claus Møller.

Klima-debatten er for simpel
Og det meget konkrete eksempel er noget af det, han synes har manglet i valgkampen.

– Når jeg som ingeniør lytter til den seneste valgkamp, hvor der blev talt meget om klima, blev debatten gjort alt for simpel. Den var desuden præget af hensigter og vage mål. Derfor bliver vi nødt til at være nogle, der kommunikerer fakta og påvirker, hvad debatten skal dreje sig om, ellers farer vi rundt i alle retninger, siger Claus Møller som begrundelse for at tage bladet fra munden.

Vi skal have gang i demonstrationsprojekter med forskellige grønne løsninger

Får man indtrykket af at humøret hos Claus Møller er lidt trykket, tager man dog fejl.

– Som ingeniør er det jo en spændende tid, og løsningerne er der, selvom nogle af dem er lidt kluntede. Men det var vindmøllerne også i starten. Om fem år vil Tyskland og Polen være i den situation, vi er i nu med høje klimamål. Dem er jeg overbevist om, at vi kan finde løsninger på. Og så ligger ekportmulighederne der jo. Det vi mangler er at blive mere spidse på debatten om den grønne omstilling, så den bliver mere operationel. Vi skal for eksempel have gang i demonstrationsprojekter med forskellige grønne løsninger i byerne.

Selvom det er Claus Møllers eget forslag med demonstrationsprojekter, erkender han, at det er lettere sagt end gjort i et topreguleret samfund som det danske.

– Aalborg er den sidste by i landet, der skal tage stilling til, hvad de skal have af energi efter kulkraft. De vil gerne springe opvarmning med biomasse over og gå direkte til varmepumper, der for eksempel kan bruge opvarmet havvand. Frem for at investere i en helt ny teknologi på en gang, bad jeg direktøren starte med bare at købe en af vores varmepumper, så vi kan teste, hvordan det bedst virker. Men så skal han først igennem en udbudsproces, som tager et år. Det var jo ikke det, vi ville.

El-drevne løsninger mangler økonomiske incitamenter
Claus Møller har andre grunde til at tro på, at varmepumper kommer til at spille en stor rolle i dansk varmeforsyning, ud over hans virksomhed producerer dem.

– Den sektor der først bliver elektrificeret, tror jeg vil være varmeforsyningen. Gasværkerne har fået fjernet deres subsidier per 1. januar i år, så mange har det svært. Derfor er elektriske varmepumper en løsning for dem, for vores beregninger viser, at varmepumper har en tilbagebetalingstid på kun seks år. Sådan nogle går vi i gang med at bygge som et forsøg i fire store byer i Danmark.

Hvis hele Europa skulle bruge biomasse, ville der ingen skov være

Men hvis samfundet i højere grad skal elektrificeres, kræver det ud over en udbygning af elnettet også et opgør med beskatningen af el, mener Claus Møller. For el-priserne har blandt andet betydning for, hvor mange der vil investere i varmepumper som kører på el.

– 80 procent af den energi vi bruger i Danmark går til opvarmning. Det har vi tidligere løst med kulkraftværker, og nu med biomasse. Men hvis hele Europa skulle bruge den løsning, ville der ingen skov være. Det er klart, at det er en løsning, der appellerer, for skal man bygge et kraftvarmeværk til 5.000 indbyggere, så kan man vælge at bruge el fra vindmøller, som koster 25 øre at producere, men som forbrugeren skal betale 2,25 kr. for. Vælger man at bruge træ kan man afbrænde det fuldstændig gratis og uden afgifter. Så hvorfor er der ikke flere el-drevne løsninger? Det er fordi, der ikke er et økonomisk incitament til det, siger Claus Møller.

Han erkender, at indtægterne fra beskatningen af el ikke bare kan fjernes uden konsekvenser, men så må “økonomerne komme på banen” og finde på nogle løsninger, mener han.

– Det er også ærgerligt, at vi afbrænder naturgas til varme. Naturgas beholder sin energiintensitet i al evighed, og vi kan køre, flyve og sejle på den. Alt andet må vi elektrificere.

Dansk Fjernvarme er skeptisk
Problemet med grøn el fra vind og solcelle, som det er i dag, er, at den kommer og går som vinden blæser. Bogstavelig talt. Det er nemlig ikke muligt at lagre energien og gemme den. Det er import og eksport af grøn el en løsning på, som Siemens senest har været involveret i med den første elforbindelse til England, kaldet Viking Link.

Men er fjernvarmeværkerne med på at blive helt afhængige af el, når de skal levere varme til deres kunder? Ikke hvis man spørger vicedirektør i Dansk Fjernvarme, Kim Behnke:

– Det lugter langt væk af gammeldags planøkonomi fra en vindmølleindustri der i mange år har nydt godt af subsidier og nu vil have tvangsafsætning af deres produkt. Det er helt legitimt at vindmølleindustrien gerne vil markedsføre deres produkter men de skal ikke tage fjernvarmeforbrugerne som gidsler, siger han i en pressemeddelelse.

Kim Behnke frygter, at varmeforsyningen vil være for usikker og dyr, hvis den kun baseres på el. Og han mener ikke, at det er et problem at basere sig på afbrænding af certificeret biomasse. For selvom man i foreningen er enig i, at det ikke er en løsning, der kan skaleres op på europæisk niveau, er det fint, hvis den fungerer i Danmark.

Tester CO2-indfangning
Ud over elektrificering tror Claus Møller også på en teknologi som CO2-indfangning. Den kan bruges til at lagre eller genanvende CO2. Men man kan også bruge overskydende strøm fra vindmøllerne til en elektrolyse-proces, som er den teknik, der splitter vand i brint og oxygen. På den måde kan man bruge brint til at lave flydende brændstoffer som metanol.

