Den nyudpegede formand for erhvervsministeriets Verdensmålsråd, Steen Gade, frygter ikke, at rådet bliver en syltekrukke.
– Ved at lave rådet har regeringen jo sagt, at de ønsker at få et vist pres og råd på de her punkter, for det mener de, at der er brug for det, siger Steen Gade, forhenværende mangeårigt Folketingsmedlem for SF og tidligere direktør for Miljøstyrelsen.
Han tilføjer, at erhvervsminister Simon Kollerup i brev personligt har bedt om løbende orientering om rådets arbejde.
– Jeg er optimistisk omkring det, siger Steen Gade.
Læs også: Råd skal hjælpe erhvervslivet med at nå Verdensmålene
Rådet med det officielle navn ‘Råd for Samfundsansvar og Verdensmål’ blev nedsat i sidste uge og har til formål at “øge erhvervslivets engagement i Verdensmålene”. I praksis skal rådet rådgive regeringen om, hvordan erhvervslivet bedst muligt hjælpes til at nå de 17 FN-definerede Verdensmål.
– Vi bliver kun den syltekrukke, vi gør os selv til, siger Steen Gade og forklarer, at ambitionsniveauet er højt for det nye råd.
Visioner for konkurrenceevnen
Steen Gade har arbejdet med miljøpolitik, siden Bundtlandsrapporten udkom i 1987 og første gang satte global bæredygtighed på dagsordenen. For ham er ambitionerne for det nye råd klare:
– Det her en af de vigtigste dagsordener for erhvervslivet i de kommende år – i virkeligheden at få styr på arbejdet med at få mere bæredygtighed i deres produktion, afsætning og finansiering. Altså hele vejen rundt.
Han mener, at en af rådets opgaver bliver at hjælpe især den store mellemgruppe af virksomheder, som måske hverken har ressourcer eller kræfter til at lave den grønne omstilling af sig selv.
– I Danmark har vi nogle store virksomheder, der har arbejdet med det her meget længe, og så har vi små iværksættere, som nærmest slår sig op på det, siger han.
Steen Gade tilføjer, at det bliver afgørende for de danske virksomheders konkurrenceevne, at Danmark kommer til at ligge i spidsen, når det kommer til bæredygtig omstilling:
– Det er sådan set Danmarks vigtigste konkurrenceparameter i de kommende år.
– Jeg har jo i de mange år, jeg har arbejdet med det her, nogle gange syntes, at man arbejdede lidt ud i den blå luft. Der var måske ikke så mange, der lyttede, og der var i hvert fald ikke mange, der spillede med, tilføjer Steen Gade og peger på, at de mange reguleringer fra EU er en afgørende faktor for, at der nu vil ske noget.
Danmark skal have en klarere stemme i EU
– Vi er jo heldige i den forstand, at der er en masse initiativer på fra EU som en del af ‘European Green Deal’.
Steen Gade tilføjer, at det vil betyde meget, hvis bæredygtighed for alvor bliver det afgørende parameter for erhvervslivet.
– Så langt er vi selvfølgelig ikke endnu, men det er min ambition, at vi skal medvirke til, at det der er afgørende for erhvervspolitikken er, at alle virksomheder arbejder hen imod at blive mere og mere bæredygtige.
Læs også: For lidt handling i regeringens handlingsplan
Steen Gade ser gerne, at Danmark fremover i højere grad vil være med til at have en klarere stemme i EU-debatten.
– Jeg har en ambition om, at rådet kan være med til at presse dagsordenen længere frem.
Han tilføjer:
– Der er lidt en tendens til, at når der kommer EU-regler, så tænker vi i Danmark: ”Er det ikke lidt for meget?” Men, der tror jeg bare, at det er en fordel, at man stiller sig i spidsen, for så bliver man jo glad for de ting, der bliver gennemført i stedet for, at der er nogle andre der kommer og siger, hvordan det skal være.
I praksis håber Steen Gade derfor, at rådet vil kunne hjælpe til at klæde regeringen på til, hvad der skal rejses af initiativer fra dansk side ved det store bord i EU.
CO2-afgift eller ikke CO2-afgift
Et område, mange efterspørger lovgivning på herhjemme, er den omdiskuterede om CO2-afgift, der ved regeringens seneste handlingsplan for Verdensmålene 10. juni, stadig ikke var konkretiseret.
Læs også: Connie Hedegaard: Alle tigger om reguleringer
Blandt andet har Klimarådet peget på, at afgiften er et afgørende redskab, hvis Danmark skal nå sit mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990.
– Et af de stærkeste værktøjer, nemlig CO2-afgiften, den mangler vi. Og uden den kommer vi ikke i mål, lød kritikken fra næstformand i tænketanken Concito, Anders Eldrup, ved præsentationen af handlingsplanen.
Adspurgt om, hvorvidt det nye Verdensmålsråd kommer til at presse på i forhold til at få indført CO2-afgift, svarer Steen Gade:
– Det er ikke som udgangspunkt rådets opgave.
Rådet, der tæller 19 medlemmer fra virksomheder og organisationer, starter de første officielle møder op til september. Første for-møde begynder dog for Steen Gade allerede i morgen tirsdag.
– Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet, også fordi det at få sådan en maskine i gang inde i hele det danske erhvervsliv omkring bæredygtighed og få den til at køre og accelerere, det opfatter jeg som en helt afgørende del af at lave en grøn omstilling.
Forsiden lige nu:

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.

Nye bevillinger skal finde konkrete løsninger på aktuelle samfundsudfordringer
Fra konstruktiv klimajournalistik til indsats for hjemløse. Fem nye forskningsprojekter har modtaget bevillinger fra Velux Fondens HUMpraxis-program.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
