Af Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, natur og skov, Greenpeace

Vi står midt i to økologiske kriser, som hænger tæt sammen: Klima- og biodiversitetskrisen. Men selvom vi står midt i den største masseudryddelse siden dinosaurernes tid for 65 millioner år siden, savner biodiversitetskrisen stadig den politiske opmærksomhed, folkelige mobilisering og alvor i den offentlige samtale, som vi trods alt ser med klimakrisen.
Til trods for, at naturen er mindre abstrakt end klimaet, er det åbenbart svært for os “moderne” mennesker at forstå, at vores liv er uløseligt tilknyttet alt andet liv på planeten. Og vi lægger måske dårligt mærke til, at lærkens sang er forsvundet, at der er færre sommerfugle om foråret, eller at vores hedelandskaber og sårbare natur er stærkt presset.
Heldigvis er der begyndt at ske noget med offentlighedens opmærksomhed. Iltsvind har fået danskerne op ad stolen i år. TV-programmer med Bonderøven Frank Erichsen vil give os naturen tilbage. Vi gør vores haver vilde med vilje. Og vi udlægger endda mange af vores skove til at være urørte og rewilder i nationalparker.
Uanset om vi kigger på arter, levesteder eller de underliggende naturlige processer, konkluderer Biodiversitetsrådet, at det går elendigt.
Det er som om, at der er en gryende bevidsthed. At biodiversitetsdebatten gennemgår samme udvikling som klimadebatten for nogle år tilbage. Man kan endda foranlediges til at tro, at vi faktisk er i gang med at skabe en rigere natur med mere liv på land.
En midtvejsstatus på Danmarks biodiversitetsindsats
Men hvordan ser det så ud med Danmarks bidrag til at nå målet verdensmålet om liv på land, verdensmål 15, nu halvvejs til 2030?
Det hastige tab af biodiversitet i Danmark er desværre ikke stoppet. “Det samlede tab af biodiversitet er heller ikke vurderet stoppet i nogen af de undersøgte terrestriske økosystemer i Danmark,” var Biodiversitetsrådets konklusion i en rapport sidste år. Uanset om vi kigger på arter, levesteder eller de underliggende naturlige processer, konkluderer Biodiversitetsrådet, at det går elendigt. Bundlinjen er, at Danmark stadig effektivt er i gang med at undergrave vores biodiversitet og livsgrundlag.
Debatserie: Midtvejsstatus på SDG’erne
Det er blevet december, og det betyder, at FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling har otte år på bagen. Nogle har måske glemt det, men SDG’erne er også 2030-mål.
Så vi er halvvejs – eller skulle i hvert fald gerne være det.
På Sustain Report har vi i den anledning sat en debat i gang. Vi har bedt en række virksomheder, personer og NGO’er om at give deres bud på, hvad midtvejsstatus er ifm ét af verdensmålene.
For hvordan går det egentlig med verdens fattigdom, sult og ligestilling?
De, der i debatserien gør os klogere på SDG’erne, tæller blandt andre Røde Kors, FN-forbundet og Dansk Industri.
Men vi er ikke alene effektivt i færd med at udrydde biodiversiteten i Danmark. Vi er også med til at drive rydning af regnskov med en årlig import af 1,7 millioner tons soja til at fodre vores grise, kvæg og fjerkræ. Og med Danmarks massive overforbrug af flere millioner tons biomasse – fra blandt andet træ og skovflis – som vi årligt importerer, er vi også med til at drive rydning og tab af biodiversitet i skove uden for Danmarks grænser.
Læs også: Et kilo status på verdensmålene, tak
Danmark har faktisk ikke lavet nogen markante tiltag, der beskytter og styrker naturen og biodiversiteten, siden vi i 2015 vedtog verdensmålene, der kan sikre, at vi når målet om livet på land. Det er faktisk svært at pege på én eneste af målsætningerne under verdensmål 15, hvor Danmark leverer et meningsfuldt bidrag til at indfri målet.
Nøglen er at give naturen mere plads
Det er ikke fordi, at vi ikke har alle mulighederne for at handle på biodiversitetskrisen. For selvom biodiversitet er komplekst, er svarene på den krise, vi står i, det heldigvis ikke. Det handler om at give naturen langt mere plads. Som Biodiversitetsrådet konkluderer: Hovedårsagen til tilbagegangen i biodiversitet er, at vi mennesker har sat os på stort set alle arealer.
I vores vision skal vi i fremtiden dyrke langt mere føde til mennesker i stedet for foder til dyr.
I år har Biodiversitetsrådet i deres nye rapport vurderet, at kun 1,6% af Danmarks areal kan siges at være beskyttet natur, hvilket gør os til landet i EU med mindst beskyttet natur. Og de finder ikke noget natur i Danmark, som kan siges at være strengt beskyttet.
Det er ret så langt fra de internationale målsætninger om minimum 30% beskyttet natur i 2030 og 10% strengt beskyttet natur, som er det, Biodiversitetskonventionen og EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 tilsiger. Det er også den målsætning, som Danmarks Biodiversitetsråd i sin seneste rapport anbefaler politikerne at indskrive i en kommende biodiversitetslov. Rådet finder ingen argumenter imod, at Danmark ikke også skal gøre sit for at opfylde det internationale 2030-mål.
