sustain

Universiteterne: Sådan bidrager vores kandidater til den grønne omstilling

Virksomheder og andre aktører efterspørger ”grønne kandidater”, som kan være med til løse klimaudfordringerne. 

Af - 17. oktober 2019

Foto: iStock

Klimaforandringer, CO2-udledning, trusler mod biodiversiteten.

Klimaudfordringer, som verden såvel som samfundet står overfor, ophober sig hele tiden. Og med en stigende opmærksomhed på klimaområdet fra både medier og forskere akkompagneret af klimaaktivister, følger også et stigende behov for ansvarsfordeling, der i højere grad rammer virksomheder, myndigheder og andre aktører.

Det stiller krav til de ovenstående. Både i forhold til at påtage sig et legitimt ansvar, men også, når det kommer til at bidrage med teknologiske og psykologiske, herunder adfærdsændrende, løsninger, som skal være med til at løse klimakrisen.

Det medfører, at behovet for grønne kandidater også stiger. Grønne kandidater, som har et løsningsorienteret perspektiv, der er baseret ud fra en teoretisk og praktisk forståelse for klima og miljø.

Det er blandt andet derfor, at DTU fra september 2020 har oprettet en ny studielinje, der kombinerer miljø og digitale værktøjer. I en pressemeddelelse skriver de, at DTU er det første danske universitet, som tilbyder studerende at specialisere sig både i miljøforhold og digital dataanalyse.

– Vi ved fra både virksomheder, myndigheder og rådgivere inden for eksempelvis klimasektoren, at der er et stort behov for medarbejdere med disse kompetencer, skriver DTU i pressemeddelelsen, og Philip John Binning, dekan på DTU, uddyber:

– Uddannelsen er målrettet således, at det handler om at få de studerendes ideer og tanker omsat til noget, som samfundet og virksomhederne har brug for.

DTU er altså opmærksomme på behovet for grønne kandidater, og den nye studielinje er langt fra den eneste uddannelse, som DTU tilbyder, der taler ned i en klimadagsorden. De har eksempelvis også kandidatuddannelsen Bæredygtige energiformer, som er en af deres største uddannelser ifølge Phillip John Binning.

Men er de resterende danske universiteter ligeledes opmærksomme? Evner de at balancere udbud og efterspørgsmål?

Universiteterne: Selvfølgelig skal vi løfte opgaven, når det kommer til at levere de grønne kandidater
På alle universiteter, udover AAU, som ikke har haft mulighed for at vende tilbage inden deadline, er der bred enighed om, at det er universiteternes opgave at uddanne grønne kandidater. Og størstedelen af universiteterne udbyder allerede konkrete grønne uddannelser, mens de alle udbyder grønne kurser, som de studerende kan vælge til under deres uddannelsesforløb.

Det viser en rundspørge, Sustain Report har foretaget.

Vi ønsker hele tiden at evaluere vores uddannelsestilbud. Klimaproblemerne er nok desværre kommet for at blive, og derfor skal vi selvfølgelig forsøge at være et skridt foran.

– Vi har 15 hele bachelor – og kandidatuddannelser, som er indenfor klimaområdet, og vi tilbyder samtidig mange kurser, der har et klimaperspektiv. Derudover har vi også et centeret Sustainability Science Center. Helt konkret kan de studerende kan bare gå ind og vælge det verdensmål, de gerne vil arbejde med og dermed altså også klima- og bæredygtighed, siger prorektor på KU Bente Merete Stallknecht og uddyber:

– Vi har desuden haft en grøn campus strategi, som udløber i 2020. Vi har netop drøftet på ledelsesmødet, om vi også skulle udvide den plan, så den fremadrettet også rummer uddannelse, forskning og formidling. Og vi har besluttet, hvad vi mere skal gøre på det her område.

Bente Merete Stallknecht siger samtidig, at selvom det er ude i studienævnene, at uddannelserne formes og laves, så er det universiteterne, der vælger retningen. Hun har i den forbindelse været rundt blandt KU’s studienævn med sine pejlemærker, der blandt andet angår udbuddet af grønne uddannelser, for at indgå i en dialog om, hvorvidt KU imødekommer behovet for grønne kandidater.

På SDU har de også en række uddannelser, der retter sig mod klima og bæredygtighed. Og ligesom på KU er dialog også omdrejningspunktet. Især i forhold til at imødekomme virksomhedernes behov for fremtidig grøn arbejdskraft.

