af Marie Gad, direktør for Global udvikling og bæredygtighed, Dansk Industri

Verdensmål 9, som fokuserer på at opbygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering samt støtte innovation, udgør på mange måder nøglen til at imødegå globale udfordringer.
Der er brug for en katalysator for fremskridt på tværs af de andre verdensmål, og derfor er verdensmål 9 utrolig vigtigt. For nye teknologiske løsninger og innovation er livsnødvendigt for at nå i mål med de andre verdensmål og for at adressere globale og lokale udfordringer på sigt.
Bæredygtig udvikling kræver ny teknologi og nye løsninger. Det er så afgørende, at der udvikles og forskes i nye løsninger, der kan håndtere de komplekse udfordringer, som vores klode står overfor.
Debatserie: Midtvejsstatus på SDG’erne
Det er blevet december, og det betyder, at FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling har otte år på bagen. Nogle har måske glemt det, men SDG’erne er også 2030-mål.
Så vi er halvvejs – eller skulle i hvert fald gerne være det.
På Sustain Report har vi i den anledning sat en debat i gang. Vi har bedt en række virksomheder, personer og NGO’er om at give deres bud på, hvad midtvejsstatus er ifm ét af verdensmålene.
For hvordan går det egentlig med verdens fattigdom, sult og ligestilling?
De, der i debatserien gør os klogere på SDG’erne, tæller blandt andre Røde Kors, PensionDanmark og Tænketanken DEA.
For at finde de nye løsninger, kræver det en bred anerkendelse af, at vi som verdenssamfund står fælles om de globale og samfundsmæssige udfordringer – så det fælles, bliver drivkraft for innovation.
Det er i grunden forbløffende, at der ikke er større fokus på de 410 milliarder skattekroner, der bare ligger og venter på at skabe resultater
Vi deler én klode, og derfor skal vi også sammen, skabe og finde løsninger. Derfor er internationalt samarbejde afgørende for at sikre, at alle drager fordel af teknologisk udvikling og infrastrukturforbedringer, så ingen efterlades, mens toget kører afsted med resten.
Men lad os starte herhjemme. For at sikre at Danmark fortsat kan bidrage til verdensmål 9, kræver det investeringer til forskning i ny teknologi. Og her er der brug for midler både fra det offentlige og private.
Nu når vi er ved det offentlige Danmark, så lad mig gribe muligheden for også at komme med en opsang, hvad angår offentlige indkøb.
Den offentlige sektor køber ind for cirka 410 milliarder kroner om året, og her bør bæredygtighed i allerhøjeste grad være et konkurrenceparameter. Det er i grunden forbløffende, at der ikke er større fokus på de 410 milliarder skattekroner, der bare ligger og venter på at kunne skabe resultater på klimaets, miljøets og biodiversitetens vegne – hvis de bliver investeret bæredygtigt.
Der er brug for, at det offentlig-private samarbejde om den grønne omstilling, kommer op i langt større skala og tempo, så virksomhedernes grønne løsninger i langt højere grad lander i den offentlige indkøbskurv.
Offentlig-private partnerskaber
Forskning og bæredygtige investeringer i infrastruktur og innovation er nøglen til økonomisk vækst – især hvis vi sørger for at vidensdele. Det er så afgørende for at sikre, at alle drager fordele og ingen efterlades.
Hvis vi investerer rigtigt og sikrer et stærkt offentlig-privat partnerskab, så kan vi nå SDG9-målsætningerne
Med de rette partnerskaber og incitamenter kan vi bruge den enorme innovationskraft i erhvervslivet til at finde og skalere løsninger på vores globale udfordringer. I DI arbejder vi på projekter, der fokuserer på global deling af viden, så effektive løsninger på vores fælles udfordringer kan komme ud og gøre en mærkbar forskel ude i verden.
Et konkret eksempel er rejsen mod mere genbrug af plastik i Kenya. Den startede tilbage i 2017, hvor Kenya Association of Manufacturers, DI – Dansk Industri, og Plastindustrien gik med Danida sammen om at etablere KEPRO (Kenya Extended Producer Responsibility Organization).
Læs også: Verdensmål 13: Globale klimamål kræver globale samarbejder
Fra begyndelsen har målet været at fjerne plastik fra naturen og skabe retningslinjer for cirkulært design. Modellen for udvidet producentansvar er et strålende eksempel på danske erfaringer, tilpasset den lokale kontekst via et offentlig-privat partnerskab og illustrerer en innovativ vidensudveksling, der sikrer bæredygtig udvikling.
Vidensdeling og samarbejde på tværs af regioner, landegrænser og kontinenter er afgørende for at sikre udvikling i en mere bæredygtig retning. Her er sket store fremskridt siden 2015, både i Danmark og globalt, men vi er langt fra at være i mål – endnu.
Hvis vi investerer rigtigt og sikrer et stærkt offentlig-privat partnerskab, så kan vi nå SDG9-målsætningerne – og samtidig udvikle de løsninger, der kan hjælpe os med at nå flere af de andre verdensmål.
Forsiden lige nu:
Status på forskningsåret 2025: Vigtige reformer styrker friheden, mens pres og paranoia vokser
FORSKNINGSPOLITIK. 2025 har budt på langsigtede løfter, nye spilleregler og voksende forventninger til forskningens samfundsrolle. Science Report har bedt centrale aktører vurdere, hvor dansk forskning står – og hvor den bør bevæge sig hen.
Forsker: Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er totalt overset i forskningen
KLIMA. Størstedelen af store virksomheders klimaaftryk ligger i værdikæden. Men leverandørstyring fylder næsten ingenting i hverken klimaforskningen eller klimapolitikken, advarer forsker fra CBS.
Her er de fem mest læste artikler i 2025
FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























