Den største overskrift for sustainability i 2021 bliver data og dokumentation i alle dele af de store virksomheders værdikæde.
Det mener CSR-chef i Dansk Erhverv Malene Thiele, som følger udviklingen i de stigende krav fra lovgivere og investorer, som også flere andre eksperter i vores serie om sustainability-tendenser i 2021 peger på.
Læs andre artikler i serien, som stiller skarpt på nye krav til rapportering, sustainability-kommunikation og investorpres for grøn omstilling
For at få sine klimamål godkendt af organisationen Science Based Targets, skal virksomhederne for eksempel opstille CO2-reduktionsmål for deres leverandører.
De risikerer måske at klemme nogle leverandører ud af markedet
Men når kravene til bæredygtighed i de store virksomheder stiger fra lovgivere og investorer, kan det få utilsigtede konsekvenser for de små og mellemstore virksomheder.
– Når frontløber virksomheder som Novo Nordisk kræver, at deres 60.000 leverandører kører på grøn strøm i 2030, er det jo prisværdigt og et vigtigt skridt for den grønne omstilling. Men det er også vigtigt, at tænke sig godt om i forhold til implementeringen, så de ikke vælter byrder og omkostninger over på de små- og mellemstore virksomheder. De risikerer måske at klemme nogle leverandører ud af markedet, hvis løsning eller produktion egentlig er grøn eller klimaansvarlig, men som ikke har en supportfunktion til at redegøre for det, siger Malene Thiele.
Ud over Novo Nordisk har også virksomheder som Velux, Vestas og Ørsted stillet krav om, at deres leverandører skal reducere CO2-udledningerne. Typisk er det i scope 3, eller leverandørkæden, at over 80 pct. af virksomhedernes aftryk er, for Velux er det helt op til 94 pct.
Det er ofte også her, at den sværeste del af den grønne omstilling ligger, fordi den kan være afhængig af andre industrier, som er udfordrende at omstille som for eksempel stål- og cementproduktion i Ørsteds tilfælde eller den tunge transport, som i blandt andre Novo Nordisks tilfælde.
I samme åndedrag som de høje klimakrav til leverandørerne lanceres, gør virksomhederne det klart, at de blandt andet vil indlede partnerskaber og hjælpe deres leverandører på vej med at nå de høje mål.
Det anerkender Malene Thiele, og siger:
– Nøgleordet må være rimelighed og proportionalitet i de krav, der bliver stillet til leverandørerne på klimaområdet. Vi kender det jo fra de såkaldte ’code of conducts’, at de store virksomheder viderestiller kravene om dokumentation og data til leverandørerne.
Vi vil allesammen gerne have grøn omstilling, men vi vil også gerne bevare arbejdspladser
Fra blandt andre Novo Nordisk og Velux lyder det jo, at leverandørerne har ti år til at omstille sig. Er det ikke rigelig tid?
– Jo, bestemt. Det skal meget gerne gå markant hurtigere end det. Vi vil allesammen gerne have grøn omstilling, men vi vil også gerne bevare arbejdspladser, så den tankegang skal man lige have med som virksomhed, når man stiller store krav til sine leverandører, siger Malene Thiele og tilføjer:
– I sidste ende handler det her om, hvorvidt de skærpede krav til leverandørerne får lov til at afspejle sig i prisen eller ej. Hvem skal i sidste ende betale regningen?
I Danmark har vi jo også som samfund kun ti år til at omstille os for at nå klimamålet om 70 pct.-reduktion, så kan det pres de store virksomheder lægger ikke også ses som en indirekte hjælp til leverandørerne, så de kommer i gang med omstillingen i tide?
– Regeringens 70 pct. mål alene omfatter den CO2 udledning, der stammer fra kilder i Danmark. Det er altså de emissioner, som virksomhederne ofte vil opgøre i scope 1 og 2. De emissioner, der stammer fra virksomhedernes indkøb og import af varer og tjenesteydelser tæller som udgangspunkt ikke med i det danske reduktionsmål, fordi udledningen finder sted udenfor Danmarks grænser. Så her er 70 procent målet faktisk ikke meget bevendt, siger Malene Thiele, som til gengæld har et bud på konkret hjælp til leverandører under pres:
– Det der derimod i høj grad kunne hjælpe de små og mellemstore virksomheder, som underleverandører til de store multinationale selskaber, er eksempelvis branchespecifik vejledning og relevante puljer til hjælp med beregningen af nogle af disse mange performancedata om bæredygtighed, som bliver efterspurgt.
Det må ikke blive sådan, at de små- og mellemstore virksomheder betaler prisen for den grønne omstilling
Coronapandemien var udtryk for, at de store virksomheder allerede er opmærksomme på deres samfundsansvar for deres leverandører og de arbejdspladser, som de er garanter for, mener Malene Thiele.
– Under udbruddet af corona, så man flere store virksomheder, som holdt hånden under små- og mellemstore virksomheder ved at fremrykke betalinger til dem, så de kunne betale deres regninger, fordi de typisk har mindre likviditet.
Det havde også den fordel, at virksomhederne sikrede sig, at leverancerne bliver opretholdt, pointerer Malene Thiele.
– Så det er også for de store virksomheders egen skyld, at det er vigtigt, at de ikke får klemt de små virksomheder ud af markedet ved at implementere for høje krav for hurtigt. Det må ikke blive sådan, at de små- og mellemstore virksomheder betaler prisen for den grønne omstilling, for så vil det koste arbejdspladser. Det er selvfølgelig den rigtige udvikling, at de store virksomheder bruger deres placering i værdikæden til at bære markedet i den rigtige retning. Det skal bare ske klogt og ikke for enhver pris.
Forsiden lige nu:
Fem store forskertalenter modtager priser for deres forskning
PRISER. Aarhus Universitets Forskningsfond uddeler fem ph.d.-priser den 27. maj til fem unge forskere fra hele landet.
Man styrker ikke forskning om forskning ved at kalde det hele metascience
DEBAT. På Center for Forskningsanalyse på AU genkender man langt fra postulatet om, at vi i Danmark langt fra står uden viden om forskningssystemet. De hilser debatten om, hvordan vi sikrer et effektivt forskningssystem, men mener vi bør tage udgangspunkt stærke miljøer og mange års erfaring med forskning om forskning.
Forskere har overladt klimafortællingen til filminstruktør: -Vi er ikke selv i stand til, at det føles nært for folk
FORMIDLING. En forskningsgruppe nåede frem til den erkendelse, at fakta og klassisk forskningsformidling ikke flytter nok. Filmen ‘Ilden, vandet, jorden, luften’ er er resultat af et samarbejde med filminstruktør Phie Ambo og et ønske om at gøre klimaforandring mere nærværende og håndgribelige.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

