– Vi har en løbende dialog med virksomheder og andre aftagere af vores kandidater om hvilke behov, de har. Det gør vi både formelt gennem aftagerpaneler, men vi gør det også ad hoc, når det gælder større ting, siger dekan på SDU Henrik Bindslev og fortsætter:

– Et godt eksempel på det, er, at vi i det sønderjyske har haft en omfattende dialog med virksomheder, der arbejder med effektelektronik, om de kan få de kandidater, de har brug for – og nej, det kan de ikke, Derfor er vi i færd med at lave tre nye uddannelser og bygge forskningsfaciliteter, herunder et nyt center for Industri og elektronik, i Sønderborg. Vi har altså en meget aktiv interaktion med virksomheder for at imødekomme deres behov.

På RUC tilbyder de ligeledes også uddannelser, der tager afsæt i en klima dagsorden.

– De studerende har i dag mulighed for at opbygge bæredygtighedskompetencer på uddannelser såsom Miljøplanlægning, Environmental Risk, Geografi og Erhvervsøkonomi, Socialt entreprenørskab og Management og TekSam, siger rektor på RUC, Hanne Leth Andersen.

Hun understreger samtidig vigtigheden af en kontinuerlig evaluering af uddannelserne.

– Vi ønsker hele tiden at evaluere vores uddannelsestilbud. Klimaproblemerne er nok desværre kommet for at blive, og derfor skal vi selvfølgelig forsøge at være et skridt foran. Det gælder også andre store samfundsudfordringer, siger Hanne Leth Andersen.

ITU og AU: Vi har ingen planer om ”grønne” uddannelser
Flere af universiteterne understreger dog også, at selvom en uddannelse nødvendigvis ikke bliver annonceret som en grøn uddannelse, betyder det ikke, at uddannelsen ikke beskæftiger sig med klimaet, eller at kandidaterne ikke er rustet til at løse klimaudfordringerne.

Vi har ingen aktuelle planer om en specifik grøn uddannelse

ITU og AU deler den holdning, og de to universiteter har på nuværende tidspunkt ingen overvejelser om at lave specifikke klimauddannelser.

– Behovet for it-specialister er så stort i alle sektorer, at vi ikke mener, det giver mening på nuværende tidspunkt at specialisere dem i en bestemt retning. IT er en teknologi, der har en bred anvendelse. Særligt når det gælder klima, siger rektor på ITU, Martin Zachariasen.

Han siger i den forbindelse, at software sidder i mange af de tekniske løsninger, der skal bruges i forhold til klimavenlige løsninger. Han mener derfor, at ITU generelt bidrager med mange funktioner til de grønne kandidater, selvom de ikke har en specifik grøn uddannelse.

Han nævner dog, at ITU sagtens kan styrke deres grønne kandidater yderligere.

– Der, hvor vi kan udvikle os, og som vi også gerne vil tilbyde, er at styrke vores kandidaters indsigt i de problemer og udfordringer, der skal løses. Det kan vi gøre ved at give dem flere cases, der handler om klimaudfordringer, på uddannelsen og deres studier, så de kan bruge deres viden på konkrete problemer. Vi gør det allerede, men vi kan altid tilbyde mere af den slags, siger Martin Zachariasen

På AU har de heller ingen aktuelle planer om at have en specifik grøn uddannelse. AU mener i stedet, at det afgørende fundament for arbejdet med klimaudfordringerne er ”solid, faglig viden” ifølge prodekan Finn Borchsenius.

– Det grønne perspektiv skal tilsættes fagligt stærke uddannelser, hvilket vi allerede gør. På uddannelserne bliver der arbejdet med cases i relation til klima og bæredygtighed som en naturlig følge af, at det er væsentlige samfundsudfordringer. Ligesom der er valgfag på flere uddannelser med det fokus, siger Finn Borchsenius og fortsætter:

– Udvikling af uddannelser og undervisning sker hele tiden, og derfor er klimaet integreret og bliver til stadighed integreret i vores uddannelser, og som et konkret, aktuelt eksempel ønsker vi at give vores studerende mulighed for at tone deres uddannelser. Derfor udvikler vi fag med et specifikt fokus på verdensmålene, men vi har ingen aktuelle planer om en specifik grøn uddannelse.

