Sustainable Change Makers er en tværfaglig og tværsektoriel netværksorganisation for unge bæredygtige forandringsagenter i millennial generationen. Formålet med netværket er at forbinde unge bæredygtige forandringsagenters løsninger med visionære beslutningstagere og inspirere dem til at sætte bæredygtighed først og handle bæredygtigt.
DEBAT: Coronakrisen har på ingen tid vendt op og ned på vores samfund. Ingen kunne forestille sig den nuværende situation, før den indtraf (til trods for gentagne advarsler fra fageksperter verden over). Danmark blev på rekordtid lukket ned, og alting var pludselig forandret. Vi vågnede bogstavelig talt op til en ny virkelighed.
Men hvad kan vi lære af den akutte krise, som coronavirussen har forårsaget? Og hvordan bruger vi den nye indsigt konstruktivt, når det kommer til andre mindst lige så alvorlige kriser som f.eks. klimakrisen?
Som samfund kan vi gøre utrolig meget, når en krise viser sit grimme ansigt
Der skal ikke herske nogen tvivl: Coronakrisen er alvorlig, og alvorlige situationer kræver alvorlige beslutninger og hurtig handling. Regeringen, Folketinget, virksomheder, organisationer og borgere har på eksemplarisk vis taget ansvar.
Alle har ageret solidarisk på tværs af generationer, forskelligheder og interesser, og man bliver endnu engang mindet om, hvilket unikt og fantastisk land, Danmark er. Her står vi sammen, løfter i flok, tager hånd om de svageste og viser handlekraft og vovemod.
Den form for handlekraft og medborgerskab er åbenlyst positivt. Det viser os, at vi som samfund kan gøre utrolig meget, når en krise viser sit grimme ansigt. Vi er nemlig alle sammen i samme båd, og når krisens tumultariske bølge rammer os, mærker vi det alle sammen.
Klimakrisen kalder også på fælles, ambitiøse løsninger
Derfor er fælles og ambitiøse løsninger, med samfundssind som ledestjerne, den eneste vej frem, hvis vi skal lykkes med at modvirke konsekvenserne af krisen. Dét er det under coronakrisen, og dét er det i andre alvorlige krisesituationer.
Coronakrisen er nemlig ikke den eneste krise, vi står over for som samfund. Tværtimod. Klimakrisen, som både i størrelse, kompleksitet og dødelighed langt overstiger coronakrisen, er skubbet i baggrunden for en tid.
Dét kan vi som samfund ikke være tjent med. Hverken på kort eller langt sigt. Coronakrisen er vel nok samfundets mest akutte krise, men klimakrisen er den mest alvorlige og ødelæggende.
Vi ønsker at leve, arbejde og være del af en ny normal
Når vi får åbnet Danmark op igen, og hverdagen så småt vender tilbage, er det afgørende, at vi udviser (mindst) lige så meget samfundssind, som det har været tilfældet under coronaudbruddet.
I Sustainable Change Makers er vores håb ikke, at vi skal vende tilbage til den gamle normal. Vi ønsker at leve, arbejde og være del af en ny normal.
En ny normal, hvor samfundssind ikke bliver undtagelsen, men at det udgør grundstenene, når vi i fællesskab på tværs af generationer skal bygge fremtidens samfund. Med klimaløsninger og bæredygtige principper i forreste linje.
Digital innovation og en grøn og ambitiøs kickstart
Et sted at starte er at gå konstruktivt til værks og se på de mange muligheder, som både coronakrisen og klimakrisen også rummer.
Den omfattende digitale innovation, vi oplever lige nu i virksomhederne rundt om i kongeriget og budskaberne om en ambitiøs grøn kickstart for at få samfundsøkonomien tilbage på fode igen, er to oplagte steder at sætte ind.
I Sustainable Change Makers er vi selv begyndt at anvende de digitale værktøjer og nye organiseringsformer, som vinder frem i disse tider. Vi bruger særtilstanden konstruktivt, når vi ufortrødent fortsætter vores arbejde for en bæredygtig omstilling.
Vi skal tage ved lære af coronakrisen og omstille vores samfund, så vi effektivt modvirker klimaforandringerne
Coronakrisen må ikke blive en undskyldning for at udskyde den bæredygtige omstilling af vores samfund. Dét er klimakrisen og dens konsekvenser alt for alvorlig til. Vi skal handle nu og ikke om et halvt år. Og det bliver desuden kun dyrere og mere besværligt jo længere vi venter.
Vi skal tage ved lære af coronakrisen og omstille vores samfund på samme ambitiøse vis, så vi effektivt modvirker klimaforandringerne på samme måde, som vi modvirker virussens indtog i vores liv.
Vi skal sikre, at fremtidige generationer tør tro på en fremtid, hvor samfundssind ikke blot overvinder en kortvarige virus, så vi kan overleve på den korte bane, men også håndterer klimakrisen og skaber gode og bæredygtige liv for flere på den lange bane.
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
