– Verdensmålene er så småt på vej tilbage på medieagendaen efter fald i marts og april, siger, Maria Bach, Senior Advisor & Global Goals Specialist Infomedia.
Hun har kigget dybt i analysevirksomhedens værktøj Global Goals Explorer, som tracker omtalen i redaktionelle og sociale medier af verdensmål og C25 virksomhederne.
– Overordnet så vi et klart skifte i omtalen af verdensmålene omkring den 12. marts (efter nedlukningen af store dele af samfundet, red.) i både aviser og på sociale medier. Derefter talte vi mere om corona, sundhed og trivsel, siger Maria Bach og tilføjer:
– Så hvor vi så, at marts startede stærkt med massiv omtale af verdensmålene, blandt andet på grund af omtalen af ligestilling i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag, dykkede omtalemængden med cirka 50 procent på redaktionelle medier fra den 13. marts. Vi ser samme massive fald på sociale medier inden for specielt omtalen af klima, men her tog debatten om sundhed allerede fart omkring den 8. marts.
Og agendaen om corona tog fortsat næsten al opmærksomheden i marts og ind i april.
– Resten af marts og indtil den 20. april har vi oplevet et jævnt dalende niveau af omtaler af verdensmålene, men vi ser en tendens til, at de stiger igen efter den 21. april.
Omtalen af verdensmål 3 i raketvækst
Særligt et verdensmål, og emner relateret til det, er dog naturligt nok blevet trukket mere ind i rampelyset af coronakrisen. Det drejer sig naturligvis om verdensmål 3 om sundhed og trivsel.
– Når vi kigger på omtalerne før den 12. marts i avisernes spalter, fyldte verdensmålet Sundhed og trivsel 3,5 pct. af omtalerne. Når vi kigger på omtalerne efter den 13. marts til den 21. april fylder samme verdensmål 12 pct. Kigger vi på sociale medier fyldte sundhed og trivsel hele 20 pct. af omtalerne i samme periode og er det klart mest omtalte verdensmål, siger Maria Bach og tilføjer:
– Omtalen af Sundhed og trivsel fylder stadig meget (10 pct.) i resten af april, men vi er altså begyndt at tale mere ind i de øvrige verdensmål igen. På sociale medier ser vi en klar tendens til, at vi er begyndt at tale mere om klima og bæredygtig energi igen, og sundheden falder ned som det tredje mest omtalte verdensmål.
Coronakrise eller ej, er de tre mest omtalte verdensmål i Danmark fortsat uforandrede, fortæller Maria Bach.
– Ser vi på hele perioden som et samlet hele ser vi, at de tre mest omtalte verdensmål stadig er omkring klima, ansvarligt forbrug og produktion samt bæredygtig energi på redaktionelle medier. De fylder omkring 18 pct. hver i slutningen af måneden. På sociale medier er det stadig klima, som er mest omtalt, men her ser vi i forlængelse af corona, at sundhed og trivsel er det næstmest omtalte verdensmål, hvor ansvarligt forbrug falder helt ned på en femteplads.
– Inden corona stjal noget af billedet så vi, at klima alene stod for 27 pct. af omtalen af verdensmålene i redaktionelle medier og 20 pct. på sociale medier, så det bliver spændende at følge, om vi kommer tilbage til det niveau, når aftalen om klimaplanen nærmer sig de endelige forhandlinger til juni, slutter Maria Bach.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