Har der været fokus på at uddanne de grønne kandidater i tide?
Spørgsmålet er, om universiteterne med grønne uddannelser og grønne tiltag har reageret i tide. Hvis der er et stigende behov for grønne kandidater i dag, og som i den nærmeste fremtid ikke har udsigt til at falde, har universiteterne så formået at matche udbud og efterspørgsmål, når det gælder om at uddanne de kandidater, som samfundet ønsker?

Med hensyn til relevansen af det, vi har udbudt, så synes jeg, at vi har været på forkant, og det mener jeg, at alle universiteterne har. Universiteterne har været lydhøre overfor samfundets ønsker.

Den præmis køber universiteterne dog ikke, og der er bred konsensus om, at de alle har været proaktive i forhold til klimaet og dets udfordringer i mange år. Derudover er de også enige om, at selvom klimaområdet er en vigtig prioritering, så er det ikke deres eneste prioritering.

Philip John Binning, dekan på DTU, fortæller, at DTU har haft fokus på området (klima red.) i lang, lang tid, og det er derfor intet nyt for dem at uddanne grønne kandidater.

– Vores mission er at gøre teknologi og videnskab til gavn for samfundet. Sådan har det været siden DTU blev til for 200 år siden. Vi udvikler ikke bare teknologi – det skal være teknologi med et formål, og klima er en af de formål, siger Phillip John Binning,

På KU, RUC, AU og SDU har mange af deres grønnere uddannelser tilsvarende mange år på bagen.

– Vores uddannelser er mange år gamle, og jeg synes egentligt, at vi kan være stolte over det, som KU udbyder. Det betyder ikke, at man ikke altid kan gøre det bedre, men jeg synes, vi har mange tilbud. Både til vores egne studerende – men også eksterne tilbud til andre, siger Bente Merete Stallknecht, prorektor på KU.

Retor på RUC, Hanne Leth Andersen, udtrykker samme holdning.

–Vi har haft fokus på dette (klima red.) i mange år, ellers havde vi ikke de uddannelser, vi har i dag. Vi skal netop hele tiden tænke fremad, og tænke i, hvordan vi i projektarbejdet kan tage udgangspunkt i problemstillingerne, eksempelvis når det kommer til plasticforurening, klimaforandringer – frem for snævre faggrænser, siger Hanne Leth Andersen, rektor på RUC.

Udfordringen er nærmere at antallet, der vælger den vej, ikke følger efterspørgslen. Vi skal defor have fat i den type kandidater langt før.

SDU samstemmer med de andre universiteter.

– Med hensyn til relevansen af det, vi har udbudt, så synes jeg, at vi har været på forkant, og det mener jeg. at alle universiteterne har. Universiteterne har været fremsynende og lydhøre overfor samfundets behov, siger Henrik Bindslev, dekan på SDU, og uddyber:

– Vindmølleeventyret er eksempelvis blevet understøttet af kompetente ingeniører, der ikke udelukkende var uddannet med vindmøller for øje. Det var kandidater, som kom med uddannelser indenfor stærkstrøm, mekanik og datalogi, så rigtig meget af den viden, der skal bruges i forbindelse med løsninger på klimaudfordringen, findes også i de mere almene ingeniøruddannelser, der har været tilgængelige i meget lang tid.

Han påpeger samtidig, at udfordringen med at imødekomme det stigende behov for grønne kandidater i lige så høj grad skyldes en utilstrækkelig søgning til de mest relevant uddannelser. Det kunne bedres allerede i folkeskolerne og på gymnasierne at styrke faglig viden om klimaudfordringerne, og hvad der skal til for at løse dem.

– Vi skal synliggøre for de yngste, at det både er spændende og giver mening at udvikle løsninger til
klimaudfordringerne, siger Henrik Bindslev, hvilket Martin Zachariasen, rektor på ITU, også er fortaler for:

– Skal vi have flere til at søge ind på eksempelvis STEM-uddannelserne, så skal vi forberede dem i gymnasiet eller helst allerede i folkeskolen. Hvis de unge ikke får den slags kompetencer tidligt i deres skoleforløb, så bliver det også en udfordring at få dem ind på de her typer uddannelser. Og så bliver det svært at imødekomme behovet for grønne kandidater, siger Martin Zachariasen.

Flere af universiteterne nævner samme udfordring, så ifølge dem er problemet altså ikke, om de har handlet i tide, men i højere grad om resten af samfundet er fulgt med.

Tags:


Warning: sizeof() [function.sizeof]: Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sciencereport.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252