Artiklen er skrevet af Carl Frøkjær-Jensen, erhvervspraktikant på Sustain Report i uge 19.
“Danmark skal sætte et mål for at være klimaneutralt i 2040″ Sådan lyder anbefalingen klart fra det nydannede Ungeklimaråd. Og det er blot ét ud af de ialt 17 råd de har givet til klimaministeren for at skabe en grønnere fremtid.
De unges ambitioner stråler tydeligt igennem i det nye Råd. De er parate til at beregne drivhusgas-budgetter, så der kan blive holdt styr på udledningen af de klimaudfordrende gasser. De vil sammen med regeringen og repræsentanter fra erhverslivet forhandle disse budgetter, så de overholdes og har den bedste mulige blanding af af frivillige initiativer og regulering.
Det interessante ved Rådet, er medlemmernes alder. For de unge medlemmer, der repræsentere det første danske Ungeklimaråd, er helt ned til 17 år. Men det er der måske en grund til.
– Det er en generel tendens, at unge mennesker tager klimakrisen mere alvorligt og ønsker en mere ambitiøs og hurtigere grøn omstilling end ældre generationer – nok fordi det er os, der skal leve med konsekvenserne, fortæller den 25-årige forperson for Ungeklimarådet, Monika Skadborg.
I dag har vi været til klimaforhandlinger med alle de politiske ungdomspartier. Vi er super glade for resultatet! Alle er klar på en mere ambitiøs aftale end de “voksne” partier 💚🌍 – lyder en opdatering på Instagram fra Ungeklimarådet.
Ungeklimarådet har kontakt både nationalt og internationalt
Rådet handler hurtigt. Udover at have afleveret sine to første udspil til ministeren, med henholdvis temaet “klimapolitik” og “fødevarer”, så har det nyudklækkede Råd allerede nu kontakt til ungeklima-organistationer i udlandet. Gennem organistationerne i udlandet håber de på, at de kan føre deres ideer og klimaanbefalinger ud til verden. På den måde kan det måske lykkes at få flere lande til at gøre noget i forhold til den store klimadebat, der er igang verden over.
Det er ikke kun Rådets egne ideer, der bliver vendt på deres cirka månedlige møder. Rådet modtager nemlig mange inputs fra danskerer, der også vil deltage aktivt i debatten. Og det er ikke kun på onlinekanaler, de modtager ideer, for de tager nemlig rigtigt gerne ud til arrangementer, for at høre folks ideer, forklarer Monika Skadborg.
Men til den del af befolkningen, som ikke selv kommer med ideer og inputs til at løse klimaproblemet, mener Ungeklimarådet, at regeringen skal lave en app eller en hjemmeside. Den skal hjælpe befolkningen med at komme til orde og at træffe mere bærerdygtige valg.
De synes også, at de danske supermarkeder skal tage et ansvar for klimaudfordringerne. De kan eksempelvis gå væk fra at tilbyde mængderabat ved køb af flere identiske friske madvarer. Et andet forslag er, at regeringen fjerner den moms der gør, at supermarkederne skal betale for at forære madvarer væk.
Det er blot et udsnit fra tre af de ialt 17 anbefalinger Ungeklimarådet fornylig offentliggjorde på Energi-, forsynings- og klimaministeriets hjemmeside. De har delt det op, så 11 af rådene handler om overordnet klimapolitik, og de andre seks handler om fødevarer. Nederst i artiklen kan du læse, hvad de 11 overordnede ideer omhandler.
Alt fra mekaniker til jurastuderende
Ud af de næsten 400 unge og ambitiøse mennesker, som tidligt på året 2019 ansøgte om en plads i det nye Ungeklimaråd, har klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) udvalgt 10 personer, som i dag udgør Rådet.
De unge mennekser er rystet sammen på tværs af baggrunde, men de har alle sammen på en eller anden måde ekspertise inden for klima.
Blandt den lille flok på 10 i Rådet er det altså alt fra en mekaniker til en jurastuderende. Når man blander så forskellige mennesker og baggrunde i én gruppe, kunne nogen måske forstille sig, at de ville snakke forbi hinanden. Men hvis man spørger Monika Skadborg, mener hun ikke, at det er et problem. Tværtimod:
– Vi bruger den diversitet i erfaringer meget aktivt i vores arbejde. Det giver både en bredde i, hvilke emner vi kan sætte os ind i og en dybde i vores anbefalinger, at vi for eksempel både har en, der er nørdet på de juridiske aspekter, og andre der er nørdet på fødevareområdet.
Nr. 1: Danmark skal sætte et mål for at blive klimaneutrale i 2040
Nr. 2: når der tages politiske beslutninger skal klimaaftrykket tænkes ligeså meget ind i beslutningen, som den økonomiske konsekvens.
Nr. 3: der skal indføres drivhusgas-budgetter, som gør det muligt at holde styr på, at vi kan blive klimaneutrale
Nr. 4: klimaredegørelsen (pargraf 5) skal udvides således, at klimaministeren hvert år står til ansvar for, hvordan det går med drivhusgas-budgetterne.
Nr. 5: klimaaftaler skal gælde for hele det danske rige. Paragraf 7 skal derfor afskaffes så også Grønland og Færøerne er med i aftalerne.
Nr. 6: indregn i prisen på klimabelastende adfærd de negative følgeomkostninger ved udledninger af drivhusgasser.
Nr. 7: regeringen bør forpligte sig til at arbejde målrettet i EU for mere ambitiøse europæiske klimamålsætninger og forpligtelser
Nr. 8: der skal bruges mere energi på at få grønnere biler på de danske veje.
Nr. 9: regeringen skal hjælpe borgerene med at træffe mere bæredygtige valg. Eksempelvis gennem en app eller hjemmeside
Nr. 10: der er brug for et politisk samarbjede både nationalt og internationalt. Det skal være styret af ekspertviden.
Nr. 11: der skal dannes et ungeklimaråd i alle landets kommuner. Ungeklimarådene i de forskellige kommuner skal blandt andet holde styr på, at drivhusgas-budgetterne bliver overholdt.
Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