Ud over manglende plads konkluderer Biodiversitetsrådet, at den anden betydelige faktor i tabet af biodiversitet i Danmark handler om næringsstofforurening fra landbruget. Det er uundgåeligt, når landbrugets enorme udledninger af kvælstof fra gødningen af markerne går ud over vores natur. Det gælder ikke alene havene, hvor landbrugets kvælstofudledninger fører til algeopblomstring, iltsvind, død havbund og fald i fiskebestande. Det presser i høj grad også vores økosystemer på land, som også bliver kvalt af de alt for store mængder kvælstof.
En rapport fra i år fra Nationalt Center for Miljø og Energi hos Aarhus Universitet, som Greenpeace har bestilt, konkluderer, at Danmarks heder og følsomme naturtyper er truet af landbrugets kvælstofudledninger. Indenfor 10-20 år kan vi altså risikere at miste heder og klitlandskaber, som er en helt særlig del af Danmarks natur, på grund af kvælstofforureningen fra landbruget, der bliver transporteret gennem luften.
Vejen til 30 procent natur i 2030
Landbruget er den store årsag bag både manglen på plads til natur og på næringsstofforureningen af den natur, vi faktisk har. Landbruget sidder i dag på 62% af Danmarks areal, og beregninger fra Aarhus Universitet viser, at det vil kræve udtagning af 12% af Danmarks landbrugsareal, hvis vi skal leve op til at have 30% natur i 2030. Samtidig er landbruget også årsag til 90% af de menneskeskabte kvælstofudledninger.
Men det er faktisk et problem vi kan løse. I Greenpeace har vi sammen med en række gode organisationer som Økologisk Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Dansk Vegetarisk Forening, lanceret en vision for et dansk landbrug i 2040, der kan respektere de planetære grænser.
Ja, at der er liv på land er faktisk forudsætningen for, at man kan indfri mere eller mindre alle andre verdensmål.
Spoiler alert: Det handler ikke mindst om at skabe et langt mere plantebaseret landbrug. I vores vision skal vi i fremtiden dyrke langt mere føde til mennesker i stedet for foder til dyr. Vi skal blandt andet producere 95% færre svin og 70% færre kvæg i 2030. I stedet for industriel dyreproduktion skal de dyr, vi har, udfylde en mere naturlig rolle i næringsstofkredsløbet og sædskiftet på markerne.
Visionen viser en realiserbar grøn vej, der sikrer fremtiden for naturen, klimaet og erhvervet.
Ved at udvikle et langt mere plantebaseret landbrug, kan vi faktisk brødføde mindst lige så mange af de omkring 12 millioner mennesker, som Danmark forsyner med mad i dag. Og det kan vi vel og mærke på langt mindre plads, for det kræver langt mere plads at producere kød end fødevarer direkte til mennesker.
I dag bruger vi 80% af vores landbrugsarealer på at dyrke foder til dyr, og vi må nu igang med at opgive en del af denne plads til at få mere natur og skov tilbage. Ét af vores forslag er, at vi allerede frem mod 2027 skal udtage 500.000 hektar jorde, som vil sikre store arealer til natur.
En forudsætning for de andre verdensmål
Vi kan selvfølgelig aldrig bare se verdensmål i isolation. Det nytter ikke noget at optimere på ét verdensmål alene uden at have øje for det større billede. Men et plantebaseret landbrug vil ikke bare sikre livet på land.
Det mere plantebaserede landbrug er en afgørende vej til at brødføde flere mennesker og modarbejde hungersnød (verdensmål 2). Det vil være godt for vores sundhed, fordi en mere vegetarisk kost vil kunne modgå mange livsstilssygdomme (verdensmål 3). Det vil også sikre rent vand gennem et mere skånsomt landbrug, der fylder mindre (verdensmål 6). Det vil være det vigtigste skridt, vi som land overhovedet kunne tage som land i klimahandling, for vores enorme produktion af dyr står for 90% af landbrugets udledning af drivshusgasser (verdensmål 13). Det vil være en forudsætning for livet i vand (verdensmål 14).
Ja, at der er liv på land er faktisk forudsætningen for, at man kan indfri mere eller mindre alle andre verdensmål. Ingen verdensmål kan nås på en planet uden liv i jorden.
Danmark har stadig alle muligheder for at leve op til verdensmål 15 og de øvrige verdensmål. Det er ikke for sent at vende tilbagegangen af liv i Danmark og give en rigere natur videre til næste generation.
2024 er et oplagt tidspunkt for regeringen at modbevise os og vise, at hockeystavs-tilgangen til den grønne omstilling faktisk kan virke, når det endelig er: At vi kan vente med at handle til fem minutter i lukketid på vores grønne målsætninger.
Forsiden lige nu:
Status på forskningsåret 2025: Vigtige reformer styrker friheden, mens pres og paranoia vokser
FORSKNINGSPOLITIK. 2025 har budt på langsigtede løfter, nye spilleregler og voksende forventninger til forskningens samfundsrolle. Science Report har bedt centrale aktører vurdere, hvor dansk forskning står – og hvor den bør bevæge sig hen.
Forsker: Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er totalt overset i forskningen
KLIMA. Størstedelen af store virksomheders klimaaftryk ligger i værdikæden. Men leverandørstyring fylder næsten ingenting i hverken klimaforskningen eller klimapolitikken, advarer forsker fra CBS.
Her er de fem mest læste artikler i 2025
FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