I øjeblikket arbejder Siemens på et projekt om netop det med EU-midler og i samarbejde med ARC, Amager Ressource Center, som er et forbrændingsanlæg ejet af Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, Købehavn og Tårnby kommuner.

Men spørgsmålet er, hvad skal vi med den metanol? ARC er kommunalt ejet, så må de sælge den?

– Vi vil teste, om vi kan indfange den CO2, ARC udleder. ARC udsender 500.000 ton CO2 ud om året. Hvis det skulle opfanges af en bøgeskov, ville det dække et areal på 80.000 fodboldbaner. Det kan vi ikke plante, men i stedet kan man indfange den CO2 og konvertere den via kemiske processer til metanol. Jeg er sikker på, at vi kan gøre. Men spørgsmålet er, hvad skal vi med den metanol? ARC er kommunalt ejet, så må de sælge den? Og hvem vil aftage den? Hvem vil satse på at bygge en metanolfabrik i København og hvor? Det er jo højeksplosivt. Så grønne løsninger kommer med en pris, men det er spændende at være med til at teste.

Selvom perspektiverne i CO2-indfangning potentielt er store, er det ikke en snuptagsløsning.

– Selv hvis vi opfanger al den CO2, der afbrændes i København på en dag, konverterer det til metanol og putter det i et fly, er det kun nok til at flyve tur/retur til London. Så vi skal godt nok bruge meget metanol, hvis Mærsks skibe også skal sejle på det. Kan det lade sig gøre? Det korte svar er nej. Og hvad gør vi så?

Den grønne omstilling skal starte med bygningsmassen
Løsningen er at se på et andet forretningsområde, hvor Siemens i lighed med eksempelvis Danfoss, Rockwool og Velux har store interesser, nemlig energieffektivisering.

– Hvis du vil den grønne omstilling, er du nødt til at starte med de områder, der bruger mest CO2. Bygningsmassen tegner sig for 40 pct. af den CO2, der bruges i Danmark om året. Der bliver kun bygget cirka tre procent nye bygninger om året, så vi er nødt til at gøre noget ved dem, der allerede står der. I Siemens bruger vi ESCO-programmet, hvor vi gennemgår en bygning og ser på, om det for eksempel kan betale sig at skifte alle vinduer.

– Hvis vi gør det hele på en gang frem for gradvist viser vi, at det giver en besparelse, og at indeklimaet i børnehaver og skoler bliver forbedret med det samme, frem for hvis man energirenoverer gradvist over flere år. Men hvorfor er det så kun 16 kommune og en hotelkæde, som har fulgt den vej i Danmark? Det har jeg ikke fundet ud af. Derfor snakker jeg nu med to store ejendomsudlejere for at forstå, hvad der udløser deres investering i ejendomme.

Direktør i interesseorganisationen Synergi, Katrine Bjerre M. Eriksen, peger blandt andet på, at nogle kommuner støder ind i anlægsloftet over, hvor mange penge de må bruge, og derfor nedprioriterer total energirenovering.

Ergo er der brug for både at skrue på de helt store energi-håndtag og for at sætte mange små eksperimenter i gang, hvis Danmarks CO2-udledning skal sænkes dramatisk, mener Claus Møller.

Leder efter det næste Siemens
Men hvor svært er det for et stort selskab som Siemens at være med på nogle af de nye og potentielt revolutionerende udviklinger?

– Noget af det, der er svært at gøre i store selskaber er at finde 4-5 folk, som er totalt begejstrede for noget, som det tager tre år at udvikle, og som man ikke kender resultatet af. Det er for usikkert for et salgsselskab, som Siemens A/S i Danmark også er. Det er ikke det, vi er sat i verden for.

Her leder vi efter det næste firma, der kan blive lige så stort som Siemens

I stedet har Siemens grundlagt et selvstændigt selskab med det fokus.

– I Siemens er vi så store, at det kan skræmme iværksættere fra eksempelvis forskningsmiljøet. Derfor har vi lavet et selskab, der hedder Next 47, fordi Siemens er grundlagt i 1847. Her leder man efter det næste firma, der kan blive lige så stort som Siemens. Next 47 får sin finansiering fra os, og vi har peget på de løsninger og markedssegmenter, man skal lede i. Men derudover fungerer Next47 uafhængigt af Siemens, og det er meningen.

Der er brug for meget mere iværksætterånd, hvis klimakrisen skal løses, mener Claus Møller.

– Kommer der nok nye virksomheder i Danmark med over 500 medarbejdere? Nej. Mit bud er, at virksomhederne hurtigt bliver opkøbt, eller vælger at gå på den svenske børs, hvor det er lettere at få adgang som lille eller mellemstor virksomhed. Så mindre start-ups har det svært i Danmark.

Bankerne er så lidt risikovillige, at det er til grin

Det skyldes både, at vi i Danmark, i modsætning til Silicon Valley, ikke ser det som et plus, at en iværksætter er gået konkurs et par gange, selvom det måske netop ruster ham eller hende til at lykkes tredje gang. Og så skyldes det banksektoren.

– Bankerne er så lidt risikovillige, at det er til grin. Det er jo kropumuligt at låne penge, hvis man ikke allerede har nok. Det har mine egne børn også haft problemer med, da de skulle købe lejligheder. Nu har jeg heldigvis mulighed for at lave forældrekøb, men mine egne forældre, der ingenting ejede, kunne godt låne penge, da de havde behov for det.

– Banker er sat i verden for at tage risici og tro på, at det betaler sig. Hvis du ikke tager risici, lever du en kummerlig tilværelse. Det gælder for startups, for banker og for politikere når de skal stå til ansvar for deres beslutninger.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Click to comment

Leave a Reply