Det er afgørende for en virksomheds signalværdi at fremstille sig selv som bæredygtig, fortæller Rasmus Winther, der er direktør for public affairs hos kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese.
Men, hvis det bare er varm luft, eller virksomheden ikke er “grøn nok”, skal selskabet være klar til at stå for skud.
– Det afgørende er, at hvis du er grøn og har en fuldstændig klar strategi for, hvordan du får pil op på den grønne bundlinje, så skal du kommunikere det.
– Men, hvis du bare laver det for signalværdiens skyld uden reelt set at have taget stilling til noget, men bare kigger dig omkring og konstaterer, at “de andre gør det, så jeg må nok hellere også gøre det”, så vil jeg vurdere, at der er en enormt stor risiko for, at du bliver taget i at greenwashe, og så får det en kontraproduktiv effekt, fortæller Rasmus Winther, der rådgiver en lang række danske virksomheder i public affairs.
Ifølge en rapport fra PwC og AxcelFuture har 71 procent af de danske C25-virksomheder en konkret strategi for deres klimamål, mens 17 procent slet ingen plan har endnu.
Læs mere: C25-selskabernes klimamål er svære at gennemskue
Grøn, grønnere, Carlsberg
Et af de C25-selskaber, hvis strategi og kommunikation er klar i spyttet, er Carlsberg, der tidligere i maj åbnede et nyt bryggeri i Fredericia, der skal spare ølproducenten for 500 millioner liter vand om året, fordi op mod 90 procent af procesvandet skal genanvendes.
Carlsberg, der er verdens fjerdestørste bryggeri, har sat som mål, at vandspildet i koncernen skal gå i nul i 2030, for at komme FN’s Verdensmål i hu. Det er en del af bryggeriets bæredygtighedsprogram Together Towards Zero, som inkluderer en målsætning om nul CO2-udledning fra bryggerierne samt at nedbringe CO2-udledningen fra hele værdikæden med 30 procent i 2030.
– Som en global virksomhed har vi et ansvar for at støtte op om FN’s Verdensmål, og som bryggeri har vi et særligt ansvar for at komme vandspild til livs i vores globale produktion. Anlægget i Fredericia vil give os viden, der kan implementeres i vores bryggerier i resten af verden, udtalte Carlsbergs CEO Cees ’t Hart i forbindelse med åbningen, hvor også statsminister Mette Frederiksen (S) deltog.
Ifølge en opgørelse fra 2019 var Carlsberg blandt de tre mest omtalte C25-selskaber i de danske medier, når det kom til bæredygtighed.
Frygter hak i tuden
Rasmus Winther fortæller, at hos Geelmuyden Kiese, der er Skandinaviens største partnerejede kommunikationsbureau, oplever man, at virksomhederne ser den grønne omstilling som en klar forretningsstrategi:
– Det er tydeligt, at virksomhederne er bevidste om, at de skal gøre noget i forhold til deres grønne omstilling og deres CO2-aftryk, fordi det gør dem i stand til at konkurrere med deres konkurrenter på en ny måde, og der er faktisk dét, der driver langt de fleste af dem.
Bliver man hægtet af, hvis man ikke har en tydelig grøn profil?
– Det er ikke situationen endnu, men i nogle sektorer tror jeg, at det kommer om måske fire, fem eller seks år.
– Vi har for eksempel en kunde, der producerer delelementer til bilindustrien, og de har læst skriften på væggen om, at når store virksomheder som Volkswagen går ud og siger, at deres biler ikke alene skal køre grønt, de skal også produceres grønt – jamen, den virksomhed, der er i stand til at producere de dele 100 procent grønt, står selvfølgelig forrest i køen, når der skal sælges noget til Volkswagen, siger Rasmus Winther.
Han tilføjer, at man ikke skal underkende, at der er en del virksomheder, der holder igen med at kommunikere om sine tiltag, fordi det kan være vanskeligt at være grønne nok – og så lader de hellere helt være:
– Når nogen træder lidt ved siden af, er vi meget hurtige til at slå dem i hovedet, at de har brugt det forkerte udtryk, eller at det ikke var helt så grønt, som de gav udtryk for. Jeg tror, vi er nødt til at tage det ret alvorligt, at mange virksomheder finder det enormt svært. Risikoen er faktisk, at de holder op med at kommunikere omkring det, fordi de er bange for at få et hak i tuden. Og det er trist, for de kunne måske have inspireret andre.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
